YOHFDX 2022 – Bemærkninger


Det er efterhånden længe siden jeg har kørt en contest i weekenden pga de mange aflysninger. Så der var motivation til at deltage i den rumænske DX contest.
HF udbredelsesforholdene var gennemsnitlige med relativt lidt baggrundsstøj. Der var ikke mange danske stationer i gang. På Contest onlinescore så jeg i starten OZ2TF og OZ0B værende meget aktive og jeg regnede derfor med at der ventede en rigtig mandedyst med Søren. Men som Søren allerede har raporteret tillod tiden ikke dette. Derfor fandt jeg DL6KVA at kæmpe med  i stedet... hi hi.
Tak for QSOer med OZ7BQ, OZ2TF og OY1CT.
Efter ca. 13 timer i sadlen over tre perioder blev resultatet ifølge N1MM+ noget bedre end mit 2021 resultat med lidt flere QSOer og multipliers (DXCC og Rumænske distrikter). - Det havde jeg ikke forventet skulle ske fordi af - en eller anden grund - var 160 m båndet udeladt i 2022.:

BandQSOsPtsDXCCtyPt/Q
3,511231824132,8
719362640233,2
1425391753303,6
2114859036244,0
2828981273,5
Total7342549165973,5

Score: 667.838

Nu varer det jo adskillige uger før en contest igen forstyrrer weekenden - bortset fra CWOpen næste weekend.
Vy 73  Stephan, OZ3SM



Ja, ja, her kommer den samme sang som de forrige år....
Igen i år havde jeg ikke tiden til at deltage, men sneg mig alligevel ned i radiorummet lørdag eftermiddag og delte lidt point ud. Der var masser af aktivitet, skulle jeg hilse at sige. OZ3SM gav den virkelig gas og jeg skulle lige ind på onlinescoren og drille ham lidt. Flot slutresultat Stephan, det må være en klar forbedring af din OZ rekord.
Apropos onlinescore, så opdagede jeg at den russiske side var "forsvundet". Man bliver i stedet ledt over på en ny side, med ukrainsk flag på, lidt mystisk. Men pyt, den virker nu fint. Der er ikke så mange smarte funktioner, men den er meget overskuelig.
Søndag formiddag kørte jeg en lille RUN på 10m og så var der ikke tid til mere aktivitet i denne weekend. Alt i alt 145 Qsoer, med hovedvægten på 20m og en claimed score på 54.090 point. Det giver ingen pokaler, men holder da støvet væk fra nøglen og formen ved lige.

score 54.090

73 til jer derude
Søren OZ1ISY / OZ0B