HF Aktivitetstest – resultater 80m + 10m

Sommertest.

Dette var så augusttesten. En typisk sommertest med svingende forhold men dog mest til den gode side – I hvert tilfælde i den første halvdelen af testen. Som uret gik mod kl 12.00 blev signalerne svagere nogen steder og andre steder blev de lidt kraftigere, men alt i alt en god test.

Det er måske en udvikling der på vej. Det ser ud til at det at køre QRP er blevet IN. Der kommer flere og flere til klassen. Det er da dejligt at så mange har fundet ud af at der er lidt mere udfordring i at køre med lav effekt og derfor også er nød til at bruge alle modtagerens egenskaber. Der er nu en hvis sport i at hive de til tider svage signaler ud af støjen og her taler jeg ikke om S5 – 6 signaler, men om S 1-2 og R 3. OK- der smutter en QSO hist og pist, men det er jo vilkårene. Jo bedre antenne man har jo bedre går det som regel.

Her er så lidt af kommentarerne fra loggene:

OZ5VY, Orla:
Hermed log for 80 m. test. Skønt at køre 80 meter fra en qth næsten uden støj. Jeg fik næsten ligeså mange kontakter herfra sommerhuset med 40 watt som Jeg plejer at køre med 1000 watt hjemmefra!!

OZ1XV, Kurt:
Hermed log for august 2019, med færre deltagere end tidligere, jeg savner især OZ4QX fra København og OZ3PG fra Nordsjælland.

OZ2SF, Svend:
Her har du min log for 4.august 2019. Denne gang var det som OZ2SF hjemme fra hjemme QTH’en og med KX3 og en Hustler 6BTV antenne. PWR 15 watts. Jeg kom lidt forsinket i gang, men forholdene taget i betragtning et rimeligt resultat. Deltagerantallet var nok stadig præget af sommerferie. Til september sker aktivitetstesten forhåbentlig fra Den Gamle By Aarhus som OZ2AL.

OZ6HR, Horsens Afd:
Hermed resultat fra august måneds 80m test. Team 6HR igen i stærkeste opstilling . God test med rimelige forhold. Dog manglede der jo desværre et par “amter” og nogle af de sædvanlige operatører, så pointhøsten er begrænset. ( ja – I skulle klage –hihi).

OZ1AWG, Erik:
God test. Du (oz1gx) var ikke som QRP læsbar nok her hos mig til at jeg ville forsøge at nå dig. Jeg håber at det kommer frem til dig.(jo tak det kom fint)

OZ2NYB, Nyborg Afd:
En god test. Det vrimlede med QRP stationerne i CW Afdelingen. Sådan skal det være. I FONE afdelingen oplevede jeg pile-up i 2. periode, det var en fornøjelse!
Jeg savner også Peter OZ4QX. Vi fulgtes nærmest ad i point.

OZ6PP, Per:
Her er min log for fone afdelingen. Jeg deltog ikke i CW pga udskiftning af batteri i TRX.
Surt at det går tomt før en test!
Tak for denne gang og på genhør i september.

OZ5N, Steen:
Det begyndte med fine store signaler – også på de korte distancer, men i løbet af de 2 sidste perioder faldt signalstyrken drastisk – især på de korte distancer op til 150 km, hvor signalerne blev ca 30 dB svagere, var det mærkbart .

OZ1IVA, Lars:
Tak for hyggelig test i dag. Lidt slap start på signalerne på CW, men det kom da efter det som tiden gik.
Fantastisk dejlig masse der er på efterhånden og som 9VA kommenterede: Det er da helt vildt så mange der er kommet til i postnr 8xxx.

OZ4FA, Hans-Christian:
Et lidt magert resultat. Det er ikke altid det lykkes lige godt, og der manglede også nogle af vore faste deltagere. Derimod dukkede Niels, OZ1IKW op igen her fra vores område. Håber han vil hænge på igen. Måtte droppe SSB testen i dag, da stemmen var sløj.

OZ4CG, Carsten:
Vi var nok ikke så mange denne gang, i hvert fald savnede jeg nogle af de “faste” støtter. Men der var pæne condx, og QRP-stationerne var læselige hele tiden.
Jeg prøvede at lave lidt om på min sædvanlige strategi med skiftevis at lytte og køre RUN, men det gik ikke så godt. Så man skal være trofast overfor sine lagte planer og strategier… Hi.

OZ6NF, Gunner:
Lidt dårligere forhold op ad dagen, og stadig lidt ferietid? Men hyggeligt,

Vy 73 de
Gunnar OZ1GX

Relaterede

Leave a Comment