Spil Design for Contestere  — Del 3: At starte en brand
Brooke Allen, N2BA
Tilrettet og oversat af Henning Andresen, OZ1BII
 

Efter offentliggørelsen af mine to første artikler havde jeg håbet at mindst én person ville spørge mig om at hjælpe med til at rejse nogle millioner dollars til finansiering af en ny start, og mulighed for amatørradioudstyr til millioner. Jeg har derfor genlæst hvad jeg skrev, og jeg kan nu se mit problem; Jeg havde ikke startet en brand.
Jeg fyldte en spand halvt og nu venter du på at jeg fylder mere i. Denne gang vil jeg give dig flere links og anbefale noget læsestof, så du kan komme videre uden mig. Desuden synes jeg ikke rigtig jeg ved hvad jeg taler om - i hvert fald i sammenligning med mine oprindelige kilder - så nu vil jeg også henvise til nogle af dem.
Vær opmærksom, fordi intet mindre end fremtiden for vores hobby er på spil. Jeg mener ikke bare Contester – nej, jeg mener hele Radioamatør hobbyen.
Vil du redde denne hobby som vi elsker eller vil du ikke?
 
 
Er vi Oldnordiske?
Tillad mig at referere en samtale jeg havde ved en social sammenkomst sidste år.
"Radioamatør? Tager du gas på mig? Radioamatør er oldnordisk, stendødt" begyndte den anden fyr. Jeg blev ked af det, men jeg vidste ikke hvor vred jeg skulle blive fordi jeg ikke vidste hvad oldnordisk betød, så det spurgte jeg om.
"Det betyder fra tiden før syndfloden - før Noas ark” forklarede han. "Sig mig hvornår er du født?"
"I 1952", svarede jeg.
"Så forstår du det ikke. Ingen født før 1970 forstår det".
"Forstår hvad?"
"Livet".
"Hvorfor kan jeg ikke forstå livet?", spurgte jeg.
"Fordi du ikke voksede op med at spille spil. Ellers ville du vide, at livet er et spil".
"Virkelig. Du tror jeg ikke forstår livet?"
"Hør her, Kom du hjem fra skole og spillede "Counter-Strike", "Sims”, eller ”World of Warcraft?”, spurgte han.
"Nej efter skole, kørte jeg radio på 20M CW, og i weekenderne blev jeg oppe 2 dage i træk og kørte tusindvis af amatører over hele verden."
"Bruger i amatører stadig Morse?"
"Ja. Jeg elsker morsekode”, sagde jeg.
"Oldnordisk - ha. Nu om dage er der en lille ting man kalder internettet. Eller har du ikke hørt om det?"
Som du kan forestille dig, blev jeg ked af det. Heldigvis for os begge, gik fyren hovedrystede bort og jeg prøvede at forvandle min vrede til noget bedre.
Denne samtale fandt sted ved en reception aftenen før mit allerførste seminar om spil-design.
Før vi bare afskriver denne fyr som uvidende, så lad os prøve at forestille os hvad han tænkte og måske mere hvordan han tænkte.

I anmeldelser af Just for Fun af Linus Torvalds, grundlæggeren af Linux styresystemet, kan du læse lidt om hans arbejdsmetoder og de tanker han gør sig. Selvom masser af mennesker er blevet betalt for at arbejde mange timer med at skabe kommerciel software, skabte Torvalds, og hundredvis af andre, et af ​​de mest vellykkede operativsystemer i tiden, bare for sjov. I det første kapitel, beskriver han tre ting, der motiverer alle levende skabninger.
Den første er Overlevelse, den anden er Social Orden, og den tredje er Underholdning.
Alt i livet sker i nævnte rækkefølge, og der er intet efter underholdning skrev han.
Torvalds skriver at sex har udviklet sig på samme måde: forplantning, familie, så sjovt.
Selv krig har fulgt den samme vej. Hver dag kommer millioner og atter millioner af mennesker hjem fra arbejde for at bekæmpe krige foran deres computere, for sjov.
 
 
Radioamatører ønsker bare at have det sjovt
En af grundene til det amerikanske Radio Act 1912 forviste Radioamatører til ødemarken under 200Meter båndet, var fordi flåden klagede over at nogle radioamatører opfandt falske beskeder og simulerede nødsignaler.
Hvilken Bartle spillertype var de?  Killers.
Hvorfor gjorde de det?  For sjov.
Selv tilbage i vores tidligste historie, var den del af den offentlige tjenesteydelse amatører gav, helt ærligt, en meget lille del af det hele. I Amerika kæmpede vi om, hvem der skulle deltage i nødsituationer.
Den eneste offentlige service jeg nogensinde har været involveret i, var ved 1972 jordskælvet i Nicaragua. Alt andet, jeg har gjort med min hobby, har udelukkende været for sjov. Med den overflod af kommunikationsmuligheder der findes for alle i dag, er den eneste begrundelse til at amatørradio eksisterer, måske bare at det er for sjov - og den begrundelse er fin for mig.
 
Ifølge Danmarks Statistik var det 61% af alle unge, under 15 år, som dagligt spillede computerspil i 2012 og dette tal er stigende. Her er der 75% af drengene og 47% af pigerne der spiller. De tror at, dét at have det sjovt, ikke bare er en god grund til at gøre noget, det er den eneste årsag.
Gamle mennesker kan syntes at disse spillere er forkælede og egoistiske børn som har en naturlig følelse af at dé har ret. Jeg forstår de gamle. Jeg har også tænkt sådan. Men nu, hvor jeg har fået en idé om hvad de bedste af vores unge er i stand til, har jeg fuldstændigt skiftet mening.
Den generation der vokser op med spil har taget ordene af den store filosof Mary Poppins til hjertet. Hun sagde: "I ethvert stykke arbejde som skal gøres er der et element af sjov. Du finder det sjove og pludselig bliver arbejdet til en leg (et spil)".

Contester er ikke sjove for en ikke-Contester.
Medmindre du allerede er Contester, er Amatør Radio konkurrencer ofte uklare og ikke sjove. Du og jeg ved hvor spændende det er at køre stationer på 14,009 i årets største Contestbegivenhed, nemlig CQ World Wide CW (eller SSB).
Men hvad skal der til for at en 12-årig, der kigger over min skulder, får den samme oplevelse?
Først vil han være nødt til at tage mit ord på, at jeg har det sjovt for mit log-program ser nærmest ud som om jeg kunne være ved at udfylde min selvangivelse. Derefter bliver han nødt til at lære en masse teori og regulativer, finde nogen til at tage ham op til licensprøve, lære morsekoden, få en radiostation, sætte en antenne op, prøve en masse små Contester, vente indtil november, opdage at en dipol ikke er nok, spare op til en Beam antenne, sætte den op, og så vente til november, opdage at han mangler evnerne til at holde en frekvens, købe et PA-trin, vente et år .... og så videre. Du kan måske se hvad jeg mener – vente vente vente.
Selv hvis vi sigter mod at rekruttere Contestere mellem de nuværende radioamatører, vil spil-designere sige at vi griber det forkert an. Overvej en 47-årig radioamatør, som bare har logget 2105 kontakter og 142 lande i hele sit liv. Forestil dig nu hvad han føler når han ser K3LR, i løbet af en weekend køre 13.306 kontakter og heraf de 3.008 QSO’er og 166 lande på 10M alene. Vil han elske eller hade os?
Vi bør ”gemme” Contestresultater et sted på internettet så de ikke kommer frem som det første i artikler omkring Contester. Artiklen som offentliggøres skal koncentrere sig om historien:   

”Ekstatisk 47-årig radioamatør tilføjede 14 nye lande til hans DXCC i løbet af kun 17 timer”.
 

Konkurrence er demotiverende, medmindre du er inden for 10 procent fra at vinde.
Mennesker ønsker at se deres resultat skyde hurtigt op i starten og langsommere efterhånden som resultatet bliver bedre. Den første million point bør være meget lettere end den anden.
Vore Contester, med multiplikatorer, gør præcis det modsatte.
I 2011 CQ WW SSB loggede K1DG 835 flere QSO'er og 48 flere multipliers end W9RE, hvilket gav en forskel på 2.104.856 point. Men hvis jeg havde kørt 835 QSO'er og 48 multipliere i testen, så ville mit resultat have været sølle 107.468 point .
Vores følelse af retfærdighed er logaritmisk ligesom vores hørelse, og derfor bør vores scoring virke som decibelskalaen. Hvis stillingen blev beregnet som 106 × log10 (Point × Mults), så ville den relative placering være uændret, men K1DG og W9RE ville score henholdsvis 6.975.848 og 6.866.536 point og jeg ville have respektable 5.031.281 point.  
Det giver mig en følelse af at jeg virkelig har udrettet noget, og da K1DG er mindre end 2 procent foran, vil det give W9RE en følelse af at det er muligt at vinde næste år.
Begge følelser er gode.
Normale mennesker tænker på top Contestere på samme måde som de ser top investeringsbanker. Hvordan kan de nogensinde have fortjent 200 gange så mange point bare fordi de har været aktive i 48 timer i forhold til en lille fyr der kun opererer i 24?
 
En lettere sejr?
At beregne resultatet logaritmisk gør det hverken lettere eller sværere at vinde, men bevarer den relative placering af alle spillere. Den logaritmiske score gør det lettere, tidligt at få et højere resultat, og det gør at de bedste spillere ser ud til at være tættere på snarere end langt fra hinanden.
Nybegyndere bør ikke engang vide at Top-Guns eksisterer, hvis den oplysning holder dem fra at starte.


Hvad vil vi? - Konkurrencer.  
Hvornår Ønsker vi dem?  - Lige nu.
Er det rimeligt at lære dig en færdighed nu, og derefter sige at du skal vente et år med at bruge den igen?  Begivenheder for nybegyndere holdes sjældent.
Vi har brug for tester som du kan spille når du ønsker, og som er sjove fra det øjeblik, du starter dem. Contest bør komme før licensen, og det bør føre til amatør radio. Sagt på en anden måde, vi er nødt til at opfinde et lokkemiddel.
 
Spil  Plants vs Zombies™  i en halv time.
Du kan gøre det gratis online på http://www.popcap.com/plants-vs-zombies
 
Måske skal du installere Adobe Flash Player og måske bliver du nødt til at se en annonce eller to og derefter trykke på "Start Adventure" knappen.
 
MEN helt alvorligt;
   Gør det fordi det vil hjælpe dig til at få en fornemmelse af hvad jeg skriver om.
 
Tryk på "pause" efter en halv times tid.
Var det ikke både nemt samt sjovt ?
Lagde du mærke til, at der er næsten ikke nogen anvisninger og at det næsten var umuligt at gøre noget forkert. Seks minutter inde i spillet så min skærm ud som figur 1.
 

Fig. 1 - Plants vs. Zombies, ca 6 minutter inde i spillet
 
Jeg lærte at plante solsikker og at høst sol-ikonerne, som anvendes til at dyrke planter som skyder ærter på zombier.
Jeg er allerede rykket tre mindre niveauer op i det første store plan, og jeg er netop blevet introduceret til de kirsebærbomber som jeg kan bruge til at sprænge zombier i hobetal.
 
 Stationer mod Zombies: Et ny Contest program
Inderst inde må jeg være en spil-designer, for omkring 10 minutter inde i Plants vs Zombies måtte jeg stoppe, fordi jeg ønskede at designe et spil, der ville tage en spiller fra nul til CQ WW efter en uges leg.

Station vs. Zombies

Niveau 1 og 2: At lære koden
Velkommen til   N2BA vs Zombies.
Du bemander en forskningsstation i en ørken på Planeten Ion, og du er under angreb af zombier. Du har en stor pistol, der skyder "Bip", som kommer i to størrelser: Kugler og RPG'er  (RPG’er  varer tre gange så lang tid som Kugler). Hver zombie kan kun aflives ved et mønster af kugler og RPG'er der er unikke for denne zombie’s ID, som er angivet med et bogstav eller et nummer.
For eksempel tager det kun én kugle at dræbe et E, én RPG til at dræbe et T, men en RPG og derefter en kugle og derefter endnu en RPG at dræbe et K. Du skal gennemskue skudmønstre ved at forsøge dig frem. Du sender en kugle ved at trykke på venstre piletast i en kort periode, og du affyrer en RPG ved at holde den samme tast nede i tre gange så lang tid. En tone vil lyde når du trykker på tasten. Så længe som du bevarer forholdet 3:1 mellem RPG og kugler kan du skyde så hurtigt som du ønsker.
De første zombier vil angribe langsomt og kun én ad gangen, men efterhånden som du mestrer de forskellige mønstre for alle zombie-ID'er rykker du op i niveau 1.2.
I niveau 1.3 vil et par zombier angribe samtidigt, og du kan skille dem ad med din pistol ved at bruge op og ned piletasterne.
På niveau 1.4 får zombier længere ID'er, hvoraf nogle er genkendelige ord og andre er meningsløs volapyk, såsom W3LPL, TI5N, C5A, PW7T og V26B.
På niveau 2 vender situationen. Nu bipper zombierne deres ID'er, og du nødt til at skrive det tilsvarende bogstav. Til sidst vises flere zombier, og deres bip har forskellige toner. Du kan Scrolle mellem dem med op og ned tasterne, men hvis du ikke skriver deres korrekte ID'er, skal du skynde dig væk før de kører dig over.

Bevæger dig op
På niveau 3 kan du få din egen Stations-ID og du dræber zombier ved først at lytte deres ID, skrive den og derefter sende din egen Stations-ID til gengæld.
Niveau 4 indfører støj og signaler af varierende styrke.
Niveau 5 introducerer seks forskellige bånd med hver deres zombie styrke, angrebstæthed og statiske niveau.
Niveau 6 tilfører en kompleks scorings-ordning, og du lærer hvordan zombier klumper sig sammen i stammer baseret på ID præfiks og med værdier af deres point baseret på deres fysiske afstand fra din station. 

Station vs. Zombies, Nu med stations-ID.
Bemærk at 6Y4M og 8P5A er simulerede mens OL3Z er virkelig.
 

Ikke helt i luften, men på nettet
I Level 7 opdager du, at du også er en Zombie. Nu kan du spille en multi-user Internet-version, hvor simulerede Zombier er sikre på altid at være til rådighed, men hvor andre menneskelige spillere også kan blive vist som zombier for dig, ligesom du gør for dem.
Når du dræber en menneskelig spiller vil der, ved siden af ​​deres ID i loggen, vises en Smiley, og hvis du klikker på det, kan du interagere med dem via Skype videochat.
På højere niveauer vil du opdage, at Planet Ion virkelig eksisterer, og alle Zombier lever
på dens overflade, som kaldes "Ion-OSphere".
Utroligt men de fleste af disse menneskelige Zombier taler også, og nogle af deres Zombie krige foregår på engelsk.
De har et optagelsesritual der kræver at du skal bestå en skriftlig prøve om elektronik og kende reglerne for krigsførelse. N2BA vs Zombies vil lære dig, hvad du behøver at vide og dokumentere dine fremskridt ved "Open Badges" (www.openbadges.org).

Indimellem organiserer disse virkelige zombier deres egne versioner af Contest-stationer ved hjælp af mystisk radioudstyr og store antenner som kan skyde deres kugler og RPG'er  langt ud i ionosfæren. Nogle af deres stationer er enorme, og hvis du scorer godt på Internet-versionen af ​​spillet vil du kunne blive opfordret til at bemande en af deres store kanoner, ligesom i filmen The Last Starfighter.
Når du kommer til niveau 10 vil N2BA vs Zombier sammenkoble din radio og rotor, og hvis du insisterer, kan du konfigurere den til at udfylde din LOG.

Flow versus Know
I del 1 af denne serie talte jeg om FLOW og Flow-kanalen, en alternativ tilstand af bevidsthed du kommer i, når en udfordring matcher dine evner og kræver din udelte opmærksomhed. Afsendelse og modtagelse af rapporter med høj hastighed på det rigtige bånd og det rette tidspunkt kræver dygtighed mens det, at bestå en licensprøve, kun forudsætter viden.
Contest kræver begge dele. 
Min Amatør Ekstra klasse eksamen er en del af min historie - en bunke af spørgsmål og svar som for længst er glemt.
Morsekode, på den anden side, er en indgroet del af mig, af mit eget væsen. Måske er det derfor jeg foretrækker CW Contester så meget mere end SSB. Sådan er vi heldigvis så forskellige.



Fig. 4 - Miller’s pyramide af kompetence.
Spil hopper hurtigt gennem det nederste og bruger “Learning by doing”
 
 
Hvordan blive en ny person
For at få en radioamatør-licens skal du først vide at amatørradio eksisterer, og så skal du lære om det. Forhåbentlig vil du finde en klub eller en mentor.
Så skal du lære en masse fakta og bestå en eksamen. Dernæst er du nået til at være radioamatør, med licens og eget kaldesignal. Du skal nu lære at anvende din viden i virkeligheden og vise andre at du ved hvad du gør. Først da vil du begynde at opøve en færdighed. (se figur 4).

For at vinde en Contest skal du ”gå ind i det”, det skal blive ét med dig.
Mange af dé radioamatørers kaldesignaler som kommer i din test-log, er ikke mere Contestere end jeg er golfspiller. Jeg kender reglerne for golf, og jeg kan ramme en bold omkring to tredjedele af tiden, men jeg kan ikke spille uden at tænke, og ingen der kalder sig selv en golfspiller ville kalde mig for det.
Jeg lærte engelsk, først ved at høre og derefter tale (eller mønsterdanne) sproget.Først senere lærte jeg sprogets regler.
Den bedste måde at blive Contester på, er at starte med at køre Contest, ikke at ende der.
 
Contester bør være nogle af de nemme i starten og gradvist blive sværere, i takt med dine forbedrede færdigheder. I det øjeblik du er klar til at gå niveauet op til CQ WW, bør du også være i stand til at afprøve det her og nu, ikke vente til næste november.
Computere er uendeligt tålmodige, og de kan overvåge din præstation og justere din udfordring for at holde dig i FLOW, i Flow-kanalen. Jeg vil vædde på, at hvis N2BA vs Zombies blev indført korrekt, ville det tage den gennemsnitlige licensindehaver, ikke mere end en uge af sommerens sjov, at lære rytmen og være klar til CQ WW med 28 WPM CW eller en SSB rate på 200.
At opnå en sådan kompetence for voksne kan tage lidt længere tid (må vi nok erkende).

Ud med det gamle
Sammenfattende kan man sige, at stige op ad Millers pyramide af kompetence (fig.4) er en gammel persons måde at gøre tingene på, og det er ikke sjovt. Tilhængere af Mary Poppins, der er vokset op med spil, ønsker at starte på toppen. Starte med at gøre noget der er sjovt, indtil det bliver en del af dén de er. De kan gå tilbage til at studere reglerne formelt, men det vil de sandsynligvis aldrig gøre, ligesom få af os nogensinde studerer grammatik.
 
Vi er nødt til at holde op med kun at tænke hvad vi erfarne Contestere ønsker, og begynde at tænke på hvad der er bedst for alle andre.
 
Contest til masserne
Vi er nødt til at holde op med kun at tænke på, hvad vi Contestere ønsker og begynde at tænke over, hvad der er bedst for alle andre. Vi er nødt til at bringe folk derfra hvor de er nu, til derhen hvor vi håber de vil komme.
Amatørradiosport er sjovt og det alene er grund nok til at radiosporten eksisterer.
Contest er den mest sjove aktivitet du kan få som radioamatør. Vi bør ikke begrænse konkurrencerne til kun at være for licenserede amatører, og vi bør ikke nøjes med at holde de bedste begivenheder kun et par gange om året.

Som gode radioamatører bør vi ikke konstant fylde æteren med vores aktiviteter, og det er grunden til konkurrencer skal være tilgængelige via internettet 24/7. Hvis man kan skabe flysimulatorer, der gør et fremragende stykke arbejde med at forberede nogen til at sidde i et rigtigt cockpit, må vi også kunne lave en Contest-simulator.
Morserunner er sådan et simulatorspil som er meget enkelt og er med til at give dig øvelse. Der kan dog udvikles meget mere avancerede spil hvor man konkurrerer mod rigtige spilere rundt omkring.
 
 
Mere følger i Del 4.

Afstemning

Total votes: 700

Din gode positive kommentar

Meget interessant. Men
Meget interessant. Men hvordan kommer vi videre? Dette kan kun løftes i fællesskab via EDR/IARU

Claus OZ1FDH

Claus. Det er rigtigt
Det er rigtigt at der skal samarbejde til hvis det skal lykkes fuldt ud. 
Jeg kan huske at der har været noget virtuelt radio på internettet hvor man oprettede sig som bruger og så kunne være aktiv i et virtuelt univers. Det findes sikkert stadig men jeg ka ikke huske hvad det hedder. 
Jeg vil søge og vender tilbage 
 

*****
Vy 73 de OZ1BII Henning
_____________________
CW er sjovt - prøv det
Contest er prikken over i'et

Virtuel radiosport - måske
Har nu fundet eksemplet på nettet:

http://www.hamsphere.com/?gclid=...

Og de har faktisk også Contester (blandt mange andre ting):
http://www.hamsphere.com/contest...

Her kan du køre radio, både med og uden licens. Og du kan prøve forskellige ting.
Det er ikke gratis (kun i prøvetiden), men ideen ser jo fremragende ud og man kunne udbygge det.
 

*****
Vy 73 de OZ1BII Henning
_____________________
CW er sjovt - prøv det
Contest er prikken over i'et