OZ6ARC – UGE 46

Mojn Venner!

Torsdag den 11. November 2021 havde vi almindeligt klubmøde, men der blev alligevel hygget lidt med diverse projekter.
OZ1HKT Allan havde medbragt den nyligt fremstillede, computerstyrede, morsetræner og den fungerede på bedste vis med farveskærm og mange spændende faciliteter.

OZ9PO Poul, fik sin længe ventede Mini1300 (antenne analyzer) udleveret som OZ1BMO Gert havde bestilt til ham. OZ5JAN Jan gav kyndig vejledning med kalibrering af den, og nu er Poul klar til målinger på hans antenne projekter.
På næste torsdag den 18. November, har vi taget et emne op som mange har forespurgt, nemlig lodning af stik på de mange forskellige typer kabel. Der har været nogen som har opgivet og nogen der har fået dårlige resultater og derfor mener vi at det er på tide at få tjekket op på vores viden om stik og kabler.

Vi ses i klubben på torsdag til stik, kabler og amatør-kaffe 😂

Vy73 de OZ1BMO, Gert

 - - - - - -

    
   Se alle nyheder på vores altid aktuelle, opdaterede hjemmeside !
       http://www.oz6arc.dk. HUSK! Opdater din browser, så det ikke er gammelt indhold fra cachen, du ser! Det er ikke altid browseren gør det selv!   Har du forslag til relevante link´s, så skik en email til mig, og dermed bidrage til lidt afveksling på hjemmesiden !
       - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

      Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
     og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM  og / eller på 145.525 MHz !    Vi prøver at være QRV på Knivsbjerg 70cm om aftenen ved 21-tiden, hvor vi plejer at holde teknik forum.

     73 og velkommen !

     73´de  oz9acv  Lejf