WAEDC CW 2022 – Bemærkninger



WAE contest 2022

Det var så 2. gang jeg deltog i denne klassiker. De faste læsere af denne klumme, vil huske at jeg lovede at lære den ædle kunst i QTC modtagelse. Kort fortalt, går det ud på at DX stationen har mulighed for at sende op til 10 "telegrammer" (QTC'er) til dig. En QTC er data på en tidligere kørt QSO, feks 1123 SP1GDK 283. Altså klokkeslet, callsign og sendt rapport-nr. Det tæller som 1 QSO for begge parter, så man kan hurtig tjene 10 QSO point på den måde. Det lyder jo meget nemt, men i praksis er det en nervepirrende ting. Der bliver fyret 10 QTC'er af med mindst 30 WPM, så det er med at spidse ører og være kvik på tastaturet.
Jeg havde øvet mig på den fine side [ http://www.lcwo.net/ | www.lcwo.net ] i ugen op til testen. Jeg kan varmt anbefale siden, hvis man skal træne sine CW færdigheder.
Jeg havde lovet mig selv, samt Nils Bo og Henning, at jeg ville give det et forsøg, så der var ingen vej tilbage. Min fejl rate var pænt stor i de første mange QTC modtagelser, men efterhånden blev jeg sgu lidt bidt af det. Med stædighed kommer man langt og til sidst havde jeg godt styr på det.

Nå, men jeg havde sovet 3 timer på forhånd og var således klar kl 0000 UTC. Startede med at støvsuge på 20m og gik så ellers i gang på 40 og 80m. Tingene kørte stille og roligt, uden jeg fik sved på panden. Skiftede mellem RUN og S/P, det gav ikke rigtig nok respons på RUN, så det endte hele tiden med S/P. Jeg troede faktisk at det var EU stationerne der var de eftertragtede, sådan lidt ligesom SAC, men fik efterhånden en klar fornemmelse af, at det var os (EU) der jagtede DX'erne. Kl 700 UTC kaldte soveposen.

Blev vækket af kones plæneklipper 1,5 time senere og så kunne jeg jo ligeså godt komme i gang igen. Fik for alvor gang i QTC'erne og der kom således masser af QSOer i loggen. Snuppede en lille morfar om eftermiddagen, men holdt ellers dampen oppe. Savnede nogle OZer at lege med på Online Scoren, hvor var i henne?? Henning var i gang som OY7EE, men det var svært for ham at komme igennem som LP station. Der var ellers PA trin nok i den hytte han havde lånt, kunne jeg se på de tilsendte billeder, men han er en meget principfast mand når det kommer til udgangseffekt, hi hi.

Efter en fornuftig aften, røg jeg i soveposen kl 2015 UTC. Op igen 4 timer senere, med et håb om noget 80m DX. Men ak, der var totalt lukket på båndet. Øv øv, det var ellers her de gode multiplier point skulle høstes. Nu er det jo heller ikke ligefrem 80m sæson endnu, men jeg havde håbet på lidt bedre høst. Havde endda brugt hele fredagen på at sætte en ny 40/80m HF2V GP fra Butternut op til lejligheden. Den kørte fantastisk på 40m iøvrigt, så helt spild var det ikke.

Kl 0200 UTC var der ikke mere at lave, så ned i posen igen. Op et par timer senere og støvsuge 40m. 20m åbnede så småt ved 6 tiden, men jeg besluttede at hente rundstykker og hygge lidt med konen over morgenkaffen.
Så gik resten af dagen ellers med en blanding af huslige sysler og intensiv DX jagt ca en gang i timen. Jeg kunne tydeligt se effekten af mine QTCer, da point summen i løbet af eftermiddagen nærmede sig mit mål på 500.000 point. Men, der var alligevel lidt vej endnu, så efter aftensmaden gik jeg full-time i radiorummet. Jeg intensiverede jagten på QTCer og kl 2050 UTC kunne K7QA give mig de sidste 10 QTCer, der bragte mig i mål.

Efter sådan en 48 timers test, er man godt brugt i kroppen og hovedet. Jeg kunne mærke at der skal soves mere næste år, for at holde sig skarp. Og lidt små justeringer i taktikken. Men jeg er super tilfreds med resultatet, selv om der er langt til OZ rekorden, sat af OZ1LO helt tilbage i 1982. 1,5 mill point, 1000 Qsoer og 1600 QTCer!!! Føj da, den bliver svær at slå.

Min bundlinie ser således ud:

BandQ/QTCQSOsPtsMltPt/Q
3,5QSO3636961,0
7QSO1631631351,0
7RQTC525201,0
14QSO2172171361,0
14RQTC15615601,0
21QSO1781781201,0
21RQTC20720701,0
28QSO66121,0
TotalAll101510154991,0

Score : 506.485

Fortsat go (varm) sommer til jer alle derude
73 Søren OZ0B / OZ1ISY


WAEDC CW 2022

Jeg har ofte æret udenlands for at deltage i denne test og det samme skete i år. Som regel har det været i et land udenfor Europa, for der er der mere RUN. Men i år tog jeg til Færøerne som jo altså ligger indenfor Europa.
Det vil sige at jeg skulle modtage QTC'er i stedet for at afsende dem og det var også en god oplevelse.

Som sagt tog jeg til Færøerne og jeg havde på forhånd ansøgt om et kaldesignal men jeg havde, trods rykker, ikke fået noget svar tilbage. Derfor besluttede jeg at jeg ville møde op hos Fjarskiftiseftirlitid i Torshavn og snakke med dem om mit ønske. Ham der havde med kaldesignaler at gøre var på sommerferie, men den flinke dame på kontoret ville gerne hjælpe mig så vi aftalte at jeg benyttede OY7EE og så kom igen når han var kommet fra ferie for at ordne papirerne.

Onsdag klokken 19.00 ankom jeg til Færøerne og fik min lejebil udleveret hvorefter jeg straks begav mig til Radioamatør klubben i Torshavn, som havde klubmøde onsdag aften. Der blev jeg vel modtaget af OY1OF Olavur som jeg fik en hyggelig snak med. Jeg havde haft kontakt med Regin (formanden) via e-mail og han havde givet mig lov at benytte klubhuset og de to vertikale antenner.

Jeg havde kaldesignalet OY7EE torsdag den 11. august med en aftale om at det kunne bruges til tirsdag den 16. august.
Torsdag formiddag slæbte jeg mit udstyr med i klubben. Jeg fik ryddet noget plads på et bord og monterede mit medbragte hardware; Elecraft K3 (lånt ved OZ8X), Huawei Laptop (lånt ved min datter) samt min paddle og strømforsyning. Efter lidt roden rundt fandt jeg de rigtige stik til de to antenner og så var jeg i gang.

Min første QSO var den 11/8 Kl. 20.42z med T77BL, som lå ganske alene og kaldte CQ. Derefter havde jeg nogle gode snakke med forskellige amatører i Europa.
16. august Klokken 12z begyndte jeg at kalde CQ og startede en Pile-up som varede den næste time tid. Den første dansker i loggen blev OZ8SW Steen og derefter kom også OZ1IKY, OZ4O, OZ9ABS, OZ4JU, OZ6PI, OZ3MC, 5P5Q, OZ8X, OZ3IZ, OZ1LWT, OZ9VO, OZ1KZX, OZ7P og OZ4B i den nævnte rækkefølge - tak for QSO til jer alle. I alt fik jeg kørt 179 QSO inden testen startede.

Så blev det weekend og testen startede klokken 01 lokal tid.

Jeg startede ud på 20 meter og det gjorde mange andre også for der var i hvert fald travlt.
Med S&P fik jeg kørt 31 QSO'er i løbet af de første 17 minutter på 20m.
Derefter skift til 40m hvor jeg kørte 75 QSO de næste 2 timer.

Min første forbindelse på 15 meter var klokken 09.52z med Kazakhstan. Derefter Russisk Asia, Thailand, Madeira CR3DX og så gik vi på 10m hvor jeg fik CR3DX, P3X, TA7I og et par europæer som ikke kørte med i testen ;o)
Klokken 11.30z var jeg på 15m og startede med PY hvorefter der kom EA8, CX, TC, RA9, N4, A6, PR, UP, K9, FY5, PY, YB, E2, K1, HS, D4,VE3, P3, TA og VY2.
På 40m omkring klokken 21.30 fik jeg E2, R9, 5T5 og PY.
Omkring klokken 22.50z fik jeg mine to 80 meter kontakter, R8 og UN.
Cirka klokken 14.30z åbnede 20m til Japan og jeg fik kørt en del Japanere samt en VK, en 4X og 7Q med mere. Klokken 21.30z kom der Sydamerika igen og lidt Carribien samt HZ, VR og VU.

Alt i alt var det en udmærket weekend hvor jeg sammenlagt deltog i cirka 17 timer. Du kan se mere information på http://www.oz2i.dk/sh5/2022-WAEDC-OY7EE/

CONTEST : DARC-WAEDC-CW
CATEGORY : SINGLE-OP ALL LOW NON-ASSISTED
CALLSIGN : OY7EE
OPERATORS: OZ2I
CLUB : DANISH DX GROUP
NAME : HenningAndresen
ADDRESS : Slotsgade 17
6100 Haderslev
Denmark

BandQSOsPointsMultiplier
3.5228
710221196
14240663110
215515458
28646
TOTAL4051034278

659 QTC'er
Total Score: 287.452
Time On: 16h 38m