• Igang med SOTA

    På vej på SOTA mission, Norge 2016
    Kategori Artikel spalte: 
    SOTA - Summits On The Air
    Af OZ1LQO, Søren Kjærsgaard
    Artikel oprindeligt publiceret i 'OZ'.

    Forestil dig følgende: Du er QRV på HF. Der er S0 støj, også på 80m. Du kan høre ALT hvad der rører sig på båndet. Du har en god antenne, perfekt matched til frekvensen. Du sidder i den rigtige ende af pileuppen, folk står i kø for at køre dig, selv med dine ‘sølle’ 5W (eller mindre) output. Også DX stationer. Du har travlt, ja det er nærmest stressende, men på den gode måde. Og så har du en fantastisk udsigt der, hvor du sidder.

    Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke, det kan fint lade sig gøre og metoden til det, er at begive sig igang med ‘SOTA’, Summits On The Air.

    Jeg vil i denne artikel fortælle om hvad SOTA er, baggrunden bag konceptet, hvordan man kommer igang, udstyr og planlægning af ‘missionen’. Alt sammen krydret med billeder og erfaringer fra min sommertur til Norge, juli 2015.


    Fig. 1 Officielt SOTA Logo


    Om SOTA
    Summits On The Air var oprindeligt en ide fostret af John Linford, G3WGV. Tanken var at bygge et ‘Award-Programme’ for radioamatører, der aktiverede bjerg- og bakketoppe med radio. HF, såvel som VHF og UHF, All-mode. Indledningsvist startede man med England og Wales 2. marts 2002, men snart efter fulgte Skotland med, og idag er store dele af verden med i programmet, hvert land med sine SOTA toppe, udpeget af det enkelte lands lokale SOTA gruppe. I Danmark er det OZ1LFI, der står for det lokale arbejde.
    SOTA har en glimrende hjemmeside [1], hvor man kan læse alt om, hvordan det virker, men basalt set kan det koges ned til flg.: Hvert land har en række bjerg- eller bakketoppe udpeget. Alt efter hvor svært tilgængelige de er, giver de et antal point ved aktivering, fra 1 point ved de lettest tilgængelige (typisk kan man gå lige til dem, ganske ufarligt via markerede stier) til 10 point for de sværeste, hvor man behøver speciel træning og bjergbestiger grej, for at kunne nå toppen. For mange toppe tildeles der iøvrigt bonus point, hvis de bliver aktiveret i vintermånederne, hvilket typisk hæver sværhedsgraden betragteligt.
    Som eksempel på toppe i Norge, der giver 10 point, er bla. Galdhøpiggen, der umiddelbart er en simpel turist tur som tusinde gennemfører hvert år, men som dog kræver at man krydser en gletcher, noget man ikke kan gøre uden speciel uddannelse, eller ved brug af lokale guides. Andre 10 point toppe kræver rebsikring og stor viden om fjeldet.
    Der er dog, heldigvis, masser af toppe i vores nabolande, der er langt mere tilgængelige, så der er nok at tage fat på, selv for den mindre erfarne. Jeg vender tilbage til planlægning og forberedelse af en tur senere i denne artikel.

    I Danmark er der 12 ‘toppe’, hovedparten i Jylland, men også Fyn, Sjælland, Møn og Bornholm er repræsenteret med lokale ‘højdepunkter’. Der er fastsat regler for hvornår en bjerg- eller bakketop kan blive udpeget som SOTA top og grundet det danske landskabs topografi imellem toppene, kan der ikke udpeges flere end de 12. Man man kan læse meget mere om reglerne på hjemmesiden [1].
    Alle de danske toppe giver ét point. Reglerne for aktivering er globalt ens for alle toppe, man skal køre mindst én QSO fra toppen, men for at kunne få tildelt toppens points, skal der minimum 4 QSO’er i loggen.
    Der er ikke regler for bånd og modes, alt kan bruges også ‘mixed’, dog er det ikke tilladt at anvende repeatere ved aktiveringen. Man skal også altid nå toppen til fods, eller på cykel, altså ved egen kraft. Det er naturligvis tilladt at køre til en nærliggende parkeringsplads, men den sidste del af turen, selve opstigningen, skal altså være på rugbrøds kraft.

    Hvis man planlægger at aktivere toppe mens man er på ferie, kan det være en god ide at besøge ‘Sotamaps’ [2] inden man tager afsted. Her kan man få et godt overblik over hvilke toppe der er i det område man skal besøge, og om de allerede har været aktiveret. Man kan fint aktivere en top, som allerede har været aktiveret, man får stadigt tildelt point efter de 4 obligatoriske QSO’er.


    Fig. 2 Sotamaps billede fra en del af det sydlige Norge.

    Der findes også Apps til en smartphone, hvor man kan søge efter toppe tæt på hvor man er, samt finde forskellig information. De mest populære er ‘Pocket SOTA’ og ‘SOTA Goat’. De koster ikke det store, og har man en smartphone, vil jeg klart anbefale dem. De gør basalt set det samme, men er alligevel lidt forskellige.


    Fig. 3 SOTA Apps

    Folk der er aktive med SOTA deles op i to grupper: “Activators” og “Chasers”. Dvs. dem som bestiger toppen med radiogrejet, og dem der sidder derhjemme og ‘jagter toppe’, så at sige. Der er oprettet en række forskellige diplomer man kan søge, alt efter hvor mange point man har opnået, enten som “Activator” eller som “Chaser”. Det er en ekstrem populær aktivitet, og man skal derfor ikke blive overrasket over at havne i en pile-up efter de første få CQ opkald på toppen. Det kan blive ganske hektisk, men generelt er ‘Chaserne’ høflige og afventende i respekt for operatøren på toppen, der jo klart har den sværeste opgave.


    Fig. 4 GP Antenne på toppen af LA/AA-107, “Rysstadåsen”.

    Radio og Antenne
    Når man skal igang som ‘Activator’, er man nødt til grundigt at planlægge hvilket udstyr man skal have med på turen, samt hvilke bånd og modes man vil benytte, ja der er mange overvejelser og mange spørgsmål. Der eksisterer et glimrende forum, hvor man kan læse om andres aktiviteter, stille spørgsmål, osv. [3] og det er en god ide at starte der. Alternativt er der et par grupper på Facebook, hvor man kan følge med i hvad andre gør og høre om deres erfaringer.
    Min egen erfaring er, at man hurtigst får success som ‘Activator’, hvis man kører HF. Jeg har prøvet VHF med en håndstation, det var ikke en succes, så måske er det nødvendigt med en aftale, hvis muligt.

    Det absolut vigtigste er naturligvis den antenne, man har med. Der er basalt set to muligheder: 1) En form for dipol, og 2) en vertikal, noget GP-lignende. Hvad der er bedst på den top man vil nå, afhænger naturligvis af, hvordan forholdende er på toppen: Er man over trægrænsen, er det svært at hænge en dipol op (med mindre man selv har master med til det), omvendt kan en dipol være ideel i et skovområde. Det vigtigste er, at det er simpelt og letvægts, man skal jo selv slæbe det op på toppen. Det er også vigtigt at man har afprøvet antennen hjemmefra, så man ved den virker ordentligt. På min tur til Norge brugte jeg en GP til 14.060, bygget med en af de billige medestænger fra BilTema. Den blev afprøvet og tunet på radioamatørernes sommerlejr og fungerede derefter som den skulle på turen et par uger efter. Er man flere afsted, kan man naturligvis fordele udstyret i gruppen og dermed have mere / tungere udstyr med.

    Måske ender man med at ændre antennen efterfølgende, baseret på erfaringer på turen, jeg har da ihvertfald et par ideer som skal afprøves inden min næste tur. Med hensyn til det radio grej man medbringer, er der mange muligheder. Man skal tænke på at strømforsyningen jo er batteri eller solceller, så den radio man har med skal nok ikke være alt for ‘forslugen’. Yaesu FT-817 er meget populær, men man ser også ekspeditioner med betragteligt mere simpelt udstyr, små hjemmebyggede QRP radioer a-la ‘Pixie’, eller den lille ‘RockMite’. Fig. 5 viser hvad jeg efterhånden har samlet sammen af grej til formålet, alt sammen solidt beskyttet i en ‘Pelikan Kasse’, som jeg efterfølgende har malet neon-orange, så den er let at se.



    Fig. 5 SOTA Radio Kasse

    Kassen indeholder flg.: En YouKits HB-1B CW Transceiver [6]. Den er lille og har et lavt RX strømforbrug, PWR er 2-5W alt efter batteriets tilstand (se artikel i ‘OZ’ Marts 2014). Til forsyning bruger jeg en blok med 8xAA batterier. De er billige i Harald Nyborg og kan købes nærmest overalt. En times aktivitet dræner typisk disse, så jeg har altid ekstra med. Dernæst en Palm Radio Minikeyer, med den lille ‘Code Cube’, så jeg har en komplet uP styret keyer [4]. Jeg medbringer også en T1 tuner fra Elekraft [5], hvis jeg mod forventning oplever problemer med antennen på turen. Jeg har for nyligt også købt den lille FG-01A antenne analyser fra YouKits [6], med det formål at tage den med på ture, men er egentligt nået til den konklusion, at når først man er på toppen, og måske har begrænset tid, er det bedre at have udstyret testet hjemmefra, fremfor at skulle bruge kostbar On-Air tid på at fintune. Af antennekabler medbringer jeg et absolut minimum, så jeg kommer typisk til at sidde ganske tæt på antennen.
    Derudover har jeg altid en blok/kuglepen med (eller en blyant hvis det er koldt), en lille aktiv højttaler (mest for mine medvandreres skyld), samt nogle små hovedtlf. hvis det skulle blæse meget.
    På min tur til Norge medbragte jeg iøvrigt også mit lille Arduino GPS UTC ur, så jeg havde styr på tiden og locatoren (‘OZ’ April 2015).
    Alt ialt udstyr for 4-5000KR, men det bør ikke afskrække! Jeg har anskaffet dette over mange år og man kan sagtens klare sig med mindre. Start med at bruge det du allerede har, på nogle lette toppe her i Danmark, derefter kan der altid optimeres mod mere ideelt grej.


    En SOTA ‘Mission’
    Jeg vil nu fortælle lidt om planlægningen af en SOTA mission og derefter, berette om de toppe jeg aktiverede i Norge i sommeren 2015. Først lidt om at opholde sig i fjeld og bjergområder. Jeg er forholdsvist velbevandret i fjeldlandskabet, jeg har været på flere kurser i Norge indenfor fjeld, klatring og gletchervandring, så mine råd nedenfor er baseret på personlig erfaring og sund fornuft. Fællesnævneren for alle aktiviteter i bjergene er: Forberedelse og information! Start med at undersøge hvilke toppe, der kunne være aktuelle for det område du opholder dig i. Hvor svære er de at nå, kræver det specielle kundskaber og erfaring. Har du den erfaring? Fysisk form? Vær realistisk, selverkendelse er på fjeldet en meget vigtig ting. Undersøg dernæst hvordan vejret bliver på toppen, ikke kun ved dit forventede opholds tidsrum, men også hvad der er i vente, hvis du skulle blive forsinket på enten op- eller nedstigningen. Snak med lokale om din tur, lyt til gode råd og erfaringer. Tænk altid ‘konsekvens’: hvis det og det nu skulle ske, hvad gør jeg så, hvordan klarer jeg situationen, osv. Skifter vejret pludseligt markant, eller render du i andre problemer, så vend om! Der er mange fjeldfolk der har fået problemer, fordi de forcerede noget de i den sidste ende ikke kunne styre. Så er det altid bedre at prøve igen en anden dag.
    Medbring ALTID kort og kompas. Hvis ikke du ved hvordan man bruger det, så er det noget du lærer FØR turen. Er ruten markeret, eller navigerer du på egen hånd? Medbring også gerne en GPS så du er 100% sikker på at du har nået toppen, samt telefon (tag masser af billeder!), evt. en ‘Power bank’ så du kan oplade undervejs. Hvis man er i Norge, er UT.no [11] et godt sted at kigge, når man planlægger turen. Kort kan som oftest også købes lokalt, alternativt i forvejen hos ‘Scanmaps’ i København [13].
    Af personligt grej, er det nødvendigt med ekstra tøj hvis vejret skulle skifte, noget varmt, tørt og vindtæt at tage på når man halvsvedig når toppen. Husk vanter/handsker, selvom det kan lyde dumt. Der kan godt være sol og 25C i dalen, men vind og <10C på toppen. Derudover selvfølgeligt kogegrej/telt/sovepose, hvis det er en længere tur, alternativt mad/vand/snacks efter behov. Samt solcreme, solbriller.

    Før turen: Afprøv alt dit radiogrej, check at alt er tilstede, at alt virker. Kør en QSO. Måske endda på en af de danske toppe allerede før du rejser. Når det er gjort, pakker du det hele sammen så det er klar til turen. Dernæst er det god kutume (men ikke nødvendigt) at lave et varsel om ens ekspedition, så ‘Chasere’ ved at man vil aktivere toppen og hvornår man forventer at være QRV, på hvilke bånd og modes. Dette forgår på ‘Sotawatch’ hjemmesiden [7].

    På toppen: Nyd udsigten, slap lidt af efter opstigningen, sæt antennen op, evt. samtidigt med at du får noget at spise/drikke. Derefter er det bare med at kalde CQ og få kørt de 4 QSO’er, gerne flere. Det foregår typisk på QRP frekvenserne på de forskellige bånd/modes, evt. lidt ved siden af for ikke at forstyrre svage QRP stationer med den pile-up du meget vel pludseligt kan befinde dig i. Man udveksler typisk ikke meget mere end RS(T), samt reference nummeret for den top man befinder sig på. Det er helt normalt at mange af de stationer man kører virkeligt er 59(9) og du skal forvente at få en ‘ægte’ rapport retur. Det er også normalt, at man kører svagere stationer end man normalt ville kunne derhjemme: der er som sagt ingen støj og ‘Chasere’ vil gå meget langt for at få en QSO i hus. Er der bedre tid, er der ikke noget i vejen for at rag-chewe lidt, men hvis der er mange i køen, er det bedst at få afsluttet i en fart og komme videre til den næste i rækken.
    Man bruger altid /P efter sit kaldesignal, samt det pågældende lands prefix indsat først. Jeg blev således QRV som LA/OZ1LQO/P, hvilket man også kan se, hvis man checker de toppe jeg har beskrevet i denne artikel på ‘Sotamaps’ [2].

    Efter turen: Når du er sikkert nede / hjemme igen, går du ind på ‘Sotadata’ [8] og indtaster din log efter tro/love princippet. Derefter bliver du tildelt point og det gør de stationer, du har kørt, også. QSL kort er ikke nødvendige som bevis, men de kan være sjove at sende ud efterfølgende.


    SOTA i Norge
    I sommeren 2015 var jeg i Norge og besøge en ven, nærmere bestemt i Setesdal, ca. 2 timers kørsel (med norske fartgrænser) nord for Kristiansand. Min ven bor i et rigtigt hyggeligt lille hus nede i dalen, omgivet af flot fjeld natur, og adskillige SOTA toppe. Vi havde planlagt, alt efter vejret selvfølgeligt, at aktivere mindst et par stykker af disse. Jeg følte mig vel forberedt, havde alt mit grej med, og min antenne, førnævnte GP, var jo blevet afprøvet med success på radioamatørernes sommerlejr et par uger forinden. Jeg ankom sent om natten en søndag, så mandagen gik mest med at checke udstyr, vejrudsigt, samt at varsle vores planlagte ekspedition til dagen efter, helt præcist til LA/AA-066, “Flatestøylåsen”, 926m.o.h. Vi kender begge området godt, ja vi har faktisk været på toppen tidligere, for et par år siden, dengang dog uden radio. Det skulle der laves om på nu! Vi pakkede rygsække med grej, madpakker, et par Underberg til toppen (vigtigt!), samt ekstra tøj, kaffe, vand, og en lille kogekedel. Tirsdag morgen var vi klar, kørte de første 400 højdemeter op af en snirklet vej, parkerede, og begav os mod toppen. En vandretur på 1.5 time, ca. 2km, 10000 myg og yderligere 300 højdemeter. Terrænet var ikke svært, men dog alligevel noget kuperet og til tider stejlt, der var ikke markerede stier at følge.

    Vel oppe på toppen, satte jeg straks antennen op (Fig. 6), fik tilkoblet radioen, indtaget den obligatoriske Underberg, og startede derefter med at kalde CQ.



    Fig. 6 Snart QRV på toppen af LA/AA-066, “Flatestøylåsen”. GP’en er fastgjort til markeringen på toppen.

    Overraskende nok, var der bid nærmest med det samme! Det blev til 10 QSO’er, heriblandt en enkelt K4, med mine 3-4W, inden et regnvejr tvang os til at pakke sammen og søge ned i dalen igen. Jeg blev meget overrasket over pludseligt at befinde mig i en pile-up, se [9] for en lille video på YouTube omkring dette (alternativt Google OZ1LQO YouTube).
    Dagen efter regnede det, så vi var mest indendørs, men brugte dog også tiden på en lille ‘rekogniserings mission’ for, om muligt, at finde en let vej op til en anden top i området: LA/AA-107, “Rysstadåsen”, 913m.o.h. Det viste sig meget lovende, og næste morgen begav vi os derop, en forholdsvis let vandretur i et fornuftigt terræn, ca. 3km og 150 højdemeter. Antennen kom hurtigt op (Fig. 4) og de 45min jeg var aktiv gav 17 QSO’er. Det var en fantastisk tur, vejret var godt, og min anden top som første aktivator var dermed i hus. Det er faktisk lidt en speciel følelse at være den første til at aktivere en top: Det virker næsten som om man er den første på toppen nogensinde. Det er man jo nok ikke, men medbringende en radio, er man ihvertigfald. På [10] kan man se en længere video, hvor jeg bruger lidt mere tid på at forklare mit setup (på engelsk) og man kan høre mig køre de første QSO’er.

    Således opmuntret - man kan virkeligt gøre det her, det er sjovt! - besluttede vi os, efter en nøje gennemgang af vejrudsigten, at prøve kræfter med en lidt mere krævende top, ihvertigfald set med SOTA øjne: LA/AA-054, “Urdvassheii”, 1183m.o.h, som heller ikke havde været aktiveret tidligere (sådan er det iøvrigt med Norge, der er mange SOTA toppe, og kun få af dem har været aktiveret). “Urdvassheii” er en 4 point top (de to andre gav 2 point hver) og grunden til dette er nok, at den kræver en noget længere vandretur og opstigning i åbent fjeld over trægrænsen, hvor man er mere udsat for vejr og vind. Vi havde faktisk prøvet at nå toppen for et par år siden, men måtte vende om pga. vejret. Vi planlagde derfor denne gang at gå ind på fjeldet om aftenen, tage en overnatning i telt, og bestige det sidste stykke op til toppen morgenen efter.
    Som sagt, så gjort. Efter 4km vandring ind i ‘Evardalen’, krydsning af en elv, samt passage af et halvstejlt sne-felt, slog vi lejr i et lille bjergpas i læ for vinden, fik lavet mad og kunne slappe lidt af og diskutere ruten til morgendagens toptur. Maden smagte aldeles udmærket, selvom det kom fra en dåse, det var en fantastisk aften i det fri.
    Turen til toppen næste dag gik overraskende let, vi skulle krydse lidt sne og navigere rundt om en halvfrossen sø undervejs, men vi var hurtigt deroppe og jeg kom derfor hurtigt igang med radioen (Fig. 7).



    Fig. 7 QRV på LA/AA-054, Urdvassheii

    Det blev til 20 QSO’er på samlet ca. 45 minutter ved radioen - derefter pakkede vi sammen og begyndte turen ned til ‘basecamp’, som vi havde efterladt for at begrænse vægten på den sidste del af turen op til toppen. På det tidspunkt var det blæst lidt op, mine fingre var iskolde så det var svært at bruge nøglen, det var defor på tide at komme nedover igen.
    Således kunne jeg om aftenen indtaste min log, til glæde for mig selv og de stationer jeg havde kørt, og samtidigt bryste mig af, at min ven og jeg havde aktiveret den tredie top som de første. Stor succes!


    Konklusion
    Som afslutning på denne artikel, vil jeg naturligvis opfordre til at man går igang med SOTA. Der er toppe i Danmark, som man kan nå uden de store udfordringer [2], heller ikke fysisk. For mange vil det dog nok stadigt være en spændende radioteknisk udfordring at køre /P. Jeg valgte at køre CW, det er effektivt og hurtigt, men der er mange, som med succes kører SSB, også selvom det måske tager lidt længere tid inden den første QSO er i hus. SSB er typisk også mere bekosteligt på strømforbrug, så man må have større batteripakker, sammenlignet med CW.
    Får man blod på tanden, er det bare at medbringe radiogrejet på ferieturen og se hvad der er af muligheder, når man kommer frem. Nogle toppe kræver meget planlægning, forberedelse, og god fysisk form, mens andre er langt lettere at gå til. Tag et kig på SOTA’s hj.side for flere gode råd ifm. aktivering [12].
    Belønningen ligger lige for: Store naturoplevelser i kombination med gode radio oplevelser, under ‘drømmeforhold’ man måske ikke har derhjemme.

    Tak til James Allan Lodberg for godt selskab på fjeldet, vi gør det igen næste år! Og tak til OZ2ACV, OZ1IAG, OZ9IX, James og OZ1LFI for review og gennemlæsning af denne artikel.

    Siden artiklen blev trykt i 'OZ'
    .. Er der selvfølgeligt sket meget, og jeg har været på endnu en ferie i Norge med endnu flere aktiverede toppe. Noget som jeg fortalte om på et foredrag ved Radioamatørernes Sommerlejr 2016. En ting jeg gerne vil pointere er, at jeg som activator jo har S0 støj, så jeg kan høre nærmest alt. Min modtager har praktisk talt den samme følsomhed som min IC-7300/IC-7600 derhjemme. Det som min lille kineserradio ikke kan klare, er filtrering og intermodulation. Så hvis chasere kalder ind med 100W eller mere, bliver jeg totalt overstyret og har svært ved at følge med. Så en lille bøn: skru ned for effekten. Hvis I kan høre mine 3W, kan jeg let høre Jeres 15-20W.

    Sidst, men ikke mindst, tager jeg gerne ud og holder foredrag om emnet - måske med fokus på det fjeldtekniske også, så I er så godt forberedte på turen som muligt.

    BEST 73 og tillykke med den nye hjemmeside!
    Søren - OZ1LQO



    Referencer
    [1] http://www.sota.org.uk/
    [2] http://www.sotamaps.org/
    [3] http://reflector.sota.org.uk/
    [4] http://www.palm-radio.de/
    [5] http://www.elecraft.com/T1/T1.htm
    [6] http://www.youkits.com/
    [7] http://www.sotawatch.org/
    [8] http://www.sotadata.org.uk/
    [9] https://www.youtube.com/watch?v=...
    [10] https://www.youtube.com/watch?v=...
    [11] http://ut.no/
    [12] http://www.sota.org.uk/JoiningIn
    [13] http://www.scanmaps.dk/
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.7 (496 votes)
  • Sådan kører du QRP

    How-to Kategori: 
    Tags: 
    Har du lyst til at komme ud i felten og kører radio så er det bare med at kigge på denne video som kan give dig lidt gode tips
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (552 votes)