• Verdens største radioteleskop

    Kategori Artikel spalte: 
    http://fast.bao.ac.cn/en/FAST.html kan man læse en beskrivelse af det kinesiske FAST radioteleskop.

    Hvis man klikker på et af billederne åbnes et diashow, hvor man kan se en masse konstruktionsdetaljer. På dia #5, som sikkert er fra indvielsen i 2016, kan man se nogle "blegansigter", bl. a. Nobelprismodtager Joe Taylor, K1JT, som er kendt for udviklingen af WSJT-softwaren, sit arbejde på Arecibo radiotelekopet m.m.
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (413 votes)
  • En dipol til hele 80 meter båndet (Cage Dipole) - Aktivitetstesten nærmer sig!

    Kategori Artikel spalte: 
    Tags: 
    En dipol til hele 80 meter båndet
    (Cage Dipole)

    Af Kenneth Hemstedt OZ1IKY

    Hvorfor nu den her artikel?
    Man kan da bare lave en simpel dipol og så ...

     

    På EDR's temadag - Foreningernes dag -  i november 2014 holdt jeg et indlæg om Contest og hvordan det kan udnyttes til at skabe aktiviteter i de lokale EDR afdelinger rundt i landet. Måske havde nogen tænkt at jeg holdt et kursus i Radio-Sport og Contestens ædle kunst. Men jeg havde mere taget vinklen på hvordan de forskellige Danske og Nordiske Contester kunne bruges, og hvordan man kunne udnytte de mangler på udstyr og materialer man måtte have, til at skabe aktiviteter ud over Contest delen. Læs : bygge og konstruktionsprojekter opstår ud fra at vi ikke har det der skal til - altså må vi se at få lavet det! Contest delen blev selvfølgelig også berørt indgående.
    Her kom vi under min præsentation af 80 meter aktivitetstesten til at snakke om antenner. Pudsigt at man lige som radioamatør skulle gøre dette, ikke. Snakke om antenner altså. Der var nogen som var meget interesseret i hvad vi havde brugt i EDR Amager afdelingen af udstyr og antenner i 2010 da vi vandt første pladsen for klubber i både CW og SSB i 80 meter aktivitetstesten. Så efter lidt tænkepause og en god Jul-ferie besluttede jeg mig for at skrive lidt om den antenne vi lavede i 2009 - men også at fylde en smule akademiker på så man kan læse sig til mere hvis man fik lyst. Den kan også bruges til HF fieldday - eller til dem som er velsignet med plads nok til at sætte den op der hjemme ved sig selv. I Amager afdelingen hænger den, fortsat efter næsten 5 år og adskillige store storme, i godt 18 meters højde på midten og enderne nede i omkring 12 - 14 meter - og det hele har et par graders V facon så den er næsten rundstrålende (den fornemmelse har man i det mindste når man kører på den i en Contest, eller på anden vis giver den gas på 80 meter).
    Antennen er det der i den Engelsk/Amerikanske litteratur 1) kaldes for en Cage Dipole. Den samme antenne kaldes af tyskerne for en "Reusen-Antenne". Det er ikke nogen ny antennetype, men blot en lidt overset udgave at får en god antenne på et af de lavere bånd på. Jeg har set omfangsrige artikler og anden beskrivelse af den helt tilbage i starten af 1900’ tallet.

    Hvordan ser den ud og hvor meget kan den bredde sig over?


    Det engelske ord ”Cage” betyder bur. Måske er den bedre kendt på vores breddegrader som en ruse-antenne. Og hvis man laver den med mere end de 2 tråde vi har brugt , kan man godt fornemme hvor antennen har fået sit navn fra.


    Billede 1 - Grundprincippet i en "Cage Dipole"

    Og når du laver en søgning på internettet efter for eksempel ”broad band cage dipole” vil du for det første få en masse ”hits”, men også en masse sjove billeder. Hvis du søger efter "bird-cage " skal du passe på da du her i de fleste tilfælde finder en helt anden type antenne frem. Billedet viser et slags tværsnit af dipolen, og er blot for at give en ide til udformningen. Det er den allerførste i rækken vi har ude i Amager afdelingen.


    Billede 2 - forskellige udformninger af "Cage Dipoles"

    På nogle af billederne fra internettet vil du opleve mange forskellige måder at lave det på – og mange pudsige eksempler på materialer til at holde afstanden på trådene. Lige fra gamle cykelhjul til specielle plastik dimser fra udluftningsdimser eller små vaksemaskiner.
    Fat Dipole fra ARRL's antenna compendium vol2. 2) er reelt set en "dobbelt-dipol" da enderne ikke er samlet ude i enderne. Men man opnår også her en pæn båndbredde, og til en stor del ser lige sådan ud som en Cage Dipole. Den kan dog, viser vores praktiske erfaringer, give en hel del ekstra arbejde med tilpasningen. Vi startede nemlig med at lave sådan en. Vi opgav til sidst at få det til at virke. Måske for lidt tålmodighed?
    Vores udgave med 2 tråde kan i visse tilfælde være udmærket til almindeelig brug rundt omkring. Hvis du for eksempel ikke har behov for alle 300 KHz på 80 meter båndet, men kan nøjes med enten CW enden eller Phone enden, er en 2 tråds løsning jo måske rigeligt? Vores version har jo godt 270 KHz båndbredde i SWR 2:1 vinduet.


    Billede 3 - SWR på den første udgave.

     

    Hvordan regner vi den her ud?


    Det første er jo nok at konstatere hvor lang hver del skal være så vi kan få bestilt noget antennetråd hjem. Her skal du jo så huske på at tælle rigtigt godt efter. Vil du have 2, 3 eller 4 tråde på hver halvdel?

    Vi har allerede fastlagt et par parametre som skal bruges i beregningerne. Centerfrekvensen er for Europa 3,650 MHz og en båndbredde på 300 KHz. I Nordamerika ville det have været 3,750 MHz og båndbredden ville have været 500 KHz
    I artiklen om Fat Dipole af Robert C. Wilson 2) bruges en formel som efter min mening giver en lidt for kort udgave. 442/freq(MHz) udtrykt i fod. Du ender op med noget i nærheden af 1/2 bølgelængde. 117,87 fod eller 35,93 meter. (17,96 meter til 1/4 bølgelængde). Det synes jeg er lige lidt nok. Jeg foretrækker derfor den gode gamle med udgangspunkt i 285/freq (MHz) til en bølgelængde. Det giver så 142,5 til en halv og 71,25 til en kvart bølgelængde.
    Så den hedder noget i retning af 142,5/freq(MHz). 142,5/3,650 MHz = 39,04 meter.  Amerikaner antennen ville være 142,5/3,750 MHz = 38 meter. I virkelighedens grufulde verden ender vi som regel op med nogle helt andre længder. Så læg endeligt mere på længderne ude i virkeligheden når der bygges. Mit råd er at regne med 40 meter som minimum - blot for at være sikker på at det er langt nok. Som sagt flere gange; det er lettere at klippe af, end at sætte på. Specielt på en 80 meter antenne der hænger i 18 meters højde.
    I mange af artiklerne nævnes der både båndbredden i procent og Q, kredsgodheden. Og så har de også antallet af tråde i dipolen. WA4DRU Allen B. Harbach har endda nogle tal der kunne bruges i beregningen, men "glemmer" at vise formlen/formlerne 3). De efterfølgende artikler/hjemmesider i referencelisten fortæller blot at sådan her er længder og afstande. Og så må vi jo så tro på den? Der hvor vi kommer tættere på er i 13) 14) og 15). R.J. Edwards G4FGQ 15) artikel på internettet har endda et link til et lille program. Desværre vil det aldeles ikke kører under windows 7 i 64 bit, men på min DXpeditions bærbare med windows XP gik det fint. Så det skal du lige huske hvis du kaster dig over dette lille men udmærkede program.


    Billede 4 - Vores udgave af Cage Dipole set i matematikkens verden

    Og kan du ikke få det lille fikse DOS program til at kører, er der her en stak formler i de forskellige artikler, så du selv med lidt lommeregner og hjerne-vridning kan regne den ud. Blot til advarsel; vi har prøvet, og har fået meget forskellige udregninger ud af det.


    Billede 5 - "De andres" udgave af Cage Dipole set i matematikkens verden

     
    Kredsgodheden Q nævnes flere steder, båndbredden og frekvensen. I flere af artiklerne nævnes at en almindelig dipol har et Q i omegnen af 40 til 45 - og at en Cage Dipole ender nede på mellem 7 og 13. Det lille DOS program har i begge tilfælde fortalt os at det skulle være mellem 8 og 10 i Q Hvis vi skal være helt sikre så må vi jo regne den ud selv. Så var det at ens gamle lærdom fra 1980'erne på Teknisk Skole pressede sig på! Q? Frekvens? Båndbredde? Der var da noget med en eller anden formel her.
    Formlen her til ser sådan her ud;


    Formel for udregning af Q

    Det vil så sige at vores Q ved en båndbredde på lidt over 300 KHz (lidt mere båndbredde for at være på den sikre side) vil se således ud;
    Q=3650 KHz/ 350 KHz, svarende til et Q på 10,4. Og måske skal du endda regne den ud med et lidt ringere Q end dette? Men igen er det op til dig hvor stor en båndbredde du synes der er brug for. Det hænger så i sidste ende alligevel sammen med afstanden mellem trådene og deres tykkelse.
    Et andet forvirrende punkt er at jeg ikke har kunne finde nogen entydig forklaring, endsige formel på hvordan man får styr på den korrekte afstand mellem trådene i den  I BBC's White Paper er der dog noget som rigtige matematikere sikkert kan anvende til at finde ud af dette 13). Alex OZ7AM havde endda forsøgt at hjælpe mig her. Men han måtte også delvist opgive. Men dog kun delvist. Han havnede i noget med store formler, komplekse tal samt andre finurligheder. Men jeg håber han tager modet til sig og offentliggør det på et tidspunkt. For der er faktisk et par spændende teoretiske antenne ting i det dokument.
    Jeg har i al litteraturen fundet værdier og angivelser i utal uden at de var entydige. Alt fra 8 tommer og op til 1 meter. De fleste artikler fra det Europæsike, inklusive de Russiske, angiver en afstand på 90 - 94 centimeter. Vi endte op med at bruge omkring 75 til 80 centimeter. Men det var mere ud fra at der ikke var mere plastrør end til dette.
    Vi må derfor også konstaterer at en del af det her kommer til at bygge på empiriske data fra artiklerne, og ikke så meget mulige beregninger jeg oprindelig havde håbet på. I alt tilfælde ikke nogen beregningsmodeller som nogen har lyst til at dele med os. I følge G4FGQ's lille vakse DOS program skal du ved 2 tråde tilstræbe en ratio mellem dipol længden og diameteren stræbe på at den er bedre en 700:1. Så du kan se i billede 4 har vores udgave en ratio på 749:1 som giver en båndbredde på lige knap 250 KHz. Hvis du gør dig den umage og luksus med en antenne baseret på 4 tråde, skal du tilstræbe en ratio i nabolaget af 140:1. Det giver en båndbredde på lige over de 300 KHz vi gerne vil have. Men pas på; det du får ved denne beregning er den effektive dipol radius/diameter. Ikke selve den afstand/radius som skal ende op i de godt 70 til 90 cm.
    Ved brugen af det lille fikse DOS program har jeg ved at lege lidt med de forskellige parametre fundet ud af at en samlet halvbølge dipol i omegnen af 39,4 meter med 4 tråde på 2,5 mm kobber diameter og en afstand på 75 cm, ser ud til at være noget nær det mest optimale. Du får en "actual half-wave resonat frequency" på 3,640 MHz og en båndbredde ved SWR 2:1 på 314 KHz.
    At ændre på disse værdier giver ikke synderlig gevinst. Men det giver jo til gengæld også fra 3,799 MHz til 3,481 MHz. Så med lidt "rettidig omhu" kan man jo flytte den godt 15 KHz op i resonansfrekvens og man er lige i øjet. Det vil sådan cirka være en 5 til 8 cm af hver dipol halvdel.
     

    Billede 6 - En optimal løsning  til OZ-landet?

    Igen - at ændre på både trådtykkelsen og afstand mellem dem - inden for små marginaler - giver ikke den store gevinst. Så om afstanden mellem de 4 tråde er 75 cm eller 95 flytter stort set kun resonansfrekvensen længere ned. Og trådtykkelsen, ja med mindre du går langt over 6 mm i diameter sker der ikke så meget.
    Jeg kan kun håbe at du kan bruge disse betragtninger og forudsætninger/forbehold til noget og at du får en god antenne ud af det her. Vi har i alt tilfælde en god en af slagsen hængende til 80 meter, og jeg har overvejet at gøre lidt i samme stil til 160 meter. Hvis man nemlig laver en 2 tråds ruse, med en afstand på 25 til 30 cm på 160, vil man ende op med lidt over 100 KHz i  SWR 2:1 båndbredde. Der med har man faktisk største delen af det som er brugt mest på 160 meter båndet. Med en smule mere afstand kan du endda klare alle 200 KHz.

    Hvordan laver vi den?

    Første udgave var af almindelig elektriker tråd og med elektriker rør som afstandsstykker. Den var egentlig tænkt som en midlertidig udgave men hang dog i et stykke tid ind til vi blev træt af at den gik i stykker hele tiden. Murphys lov siger jo at det altid sker når man allermindst har brug for det. Og selv på Amager gælder Murphy's lov også i fuld udstrækning. Så den blev lavet med antenne stål litzer fra Tyskland 10). Den skulle kortes lidt af ved sidste gennemgang af antennerne, da dens resonanspunkt var flyttet et par KHz for langt ned. Der var begyndende problemer med SWR i DX vinduet på Phone. Og det er jo ikke så godt midt i vintersæson/højsæson for Low Band.
    Til vores udgave skulle vi bruge 2 x 39,04 meter plus/minus slæk til justering. Vores erfaring siger at du nok nærmere skal regne med 39,5 til 40 meter for at have tråd nok. Det vil sige at en rulle med 100 meter antenne litzer skal der til uanset hvad 10), 11). Du kan eventuelt overveje at bruge 2 kraftige/stærke tråde og 2 knap så kraftige/stærke tråde – og der med komme op på 4 tråde i alt på hver side. Derudover skal du jo bruge snor til at hænge den op med. Flagline er måske en god ide, da det burde være UV resistent. Ellers vil man sikkert i en sejlsportsforretning eller på en skibsproviantering kunne finde noget som helt sikkert også kan bruges. Her er det vigtigt at du gør dig de rigtige overvejelser omkring hvor lange de snorer skal være.Mange gange glemmer man at lægge tilpas meget til for at kunne hejse op og ned. Så er det bare surt show. Et fødepunkt til centret; eventuelt i form af en BALUN vil være at foretrække. Et par isolatorer til enderne, samt et par wire-låse som du på billederne om lidt kan se hvor bruges. Den oprindelige BALUN var rigtig god, og kunne klare mosten. 1 KW var ikke noget problem overhovedet. Vi havde blot ikke taget højde for sol, vind og andre vejrpåvirkninger. Den måtte ved den sidste antenne-farms renovering skiftes ud. Der var stort set intet tilbage af kernerne. Nu sidder der en af Spiderbeam-BALUN’erne (hjemmebygget). Alt efter bedste tysk antennekonstruktionsregler og andet godt herfra.
    Nedenfor kan du se hvordan der ser ud med 4 tråde, som et skitseret eksempel; og derefter et billede af vores udgave med 2 tråde. Fødepunktet er meget lig, blot med tilslutninger til dit coax-kabel. Men gør dig lige et par overvejelser omkring hvordan det fødepunkt skal se ud, og hvordan det kommer til at hænge der oppe. Som tidligere nævnt- vores hænger oppe i 18 meter, og der er godt med træk på, selv når det er vindstille.


    Billede 7 - Skitse af den ene ende på dipolen, ved 4 tråde.

    Årsagen tila t jeg har sat et eksmepel på med hvad vinklen skal være er mere for at du er opmærksom på ikke at skabe for stort et træk på rørene. Godt nok har de tykke afløbsrør en pæn styrke. Men når det sidder i 12 til 18 meters højde og bare skal virke, også i pæn vind og sol, så skal man lige tænke sig om. Hvis du er i tvivl, så overvej at få fat på et pat stykker fiberrør af den slags som bruges på diverse Quad-antenner. De er stadigvæk lette, men langt stærkere (men koster også det mere).


    Billede 8 – Ende af dipol med isolator

    Vores udgave med de grå afløbsrør har så trods alt holdt i over 5 år nu. Som du sikkert kan se, er tidens tænd dog ikke gået helt sporløst forbi. Men de kan sikkert godt klare 5 år mere uden problemer.
     

    Billede 9 – En lille wire-lås inde i afløbsrøret til at holde wiren på plads.

    Vi valgte at lave et par huller igennem og sætet en wire-lås på. Både fordi det var lige det vi havde for hånden, men også fordi vi havde en ide om at det ikke lige gav slip. Hvis du har en anden ide til det her, så gør det endelig. Med almindelig antennelitzer i kobber kunne man måske nøjes med en simpel knude, hvis man ville. Men husk en lille tanke til hvor lang tid det skal hænge oppe uden at skulle ned igen til reperation.
     
    ARRL’s Headquarter station W1AW anvender en på 75/80 meter 12). En af deres motivationsgrunde var at man havde en antenne der kunne dække hele 75/80 meter båndet og at deres MOSFET PA trin ikke ville brokke sig, samt at tilværelsen for gæsteoperatører ville være en del lettere.
    Efter lidt hiv og slip op og ned med videre ser det sådan ud i følge IC-756 PRO III'erens udlæsning. Min miniVNA ville ikke rigtig som den skulle. Noget med en printbane og et par for billige italienske BNC stik.


    Billede 10 - Ny SWR kurve

    God fornøjelse med at bygge, og rigtig god fornøjelse bag efter på 80 meter i aktivitetstesten samt DX jagten.
     

    Referencer

    1) ARRL Antenna Handbook 19'th edition. kap 9, side 9-3 til 9-4
    2) ARRL Antenna Compendium Vol 2 side 106 til 107 Fat Dipoles, Robert C. Wilson
    3) Broad-Band 80-Meter Antenna, WA4DRU Allen B. Harbach. QST December 1980, side 36 til 37 samt senere rettelse af en formel.
    4) Hjemmeside der beskriver diverse (ex) RAF antenner. Her iblandt også en cage dipole. http://www.hariggers.co.uk/odds.htm
    5) Vladimir Fursenko, UA6CA beskriver en sloper udgave.
    http://www.cqham.ru/ant80.htm eller http://www.antentop.org/017/file...
    6) DXblaster har den mere eller mindre færdig til 350 USD ...
    http://www.dxblaster.com/products
    7) N3JJI's projekt til blandt andet 40 meter
    http://n3ujj.com/the_N3UJJ_anten...
    8) YO3DAC/VA3IUL's web. Se nr 22 og 23 samt 242
    http://www.qsl.net/va3iul/Antenn...
    9) M0KTY's 40 meter udgave
    http://www.silki.co.uk/m0kty/con...
    10) Wimo.de - Antennenstahllitzer! Vare nr. 40050.100
    Finder du under "Amateurfunk-Antennen; Drahtantennen und Zubehör" næsten nede i bunden.
    Køb en hel rulle med 100 meter. mindre er at snyde sig selv
    11) Almindelig kobbertrådslitzer kan skaffes ved enten MWE.dk eller EDR's webshop.
    Det kan i mange tilfælde være lige så godt som det i 10) nævnte.
    12) ARRL Headquarter stationen kører med en
    http://www.arrl.org/files/file/T...
    13) BBC R&D White Paper WHP 132, Dipole antennas, C. Gandy, March 2006, side 18 og 19.
    http://downloads.bbc.co.uk/rd/pu...
    14) The Ancient Had an Answer, A Wide Bandwidth 75/80 Meters Antenna.
    Northwest Indiana DX Club, Vol 2, Issue 11 November 2014. Side 3 til 10
    15) Resonant Frequency, Bandwidth and End-Effect of a Wire-Cage Dipole Antenna, R.J. Edwards G4FGQ, 14. October 2002
     http://www.smeter.net/antennas/w...
    16) Reusen Antenne, Rothammel, 12.2.8. udgave 12.
    17) Simulation von Reusenantennen, Dr. Ing Gerd Janzen DF6SJ; Funkamateur August 2008 side 856 - 860, samt EZNEC ZIP filer fra deres hjemmeside.


     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (427 votes)