OZ6ARC – Ugebrev 11-22

Mojn Venner!

Den 10. Marts havde vi klubmøde i OZ6ARC og der var rigtig fin tilslutning på 9 radioamatører. Vi havde en del gode emner fremme bl.a. udregninger af antenne loading coils som f.eks. sidder i mobilantenner der er forkortet. OZ8TE forklarede på fin vis hvordan de blev lavet.

Vi drøftede også antennetyper med traps, hvilke fordele og ulemper der er ved den type antenner og hvordan traps kan udmåles med et oscilloskop og en signalgenerator. 
Alt i alt havde vi en god aften med gode indlæg og der blev da også tid til lidt grin og sjov

-- - - - - - -

Næste torsdag den 17. Marts kl. 19:30 har vi et spændende oplæg på programmet. OZ7UE John har sammensat et setup omkring EZNEC programmet, som indtil nu har været et betalings program. Programmet er vist nok blevet frigivet til gratis download fordi den nuværende skaber af programmet har ønsket at stoppe med support og opgradering. Det er et super spændende program til design af antenner og mange andre ting. Der findes også hjælpe programmer der arbejder sammen med EZNEC, men de koster altså stadig penge….

Det er nok en fordel at hente programmet og manualen, det vil nok gøre det mere forståeligt når John begynder at forklare…
Hent programmet gratis her: https://www.eznec.com/ (linket til download er et stykke nede på siden).

Output Plot
Output Plot
Output Plot

Vi ses på torsdag den 17. Marts kl. 19:30 i klubben.

Vy73 de OZ1BMO

Gert- - - - - -

       
       Se alle nyheder på vores altid aktuelle og opdaterede hjemmeside !
  http://www.oz6arc.dk. HUSK! Opdater din browser, så det ikke er gammelt indhold fra cachen, du ser! Det er ikke altid browseren gør det selv!   Har du forslag til relevante link´s, så skik en email til mig, og dermed bidrage til lidt afveksling på hjemmesiden !
       - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

      Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
     og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM  og / eller på 145.525 MHz !
     73 og velkommen !

 73´de oz9acv / Lejf