• EDR deltagelse i verdensmesterskabet i højhastighedstelegrafi

    Kategori Artikel spalte: 
    HST Oplysninger

    Opdatering om EDR deltagelse i verdensmesterskabet i højhastigheds-radiotelegrafi


    2018/08/22
    Nu begynder deltagere i VM i højhastigheds-radiotelegrafi at ankomme til Astana. I dag ankom en medlem af IARU's eksekutivkomité, Oliver Tabakovsky Z32TO, i Astana.
    Gæsten blev mødt i lufthavnen af præsidenten for KFRR Seitkul Asaubai og andre medlemmer af foreningen. Oliver Tabakovsky er hovedkonsulent og deltager i organiseringen af verdensmesterskabet.
    KFRDs eksekutivkomité


    2018/08/24
    Deltagere i verdensmesterskaberne for højhastighedstelegrafi fortsætter med at ankomme. I dag ankom også de Danske, de Tyske og Republikken Ungarns deltagere og RufZ teknisk konsulent Matias Kolpe DL4MM fra Tyskland til Astana.
    Aktive i forberedelserne af mesterskabet er medlemmerne af KFRR organisationskomiteen: Sherkhan Korkimbay UN7ZAX, AIDOS Meldebek UN7ZAE, Zharylkasyn Aidan UN7ZAL, Vadim Krivosheev, UN7MAU, Adilbekov Maksat, Pekhterev Alexander Ospanov Ulan og andre aktive medlemmer af KFRR.
    KFRDs eksekutivkomité


    2018/08/31
    I går afsluttedes det 15. verdensmesterskab på højhastighedstradotelegrafi i hovedstaden i Kasakhstan, Astana.
    Formand for Udvalget for Idræt og Fysisk Kultur, Minister for Kultur og Sport i Republikken Kasakhstan, Serik Maratovich Zharasbayev og andre ministerschefer deltog i ceremonien omkring den store åbning af mesterskabet. Udvalgets leder, der viste stor interesse for vores sport på anden dag af mesterskabet, deltog i mesterskabsprocessen.
    Sammenfattende kan vi sige, at verdensmesterskabet var en succes. Som repræsentanter for landsholdene i alle deltagerlandene og den internationale amatørunion, noterede mesterskabet sig på et meget højt organisatorisk niveau. Organiseringsudvalget for mesterskabet fungerede kompetent og smidigt. Alle deltagere noterede sig komfortable betingelser for mødestedet, upåklageligt arbejde med udstyret og det anvendte program.

    Mesterskabets endelige resultater findes her på HST2018 hjemmeside: HST2018_Results.pdf
    KFRDs eksekutivkomité


    I dette forum kan du hente fotografens billeder v.hj.a. de 5 links.



    Billeder fra den flotte åbningsceremoni som foregik i "Schoolchildrens Pallace" kulturcenteret.


     

     

     




    Billeder er vist med tilladelse af fotograf UN7ZAG Vyacheslav, Astana.
    --------------------
    OZ2I Henning



    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 5 (2 votes)
  • HST i Kazakhstan starter lørdag 25/8-2018

    Kategori Artikel spalte: 
    HST2018

     

    Organized in Astana, the capitol of Kazakhstan, 24-29 August 2018

    From EDR Denmark:  OZ8SW-[Steen, TEAMLEADER],  OZ8X-[Harald] and OZ2I-[Henning]

     

     

    On the HST World Championship the participants, from 4 female and 5 male categories, can try their skills and knowledge in the following 4 competition events:

     

    Receiving tests
    Receiving telegrams of letters, figures and mixed characters (letters, figures and other marks such as full stop, comma, slash, question mark and equation mark).
    Competitors can make a maximum of 10 attempts with different speeds, each type but only 3 of the received telegrams – freely chosen by the participant – are corrected and used to calculate the final result. Every telegram is 1 minute long, it may consist up to 5 reception errors to stay valid. The speed can be adjusted with 10 characters per minute steps.

     

    Transmitting tests
    Transmitting telegrams of letters, figures and mixed characters (letters, figures and other signs).
    Each transmission test is 1 minute long, and it can consist a maximum of uncorrected 3 mistakes. There are only 4 attempts possible, within the available 15 minutes counted from entering the transmitting site.

     

    Rufz
    Callsign receiving, using the RufzXP program.
    If a participant copies a callsign correctly, the speed increases, otherwise it decreases. The higher the speed is, the more points a callsign is worth. One attempt is made up of 50 callsigns, and each participant can make as many as 2 attempts. (www.rufzxp.net)

     

    Morse Runner
    The participants use a real, on-air contest simulator program where there are 4 stations calling simultanously. One session is 10 minutes long, each participant can make as many as 2 attempts. (http://dxatlas.com/MorseRunner/  settings under the “Rules” tab!)

     

    The results are announced by categories, by competition events and overall.

     

     

    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 5 (2 votes)
  • EDR Team klar til HST 2018

    Den 24. august rejser OZ8SW, OZ8X og OZ1BII afsted for at repræsentere EDR i HST World Championship. Læs mere her på http://www.edr.dk/da/article/edr...
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.3 (10 votes)
  • EDR Team klar til HST 2018

    Kategori Artikel spalte: 

    Så er forberedelserne gjort og vi er klar

     

    Den 24. august rejser OZ8SW, OZ8X og OZ1BII afsted for at repræsentere EDR i HST World Championship. Turen går til den forholdsvise nye hovedstad i Kazakhstan, Astana, som ligger i den nordøstlige del af landet. Her mødes vi med radioamatører fra mange forskellige lande som alle sammen har det tilfælles at de er vilde med CW.

    Sidste år afholdtes konkurrencerne i Ungarn og der var 105 deltagere fra 18 forskellige lande (OZ var ikke repræsenteret).

    Du kan finde resultaterne her: www.hst2017.org/en/

    Flyveturen til Astana går fra København via Warszawa til Astana internationale lufthavn med ankomst den 25. august om morgenen (lokal tid = GMT+6). Vi afhentes i lufthavnen og bliver kørt til vores hotel. Du kan se en plan over forløbet af konkurrencen HST 2018



    Efter afslutningen af konkurrencen fortsætter Harald OZ8X og Henning OZ2I eventyret med en tur til den gamle hovedstad Almaty. Derfra en rundtur til hovedstaden Bisjkek i Kirgisistan og videre østover forbi den store sø Issyk-Kul hvor der er flere spændende ting at udforske. Endelig krydser vi grænsen til Kazakhstan i nærheden af Kina og kommer tilbage til Almaty.
    Til sidst flyver vi til Astana og hjemad til Sønderjylland hvor vi lander den 2. september.



    Standsmæssig repræsentation.

    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 3 (13 votes)
  • Tags: 
    Ovenstående blev kørt 1. - 31. maj 2018. Nu skulle resultatet være færdigt.


    Diplomer uddeles efter placering: Guld (1-80), Sølv (81-400) og Bronze (401-800).

    Iflg. listen har 4 danske calls fået en placering bedre end nr. 801:

    OZ4O, placering 18 med 2068 point, GULD diplom.
    OV5O, placering 249 med 843 point, SØLV diplom.
    OZ4CG, placering 501 med 498 point, BRONZE diplom.
    OZ0J, placering 703 med 388 point, BRONZE diplom.

    Tillykke til alle med resultaterne.

    Diplomer kan rekvireres hos KZ5D, Art - kz5dataol [dot] com fra og med 16. juni 2018.

    Ny info (25/6-18): Oplys din placering og diplomniveau (guld, sølv, bronze) i e-mailen.

    Danske medlemmer af FOC har også deltaget, men er opført på en særlig liste. Det vil være for uoverkommelig, at skrive den her. Frekventér evt. FOC's hjemmeside: https://g4foc.org/
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 3.5 (15 votes)
  • Onsdags CW Mini-Test

    Kategori Artikel spalte: 

     

    Onsdagens mini-contest regler:

    Information modtaget fra Karsten OZ4FF.

    Tidspunkt
    Hver onsdag
    17:00 til 17:59 UTC på 40m  - 6 perioder af 10 minutter
    18.00 til 18.59 UTC på 80m  - 6 perioder af 10 minutter

    Kun een QSO med hver station i hver periode.

    Mode: CW. 
    Bånd:  7015-7035 KHz  &  3511-3570 KHz.
    Exchange: RST plus serie nummer som starter fra 001 (ny serie på hvert bånd).
    QSO Points:  Hver QSO 1 point. 
    Multipliers:  Hvert kaldesignal tæller een gang på hvert bånd.

    Klasser
    A - over 100 watts output 
    B - under 100 watts output 
    C - under 5 watts output

    Score beregning:
    Total score for hvert bånd = total QSO points x total mult points.

    Klokken 19:00 UTC på:
    3720 KHz SSB  eller  3541 KHz CW udsender du dit score som "Antal QSO, Antal multiplier, Klasse".
    F.eks. "de OZ1XXX contest 125 36 A"
    Når der ikke kommer flere resultater er frekvenserne fri til chat.


    Hjemmesiden finder du på: http://mcwe.pe.hu
    Additional info from participants may be forward to E-mail: minitestatnarod [dot] ru 

    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.4 (171 votes)
  • Tag med på radioeventyr

    Rejs med til Kazakhstan i august
    Læs videre på  https://edr.dk/da/article/tag-me...
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.8 (101 votes)
  • Tags: 

    CWops-prisen for fremme af Kunsten at bruge CW
    Oversat af OZ1BII Henning uden garanti for rigtighed. Se gerne originalteksten længere nede!



    CWops er glad for at meddele, at vi nu accepterer nomineringer til denne prestigefyldte pris for år 2018.
    Formålet med prisen er at finde personer, grupper eller organisationer, der har gjort en ekstra stor indsats for at fremme kunsten eller udøvelsen af radiokommunikation med Morse-kode.

    Kriterier -
    Kandidater til tildeling kan være en eller flere af følgende:
    • Forfattere til publikationer relateret til CW
    • CW undervisere, mentorer, trænere og instruktører
    • Offentligt reklamere/advokere for CW
    • Arrangører af CW aktiviteter
    • Designere og opfindere, der fremmer kunsten eller udøvelsen af CW
    • Andre bidragsydere til kunst eller udøvelse af CW
    Bemærk: Prisen er ikke begrænset til amatørradiooperatører og organisationer.

    Nominering
    Nomineringer kan laves af alle (ikke begrænset til medlemmerne af CWops). Nomineringer skal sendes til <awardsatcwops [dot] org> med en kopi til <secretaryatcwops [dot] org> og gerne til <oz1biiatedr [dot] dk>.
    For at blive overvejet skal en nominering modtages senest den 12. april 2018 og omfatte:
    • Navn(e) og kaldesignal(er) (hvis relevant) på kandidat(er), og fyldestgørende kontaktoplysninger, herunder deres postadresse (er), e-mail-adresse (er) og telefonnummer.
    • En detaljeret forklaring til støtte for kandidatkvalifikationer i henhold til ovenstående kriterier.
    • Navn, telefonnummer, e-mail-adresse og kaldesignal (hvis relevant) for den person, der indsender nomineringen.

    Præsentation af Award
    En plaque vil blive overrakt ved Dayton Hamvention 2018.
    Hvis modtageren ikke er til stede, vil den blive sendt til direkte.

    _________________________________________________________________________________

    Original teksten:

    The CWops  Award for Advancing the Art of CW
     
    CWops is pleased to announce that it is now accepting nominations for this prestigious award for the year 2018.
     
    The purpose of the award is to recognize individuals, groups, or organizations that have made the greatest contribution(s) toward advancing the art or practice of radio communications by Morse code.
     
    Criteria - Candidates for the award may be one or more of the following:
    • Authors of publications related to CW
    • CW recruiters, trainers, mentors, coaches and instructors
    • Public advocates of CW
    • Organizers of CW activities
    • Designers and inventors who advance the art or practice of CW
    • Other contributors to the art or practice of CW
    Note: The award is not limited to amateur radio operators and organizations.
    Nomination
    Nominations may be made by anybody (not limited to CWops members).  Nominations should be emailed to <awardsatcwops [dot] org> with a copy to <secretaryatcwops [dot] org> . In order to be considered, a nomination must be received by April 12, 2018 and include:
    • Name(s) and call sign(s) (if applicable) of nominee(s), and complete contact information including their postal address(es), email address(es), and telephone number(s).
    • A detailed explanation supporting nominee qualifications according to the above criteria.
    • Name, telephone number, email address, and call sign (if applicable) of the person submitting the nomination. 
    Presentation of Award
    A plaque will be presented at the Dayton Hamvention.  If the recipient(s) is/are not present, it will be sent to them. 
     

     
    Vedhæftede filer
    Tilhørende filer: 
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.6 (204 votes)
  • Nødfrekvenser og tavshedsperioder i maritim radiokommunikation

    Kategori Artikel spalte: 
    Steen Wichmand/OZ8SW skriver i OZ fra juni 2017 i CW-hjørnet om ’Tavshedsperioder og lyttevagt i radiotelegrafi’.

    Som radiotelegrafist til søs og til lands i den maritime mobile tjeneste i ca. 10 år, blev jeg trigget af historien om professionelle telegrafisters problemer med at modstå trangen til at sende prikker og andre ureglementerede udsendelser i tavshedsperioderne på nødfrekvensen 500 kHz.

    Nu sidder du sikkert, kære læser, og glæder dig til nogle skrøner om mine egne oplevelser i så henseende. Men der må jeg skuffe dig. Tværtimod skrev jeg til Steen og opponerede kraftigt imod påstanden om de professionelles "ulydighed", da jeg ikke erindrer at have oplevet noget i den stil på trods af mange års intensiv lytten på 500 kHz. Jeg henviste til radiotelegrafisters pro­fes­sionalisme, det faktum at Titanic-katastrofen i 1912 var direkte skyld i, at det blev pligtigt for alle større skibe at være udstyret med radio og lignende af samme skuffe.

    Steen stod fast og henviste, som han også gør i CW-hjørnet, til en artikel om emnet i bladet "Morsum Magnificat", nr. 2. Så det må jo stå til troende. Måske lider jeg af erindringsforskydning, fortrængning eller ligefrem ønsketænkning, så jeg vil opfordre dig, kære læser, hvis du har erfaringer fra lytning på 500 kHz, til at delagtiggøre os i din egen erindring om emnet.

    ’Morsum Magnificat’ kan downloades fra http://www.n7cfo.com/tgph/Dwnlds/mm/mm.htm; det er en guldgrube for CW-historisk interesserede og omfatter mange aspekter af anvendelse af morsetelegrafi, fx offentlig telegraftjeneste på landjorden, anvendelse ved jernbanerne, i flytrafikken osv.

    Hvad er nu det?
    Sad der så hærskarer af folk på skibe og kyststationer verden over og gloede ud i luften i 2x3 minutter hver time døgnet rundt, for at høre, om der en sjælden gang skulle være et skib i havsnød? Svaret er stort set: Ja.

    Måske har nogle af jer lyst til at vide lidt mere om baggrunden for Steens artikel, d.v.s. hvordan var radiosikkerheden til søs organiseret, og hvordan foregik det i praksis, så her er lidt om – især – den tid, jeg var med, d.v.s. 1970erne og ’80erne.

    Men først lidt historie
    Anvendelsen af radio til søs (udover forsøg) tog fart op imod 1910. Den kommercielle anvendelse som en service for passagerer på længere sørejser var i 1912 langt fremme herunder med de nødvendige kystradiostationer til ekspedition af trafikken til og fra telegrafnettene på land. På et tidspunkt har man set det nyttige i at have et særligt kaldesignal til brug, når et skib akut fik brug for assistance fra andre skibe. Det blev det generelle CQ tilføjet et D for ’distress’, altså CQD.

    Ved Titanic-katastrofen i 1912 var der altså radio ombord i de relativt mange passagerskibe på Nordatlanten, men der var ingen internationale bestemmelser om lyttevagt, og heller ingen søretlige regler om de handlinger, som et nødsignal på radio i vore dage vil udløse. Derfor blev Titanics nødsignaler enten ikke hørt, eller de skibe i nærheden, som hørte dem, reagerede ikke hensigtsmæssigt på dem.

    Desværre skal der ofte lig på bordet, inden myndighederne tager affære. I tilfældet Titanic var der så mange lig, at der ikke var nogen vej udenom at lytte til advarende røster og forbedre sikkerheden til søs ved hjælp af først nationale regler men hurtigt internationale aftaler om en organiseret anvendelse af radio. Vi fik den internationale nødfrekvens, faste vagttider, bestemmelser om skibes radioudstyr og -bemanding osv. og kystradiostationer, som også aflyttede nødfrekvensen. Nødsignalet blev ændret til SOS (sendt som eet tegn), som er mere karakteristisk og opfanges af enhver maritim telegrafists underbevidsthed. Dertil kom il- og sikkerhedssignaler, og med den tekniske udvikling bl.a. alarmsignalerne til automatisk modtagelse.

    Nødsignaler udsendt pr. radio blev ligestillet med andre typer nødsignaler fx lyd- og lyssignaler, således at der er pligt til at reagere på dem, hvis man har mulighed for at hjælpe.

    Et parallelt system blev på et tidspunkt indført til radiotelefoni, som typisk anvendtes af mindre skibe.

    Systemet i praksis
    I CW-hjørnet citerer OZ8SW Post- og Telegrafvæsenets instruks, som bygger på radioreglementet (Radio Regulations), der er internationalt aftalt i ITU. Frekvensbåndet 405-535 kHz, almindeligt kendt som MF-telegrafi-båndet, anvendtes af telegrafipligtige skibe, der skulle have radiotelegrafist ombord. Der var en nød-, sikkerheds- og kaldefrekvens (500 kHz, tidligere kaldet ’600 m’) til anvendelse af skibe og kystradiostationer. I tilfælde af nødtrafik på 500 kHz, kunne man benytte en reservekaldefrekvens, 512 kHz. I båndet var der desuden et antal arbejdsfrekvenser for hhv. kyststationer og skibe. Opkald og svar var simplex og hørtes af alle, mens trafikafviklingen var duplex på arbejdsfrekvenserne. På 500 kHz skulle der iagttages fuldstændig tavshed i 3 minutter fra minuttallene xx15 og xx45, markeret med rødt på ur-billedet i ’CW-hjørnet’, hvor der aktivt lyttedes efter nødsignaler og nødkald. Lytningen kunne ske med højttaler.

    Ikke-telegrafipligtige skibe havde MF-telefoni, som lå i et frekvensbånd omkring 2 MHz med nød-, sikkerheds- og kaldefrekvensen 2182 kHz. Hvis man benyttede 2182 skulle man iagttage tavshed i 3 minutter fra minuttal xx00 og xx30 (markeret med blåt eller grønt på stationsuret). Også her skiftede man til hver sin arbejdsfrekvens, hvis man arbejdede med en kyststation, mens skib-skib var simplex-kommunikation på dertil bestemte frekvenser.

    På såvel 500 som 2182 (udtales ’enogtyvetoogfirs’, som regel med udeladelse af 'kilohertz') skulle al sending til hver en tid ophøre, når der modtoges nødsignaler, nødkald eller foregik nødtrafik. Nødtrafik var al radiotrafik på nødfrekvenserne i forbindelse med et fartøjs nødsituation, og nødfrekvenserne – som altså også var kaldefrekvenser – kunne være optaget i timevis. Der var altid en station, der var leder af nødtrafikken. Dette kunne i begyndelsen af en situation være det nødstedte skib, men hvis situationen udviklede sig uheldigt, blev ledelsen overtaget af en anden station, ofte en kyststation, hvis en sådan var indenfor rækkevidde. Når situationen var stabiliseret, frigav den ledende station nødfrekvensen til almindelig trafik.

    Der var i øvrigt andre nødfrekvenser til maritim brug: I kystnære områder, hvor relativt kort rækkevidde er tilstrækkelig, benyttes VHF-telefoni, der ligger i et bånd lige over radioamatørernes 2 m-bånd. Nød- og kaldefrekvensen er her kanal 16 (156,8 MHz simplex), men der er ingen krav om tavshedsperioder. I tilfælde af nødtrafik skal man dog overholde tavshed. På HF var der nødfrekvenser i flere frekvensbånd til maritim brug. Disse var til brug i forbindelse med fly og redningsbådsstationer og omkring ækvator, hvor der er kraftig QRN i MF-båndene, især om natten.

    Baggrunden for tavshedsperioderne var, at der var meget andet end nødrelateret kommunikation på såvel 500 som 2182 kHz. Nødsituationer var ikke dagligdag, men forekom dog oftere, end man umiddelbart skulle tro. Frekvenserne brugtes også til at annoncere eller udsende ilmeldinger, som var niveauet under nødtrafik, hvor der ikke var overhængende fare for (flere) menneskeliv eller tab af skibet. Desuden blev der annonceret navigationsvarsler, stormvarsler m.m. (sikkerhedstrafik), vejrmeldinger og andet af betydning for navigationen. Men det meste var almindelig trafik såsom kyststationernes annoncering af trafik-lister, skibenes opkald til kyststationer eller andre skibe osv. Der var ofte rigtig megen trafik, og nødsignaler kunne blive sendt fra skibes batteridrevne reserveudstyr, redningsbådsstationer o.lign. med ringe effekt og primitive antenner, derfor behovet for tavshedsperioder.

    I telegrafiskibe var der altid i telegrafistens vagttider en modtager åben på 500 kHz, som blev aflyttet på højttaler, hvilket muliggjorde, at telegrafisten samtidig kunne bestride andre gøremål, også i et vist omfang afvikle trafik på andre frekvenser/frekvensbånd. I almindelige skibe - langt de fleste - var radiostationens åbningstid 'H8', d.v.s. 8 timer i døgnet, som blev fordelt henover døgnet i.h.t. Instruks for radiotjenestens udførelse.

    På et tidspunkt har den tekniske udvikling gjort det muligt at indføre automatisk overvågning af 500. Der blev indført et radiotelegrafisk alarmsignal, som skulle sendes før nødkaldet (SOS osv.); det bestod af 12 streger af hver 4 sekunders varighed med et sekunds mellemrum. Det skulle overholde formatet ret nøjagtigt, da det blev modtaget automatisk af en særlig modtager, som igangsatte alarmklokker i radiorummet, i styrehuset og ikke mindst på telegrafistens kammer, hvor denne voldsomme klokke (samme type, som benyttes til brandalarm o.lign.) normalt var anbragt på skoddet umiddelbart over hovedgærdet på telegrafistens køje! Om natten hastede telegrafisten så i underhylere ind i radiorummet, der kun lå et dørtrin væk, og skruede op for en modtager på 500 så han kunne høre det efterfølgende nødkald og nødmelding. På den måde opnåedes at 500 blev overvåget af alle større skibe i døgnets 24 timer.

    De skibe, jeg har sejlet med, havde en anordning, der kunne udsende alarmsignalet automatisk; jeg har altid tænkt, at der var en grund til det, man skal nemlig have gode nerver for at kunne sende alarmsignalet korrekt i en given situation - prøv selv: Brug fantasien og forestil dig, du er ved radiostationen i et skib med slagside, bølgerne er 10 m høje og vindstyrken 10, besætningen – undtagen du og kaptajnen – er allerede på vej i både og flåder, kaffekoppen og meget andet er for længst røget på dørken, du skal på en eller anden måde holde fast på morsenøglen og dig selv og undgå at vælte med stolen, og så altså sende alarmsignalet korrekt! Ikke så nemt, vel?

    Telegrafiskibe behøvede i mange år ikke at aflytte den radiotelefoniske nød- og kaldefrekvens 2182, heller ikke i tavshedsperioderne. Omkring 1980 blev det dog pligtigt at have en såkaldt (lytte-)vagt-modtager til 2182 på broen også af telegrafiskibe, sådan at vagthavende styrmand kunne høre, om der blev sendt nødsignaler på telefoni. Hvis relevant kunne styrmanden orientere telegrafisten. Hvis lyden var slået fra, blev den automatisk slået til, når der modtoges et alarmsignal. Det radiotelefoniske alarmsignal skulle sendes før selve nødkaldet (Mayday osv.) og bestod af to skiftende toner af - så vidt jeg husker - 1/4 sekunds varighed hver, som skulle sendes i eet minut, altså didydidydidy osv., hvilket hørtes meget tydeligt, da al anden trafik var telefoni, altså snak. Når alle stationer så stoppede deres sending, kunne selve nødkaldet høres tydeligt.

    Jeg vil påstå, at der var total tavshed, bortset fra nødkald og nødtrafik, på 500 i tavsheds­perioderne. Den samme respekt var imidlertid langt fra tilstede på 2182. Det skyldtes, at radiotelefonister til søs ikke er professionelle kommunikatører, det er styrmænd og andre, som har andre primære arbejdsområder, radioarbejdet er blot noget, der skal overstås. Dermed er ikke sagt, at der ikke var stille i tavshedsperioderne, men det skete ofte, at en eller anden glemte at kigge på uret inden kalden. Især om natten, hvor 2 MHz udbreder sig som kortbølge, kunne det være svært at få ørenlyd på 2182, og så var det fristende at kalde, når der var gået 2 3/4 minut af de 3, der skulle være tavshed.

    Et andet særkende ved 2182 var den ofte - også udenfor tavshedsperioderne - benyttede metode til at skaffe ørenlyd ved at udsende 2-3 sekunder af det radiotelefoniske alarmsignal; det fik alle til at indstille sendingen, og så kunne synderen komme med sit opkald og være sikker på at blive hørt.

    Ovenstående hører måske til på nostalgisiderne men er jo en reaktion på en artikel i CW-hjørnet. Igen håber jeg, tidligere maritime kolleger vil delagtiggøre os i egne oplevelser.
    Vy 73 de Peter/OZ1LBG
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.6 (533 votes)

Sider