QO-100 er en geostationær satellit

Figur 1. Dansk video om QO-100 Figur 1 er en video (varighed 7:04) som gennemgår de grundlæggende ting om den geostationære satellit QO-100. Der kræves intet certifikat for at lytte til satellitten. For at sende over QO-100 skal du anvende 2,4 GHz og hertil kræves B-certifikat. Geostationær satellit Figur 2. Den geostationære bane. En geostationær satellit følger Jordens rotation ved ækvator. Set fra ethvert punkt på Jorden står satellitten stille. En antenne, som rettes mod en geostationær satellit, bliver justeret og dernæst spændes den fast. Det er en fordel for…

læs mere

I gang med LEO satellitter

LEO betyder Low Earth Orbit. For at sende over LEO satellitter skal du anvende 145 MHz, 435 MHz og måske 1268 MHz. Du skal derfor have et D-certifikat. LEO satellitter Figur 1. LEO satellittens kredsløb. LEO satellitter kredser omkring Jorden i lav højde, mellem 500 km og 800 km over Jordens overflade. Det er små satellitter som ofte vejer 1 – 5 kg. Når en LEO satellit passerer over din QTH kan du høre den i max. 15 minutter. Ofte varer en passage kortere tid. Figur 2. Kommunikation via AO-92.…

læs mere

Forklaringer til Almindelig teknisk prøve 2018-05-15

Spørgsmål 1 En AM-sender moduleres med et sinusformet signal. Hvad sker der med senderens PEP (Peak Envelope Power), når der AM-moduleres? Svarmuligheder: PEP forbliver konstant PEP bliver mindre PEP bliver større PEP kan ikke måles, når der AM-moduleres Rigtigt svar: PEP bliver større. Forklaring: Ved AM ændres signalets amplitude i takt med modulationen. Når et AM-signal ikke tilføres modulation, er bærebølgen konstant. Men når modulation tilføres, stiger og falder amplituden. Dermed stiger PEP. Se VTS 8.udgave, afsnit 6.2 Amplitudemodulation. Spørgsmål 2 Diagrammet viser en AC-generator, som sender en strøm igennem…

læs mere

Forklaringer til Almindelig teknisk prøve 2019-04-04

Spørgsmål 1 Vil forholdet imellem strøm og spænding altid være det samme for en almindelig modstand? Svarmuligheder: Ja Nej Det afhænger af spændingen Det afhænger af strømmen Rigtigt svar: Ja. Forklaring: For en modstand gælder, at forholdet mellem spænding (U) og strøm (I) er konstant. Eksempel: Hvis spændingen over en modstand stiger til det dobbelte, vil strømmen gennem modstanden også stige til det dobbelte. Forholdet mellem U og I ændrer sig ikke, så længe modstandsværdien er konstant. Ohms lov udtrykker det således: R = U/I. Spørgsmål 2 Hvad er fritrumsbølgelængden…

læs mere

Forklaringer til Almindelig teknisk prøve 2018-09-30

Spørgsmål 1 Figuren viser et dæmpeled, som er afsluttet med sin karakteristiske impedans (modstanden R). Hvis leddet dæmper 10 dB og det tilføres 20 W, hvor meget effekt afsættes der da i R? Svarmuligheder: 2 W 7 W 10 W 400 W Rigtigt svar: 2 W Forklaring: Når vi taler om watt, er 10 dB lig med 10 gange. Effekten, som afsættes i R, er 10 gange mindre end den effekt, som tilføres. 20W/10 = 2 W. Spørgsmål 2 Signaturen viser et elektronrør, hvad kaldes denne rørtype? Svarmuligheder: En triode…

læs mere

Forklaringer til Almindelig teknisk prøve 2018-03-28

Spørgsmål 1 Hvad er forskellen på udgangseffekten fra en FM-moduleret sender, hvis modulationsindex ændres fra m = 1 til m = 2? Svarmuligheder: 2 gange 4 gange 8 gange Der er ingen forskel Rigtigt svar: Der er ingen forskel Forklaring: Ved FM er modulationsindexet forholdet mellem frekvenssving og modulationsfrekvens. Modulationsindexet siger ikke noget om udgangseffekten. Se VTS 8. udgave afsnit 6.4.2 Sidebånd. Spørgsmål 2 Hvad er karakteristisk ved et symmetrisk firkantsignal uden jævnspændingskomponent? Svarmuligheder: Det forstærkes bedst i en forstærker med vacuumrør Det har meget lavt indhold af harmoniske signaler…

læs mere

Videoer

En video kan være et godt supplement til Vejen til sendetilladelsen. Herunder er en liste over danske undervisningsvideoer, som alle handler om et emne, som indgår i radioamatørprøven. Alle videoerne ligger på YouTube og varer mellem 3 og 8 minutter. Videoer til Ikke-teknisk prøve (D-certifikat): Strøm, spænding, modstand og effekt Frekvens og bølgelængde Strømforsyning Sikkerhed Antenner Udbredelsesforhold VHF/UHF Måling med multimeter Forstyrrelser Det fonetiske alfabet Q-koden Kaldesignaler og nødsignaler IARU og båndplaner Stationsbetjening (simplex) Stationsbetjening (repeater) Rapportering ITU CEPT Licensbestemmelser Regler for gæsteoperatører Videoer til Begrænset teknisk prøve (B-certifikat) Elektronikkens…

læs mere

Læsestof

Lærebog Du har brug for en lærebog for at bestå en radioamatørprøve. EDR har udgivet sådan en bog, nemlig Vejen til sendetilladelsen. Bogen sigter på at få læseren til at bestå prøverne som radioamatør. Vejen til sendetilladelsen er velegnet til selvstudium eller til brug på et kursus. Vejen til sendetilladelsen indeholder netop det stof, som du skal kunne for at bestå prøverne. Ved at bruge denne bog forhindres overindlæring. Overindlæring betyder, at du bruger tid på indlæring af stof, som ikke er nødvendigt for at bestå prøverne. Vejen til sendetilladelsen…

læs mere

Pensum til prøven

Pensum til radioamatørprøverne er bestemt af Erhvervsstyrelsen. Du kan finde pensum i Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.” (BEK829). Der er også en beskrivelse af pensum i Vejen til sendetilladelsen 8. udgave side 113-117. D-certifikat For at få D-certifikat skal du bestå Ikke-teknisk prøve. Her er pensum til denne prøve: Ledningsevne Sinusformede signaler Strømforsyning Antennetype Udbredelsesforhold Målinger Måleinstrumenter Forstyrrelser i elektrisk udstyr Det fonetiske alfabet Q-koden Operationelle forkortelser og deres brug i amatørradiotrafik Internationale nødsignaler, amatørradionødtrafik og trafik i forbindelse med naturkatastrofer. Kaldesignaler…

læs mere

Introduktion til micro:bit

IndledningI august 2018 modtog alle 65.000 elever i 4. klasse i folkeskolen en microcomputer. I Danmark kaldes den for ultra:bit men den hedder micro:bit på engelsk. Formålet er at lære børn at kode over de næste tre år. DR oplyser på sin hjemmeside, at kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft vil være i focus. Kan micro:bit bruges af radioamatøren, og i givet fald hvordan? Jeg tror, at Arduino familien fortsat vil være radioamatørens foretrukne mikrocomputer. Radioamatører, som er forældre eller bedste­forældre, bør alligevel have et vist kendskab til micro:bit. Dermed kan legen…

læs mere