OZ6ARC – Ugebrev 13-22

Mojn Venner!

Nyhedsbrev samt indkaldelse til afdelingens årlige ordinære generalforsamling !  Se længere nede under nyhedsbrevet !!


Den 24. Marts 2022 havde vi foredrags aften i OZ6ARCSvend Aage OZ1LFW havde sammensat et rigtig fint foredrag for de mange fremmødte.

Foredraget emne var:

Batterier og akkumulatorer og lidt kemi.         

Svend Aage OZ1LFW startede med historien om de første batterier der blev lavet på brunstens basis og fulgte så udviklingen frem til de sidste nye udviklinger inden for Litium-Ion opladelige celler.

Alt blev fint underbygget med teorien om hvordan de forskellige komponenter frembringer det færdige batteri.

I tilslutning til emnet om Batterier, havde Svend Aage også et lille indlæg om de meget omtalte stoffer der er blevet brugt i brandsluknings sammenhæng PFOS.

Tak til Sven Aage for det fine foredrag.

Næste torsdag den 31. Marts kl. 19:30 er der almindelig klubaften, hvor emnet er frit, så har du lavet nye eksperimenter vil vi gerne høre om dem på torsdag.

Vy73 de OZ1BMO, Gert
(Info og billeder leveret af John OZ7UE)


Ordinære generalforsamling

Torsdag, den 7 april kl. 19,30. afholdes afdelingens årlige ordinære generalforsamling
Det er denne aften vi debatterer og vedtager hvordan DIN og MIN afdeling økonomisk og aktivitetsmæssigt skal fungere i det kommende år !
-DAGSORDEN:
1.Valg af dirigent.
2.Beretning fra Formanden og Initiativudvalget.
3.Regnskab fremlægges af kassereren OZ1LFW, og kontingent fastsættes for det kommende år.
Herunder også økonomien i "kaffekassen".
4.Nyvalg eller genvalg af kasserer OZ1LFW , bestyrelsesmedlem OZ2JMG og samtlige udvalg.
5.Klubhuset
6. Indkomne forslag. Evt. forslag skal foreligge hos bestyrelsen 8 dage før GF.
7.Eventuelt.
Mød op og lad os høre DIN mening og DINE initiativer for det kommende år i afdelingen. Kaffen er for øvrigt GRATIS denne aften !
vy 73 de oz7ue John


Se alle nyheder på vores altid aktuelle og opdaterede hjemmeside !
       http://www.oz6arc.dk. HUSK! Opdater din browser, så det ikke er gammelt indhold fra cachen, du ser! Det er ikke altid browseren gør det selv!   Har du forslag til relevante link´s, så skik en email til mig, og dermed bidrage til lidt afveksling på hjemmesiden ! 


      Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
     og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM  og / eller på 145.525 MHz !
     73 og velkommen !

 73´de oz9acv / Lejf