RSGB Cricket World Cup Radio Marathon 2019

Her kan du tilmelde dig   Radio Marathon   i forbindelse med

2019 Cricket World Cup

 

I forbindelse med afholdelse af verdensmesterskaberne for Cricket har den Britiske Radioamatørklub RSGB inviteret os til at deltage i en Radio Marathon Event.
Aktiviteten foregår på alle HF båndene og starter den 30. maj 2019 hvorefter den løber indtil den 14. juli 2019. Der vil være aktivitet med mange forskellige stationer hver med deres specielle kaldesignal.
I Danmark har EDR fået tildelt klubkaldesignalet 5P19CWC som alle de tilmeldte deltagere må anvende under hensyntagen til de gældende regler for deres egen individuelle licens-kategori. For at deltage skal du besidde enten en A- eller en B-licens.

Er du interesseret i at deltage så tilmeld dig til oZ2i Henning på mailadressen oz2i@edr.dk


Generelle regler for deltagelse i 5P19CWC eventen

Deltagelse i eventen, som operatør, er åben for alle (A-B) licenserede radioamatører i Danmark.
For at være operatør på 5P19CWC skal du være registreret ved Henning oZ2i — oz2i@edr.dk
Du må ikke anvende kaldesignalet uden at være tilmeldt som operatør.

Aflevering af LOG
Det er vigtigt, at du har et logprogram, der kan lave en ADIF fil. ADIF er det eneste format der godkendes.
Du bedes uploade din log mindst en gang hver dag, du er aktiv. Loggen sendes som vedhæftet ADIF-fil til oz2i@edr.dk

Godkendelse af QSO’er til opnåelse af diplomet
En gyldig QSO skal være mellem 2 forskellige stationer og 2 forskellige operatører.
Det er tilladt at aftale en sked først.

 

Inden du starter med at kalde CQ, skal du gennemlæse følgende:

Afvikling af QSO
Det er tilladt at oplyse dit eget navn (og kaldesignal), men QTH oplyses som Odense, selv om det ikke er helt korrekt og Locator er JO55EJ (EDR HQ Locator).
Henvis så vidt muligt til QRZ.com for QSL og Award information. På den måde minimerer vi antallet af modtagne QSL kort.

Reservering af kaldesignal i aktivitetskalenderen
Slå op på https://www.qrz.com/db/5P19CWC og tjek hvilke tider der er ledige.
Tilmeldte deltagere får tilsendt adgangskoder.
Undgå venligst at reservere tidspunkter som du ikke er sikker på at kunne bruge.

Etiske regler og operationsprocedurer.
Eventen afvikles i overensstemmelse med “etiske regler og operationsprocedurer” udgivet af IARU – 3. Udgave (Juli 2010) Af John Devoldere, ON4UN og Mark Demeuleneere, ON4WW. På dansk ved Erik Jensen, EDR, og Jørgen Arnvig, OZ4RT. http://www.hamradio-operating-ethics.org/sites/default/files/fields/files/34-Ethics-operating-DANISH-v3.pdf

 


Event manager er OZ2i og spørgsmål kan sendes til oz2i@edr.dk
QSL manager er OZ1ACB og alle QSL spørgsmål kan ske på qsl@OZ1HQ.dk
Award manager er OZ4CG og alle diplom spørgsmål kan ske på award@OZ1HQ.dk
Licens ansvarlig er EDR ved oZ2i med adressen oz2i@edr.dk

Relaterede

One Thought to “RSGB Cricket World Cup Radio Marathon 2019”

Leave a Comment