» Nyttige oplysninger for radioamatører » Opsætning af VHF og UHF antenner     Udskriv
 

 

Forholdsregler ved opsætning af VHF/UHF YAGIS
 

Masterøret:

Ved Yagi-antenner på to meters længde og derover: Brug aldrig under 50 mm stålrør (1½” rør) som toprør. Er toprøret mellem 3 og 6 meter, så anvend som minimum 60 mm (2” rør) , på den nederste halvdel af masterøret.

Ved længere masterør skal der anvendes barduner.

 

Flere antenner i masten:

Ved stackning af ens antenner: Se fabrikantens datablad.

For TONNA/F9FT antenner: www.f9ft.com

 

Flere forskellige antenner på samme toprør:

Sæt altid den antenne med den længste bom og/eller det største vindareal nederst.

 

Afstanden imellem antenner til forskellige bånd:

Afstanden imellem (vandrette) yagis over hinanden bør, ideelt set, være summen af de halve stackeafstande for antennerne.

 

Eksempel: en 21 el. Yagi til 432 MHz (stackeafstand: 1,60 m) skal placeres over en 17 el. Yagi til 144 MHz (stackeafstand 3,80 m) 1,60 + 3,80 = 5,40 : 2 = 2,70 m.

 

Hvis ikke dette ideal kan overholdes så bør det tilstræbes at holde afstanden imellem de to antenner som minimum den halve stackeafstand for antennen til den højeste frekvens.

I dette tilfælde min. 80 cm.

 

Andre råd: 

 

Lodrette Yagis bør altid monteres vinkelret på masten! Man bør ikke montere en lodret yagi direkte på den lodrette (stål)mast. Det ødelægger antennens udstrålingsdiagram og nedsætter dens gain betydeligt. Skal man have fuldt udbytte af antennen, monterer man sin lodrette Yagi på en vandret udlæggerarm, eller på en fiberglasforlængelse af toprøret.

 

Er der mere end en rimeligt stor Yagi i din mast så brug altid en rotor med mekanisk bremse. Man bør altid efterlade sine VHF/UHF yagier med længdeaksen i vindretningen, når de ikke er i brug.

 

Hvis man har flere ens Yagier i samme mast, eller meget lange Yagier højt placeret i masten, er der risiko for at antennerne går ”i sving”, begynder at vibrere, ved selv lave vindhastigheder. Vibrationerne kan medføre metaltræthed, som giver anledning til at antennen eller dele af den knækker og falder ned.

Dette kan modvirkes ved:

-   At lægge en nylonline, tæt på den indre diameter, indeni bom og eventuelt elementer hvilket dæmper svingningstendenserne.

-   At forstærke samlingerne/støttepunkterne af bommen, med rundt eller firkantet materiale i træ eller anden fiber, på 5 – 10 gange længden af samlingen/beslaget.
(Aluminiumsrør, der passer inden i bommen, kan også anvendes.)

-   At ”tøjre” antennespidserne med en tynd nylonline. Hvor der opsættes 4 antenner i et ”H” tøjres øverste højre med nederste venstre og omvendt. To forskellige Yagis, med forskellig længde, kan tøjres til hinanden da de ikke har samme (mekaniske) resonansfrekvens.

 

Check eventuelt denne link for flere gode råd om antenner:

http://www.ifwtech.co.uk/g3sek/stacking/stacking2.htm#6.