Bemærkninger til IOTA 2021

RSGB IOTA Contest 2021 blev afviklet i weekenden 24-25. juli

Der har været flere danske deltagere og her kommer nogle af deres oplevelser og kommentarer.


OZ3SM Stephan Muller via contesting.com til OZ

Igen en stor fornøjelse at deltage i årets IOTA Contest. Her er Multiplier-givende øer, der er registreret med et nummer under verdensdelele AS, SA, NA, OC, AF og EU. Selv startede jeg som Fixed station på øen Sjælland EU029 (Island Station). Stationer på på fastlandet er World.Stations. QSO med en Island station giver 15 points, mens qso med World station giver 5 points. Udbredelsesforholdene var ganske gode, men under middel, hvor jeg havde forventet større aktivitet på 15 m og 10 m. 15 m med meget lidt aktivitet til OZ-land og 10 m var lukket for mig. Der var ikke mange OZ stationer i contesten. Derfor mange tak for QSOer med OZ7BQ/p fra Fanø, OZ8SW, OZ7YL og OY1CT. Resultatet efter næsten 12 timer var lidt bedre end i 2020, men med færre QSOer og flere IOTA mults.

IOTA Contest - 2021 Call: OZ3SM Class: SO(A)12CW HP Single Operator (Assisted) - All Bands - 12 Timer - CW - High Power QTH: JO65GV Operating Time (hrs): 12

Summary: Band CW-Qs CW-Mults 80: 100 26 40: 199 30 20: 335 53 15: 76 20 10: 0 0 Total: 710 129 -> Total Score = 701.760

Vy 73 de Stephan, OZ3SM


OZ8SW Steen Wichmand via contesting.com til OZ

En dejlig contestweekend er overstået. IOTA har en stor plads i mit hjerte, og jeg prøver at samle så mange øer bekræftet som muligt. Enten med QSL i mapper, eller på LOTW eller Clublog. Jeg har været med i en del år, og har luret at multiplieren : antal IOTA, er kongen. Man kan ikke vinde med næsten kun IOTA qso, men næsten. Man kan vel heller ikke være bekendt, nu når man lever på en eftertragtet ø (EU-029), ikke at give den til alle de, som ikke bor på en ø. Så en gang imellem må man kalde CQ og arbejde sig igennem horderne af russere, bulgarer og andre. Men mit mål er, og har været at få fat i 100 IOTA, så hurtigt som muligt, for derefter at slappe lidt af - kalde CQ og kigge sig omkring på båndene. De 100 nåedes her lørdag ved midnat - derefter var det ren fryd ved at morse og lave dx og komme igennem pile-ups. Jeg kan se at jeg ligger snævert på OZ3SM s score, men der har nok været nogle tyskere på danske øer, som har lavet meget bedre score end vi har - det plejer der ihvertfald. Vi får se. 10 meter var en nitte i år - jeg erindrer e-lags udbredelse på det bånd, med beamen rettet mod England, og masser af 15 points qso i min pile up, men nix i år. Der var dog en lille åbning mod Rusland sidste på søndag formiddag. De andre bånd artede sig som de plejer med momentvis gode condx og dx her og der. Eneste, for mig ny IOTA worket, var AS-135 BI4SSB. Den annoncerede NL0H na-040 mangler jeg, men han kunne åbenbart kun finde ud af at bruge mikrofon.

AFRIKA: 4 forskellige IOTA worket ASIEN: 8 forskellige EUROPA: 53 forskellige NORD AMERIKA: 6 forskellige STILLEHAVET: 1 IOTA

Contest : IOTA Contest Callsign : OZ8SW Category : SO AB 24 CW HP Single Operator - All Bands - 24 timer - CW - High Power Zone/State/… : EU029 Locator : JO65FR Operating time : 16h59

BAND QSO DUP IOTA POINTS AVG 80 48 0 22 530 11.04 40 111 0 36 1035 9.32 20 309 0 57 2545 8.24 15 101 0 24 815 8.07 10 17 0 1 95 5.59 586 0 140 5020 8.57

TOTAL SCORE : 702.800

Vy 73 og cu næste gang - OZ8SW Steen


Søren OZ1ISY/OZ0B via OZ-Contest til oz-contest

Endnu en weekend hvor jeg havde tilkaldevagt i firmaet. Så jeg turde ikke planlægge på en full-time deltagelse i testen, men mindre kunne også gøre det, bestemte jeg mig for. Så jeg planlagde på 12 timers kategorien, CW naturligvis… Målsætning blev 50 IOTA-mults, 150 Qsoer og 75.000 point. Så var der noget at stræbe efter. Nå, men jeg kom allerede ud og køre lørdag formiddag, så det var godt jeg ikke gik efter 24 timers deltagelse. Hjemme igen kl 1900, 5 timer efter contest-start. Så er man sgu lidt bagud på point Checkede lige 15m, men alt var for længst forbi. Og dog - hvem hører jeg? - ZD7BG Gilbert fra St. Helena AF-022. Antennen mod syd, 3 kald og så er han i loggen. Det var da utroligt! Jeg tror snart at jeg har kørt ham i de sidste 10 tester, stort set hver gang på 15m. Jeg må have et godt smuthul ned til ham. Jeg kørte ham faktisk også på 20m lidt senere. Men det var på 20m aktiviteten lå, så der jagtede jeg IOTA stationer den næste times tid, indtil der blev kaldt til spisning. En hurtig deltagelse omkring spisebordet med familien og så retur til radiorummet. Stadig gang i festen på 20m. Fedt. Så jeg knoklede på med S/P en times tid mere. Hvad med at prøve RUN? Finde en ledig frekvens og så i gang. Altså der var fin respons, men ikke overraskende var det kun "faste" (ikke IOTA) stationer der kaldte ind. Så de gav kun 2 point i stedet for 15 point, som en ø giver. Det bliver man altså hurtig træt af. Det ebbede så småt ud ved 2200 tiden (lokal tid) og efter en hurtig tår aftenkaffe med fruen, skiftede jeg til 40m. Nu kom der for alvor point på kontoen. Jeg satsede på at køre 40m og 80m båndene tynde til langt ud på natten, men ak sådan skulle det ikke gå. En lang hektisk uge på arbejdet havde sat sine spor og nu blev øjnene små. Meget små. Efter flere black-outs besluttede jeg at stoppe kl 2400. Men der havde jeg heldigvis nået min målsætning. Op igen kl 800 DST, lave morgenkaffe og så ned i radiorummet. God aktivitet på 40m, så det var bare i gang igen. Og så vågnede 20m en time senere. Nu kører det sgu. Nej, alligevel ikke, for telefonen ringer og jeg skal ud og køre igen. Det er en tur til Århus så jeg kan godt regne ud at det ikke bliver til mere i denne test. Men pyt med det, tiden er gået godt, som man siger. Knap 6 timers indsats, siger N1MM. Og det gav 160 Qs og 101 IOTA'sEn claimed score på 179.376 point Go sommer til jer alle derude ved radioerne. Søren OZ0B / OZ1ISY