Efter nøje overvejelser, har jeg besluttet at stille op til EDR`s Repræsentantskab…
De, som ikke ved hvem jeg er, kan jeg fortælle, at jeg har været ansat på EDR`s kontor igennem 31 år. De seneste mange år som EDR’s forretningsførere. Jeg går på efterløn den 31.3.2024.

For en del år siden valgte jeg at tage min licens og blev medlem af EDR.

Igennem tiden har jeg fulgt EDR`s udvikling, nu mærker jeg, at EDR er godt på vej ind i fremtiden med nutidens briller på.
Jeg kommer ikke med de store forkromede ideer, men vil arbejde for at styrke fællesskabet i EDR, nu hvor jeg føler EDR er godt på vej med den nuværende bestyrelses gode arbejde for fremtiden.

EDR’s Lokalafdelinger skal drages mere ind i landsforeningens arbejde, de skal føle sig mere hjemme i EDR. Det er vores lokalafdelinger, der er landsforeningens ansigt ud ad til, det må vi ikke glemme.
Sammen skal vi arbejde i et fælles skab og samarbejde, på kryds og tværs af regionerne.
For mig er det også vigtigt at lytte til vores medlemmer, for uden dem, ingen EDR.
Vi må løfte opgaverne ved fælles hjælp.
Til jer som har lyst til at stemme på mig, skal i vide, jeg ønsker ikke en plads i hovedbestyrelsen.

De venligste hilsner til alle fra
OZ9LO Lone