En FØR-artikel fra OZ 1977

En FØR-artikel fra OZ

Tillæg til OZ juni 1977 – HF Contestmanager OZ1LO Leif Ottosen


 

CW og PHONE-tester på HF-båndene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet af: Landsforeningen E.D.R. Postbox 79, 1003 Kbh. K.
Redigeret af: E.D.R.’s Contest Manager Leif Ottosen. OZ1LO


Nationale/regionale tester:

Til de nationale/regionale tester regnes de tester, hvor det gælder om at kontakte stationer indenfor et bestemt land, f. eks. SP (Polen), PA (Holland), DM (DDR), HB (Schweiz) o.s.v. eller indenfor et område som REF (Frankrig og fransktalende lande), VK/ZL/Oceania (Stillehavsområdet) AA (Asien) WAE (Europa) ARRL (USA og Canada) o.s.v.

De sidstnævnte 5 tester hører til blandt de af årets tester, der samler flest deltagere og ARRL-testen er den længste af alle eksisterende tester. idet den strækker sig over 2 hele week-ends (2×48 timer) såvel på CW som på phone.

 

Internationale tester:

De 2 mest kendte af denne kategori arrangeres af det kommercielle amerikanske amatørtidskrift, CQ-magazine. Det drejer sig om CQWW, der er årets største test, og i hvilken der altid er adskillige DXpeditioner som deltager, samt CQ WPX SSB-testen. Derudover findes nogle mindre, bl. a. HK og YV -testerne. Fælles for alle disse tester er, at de strækker sig over 48 timer hver.

Næsten alle tester afholdes i samme weekend år efter år, for at de ikke skal kollidere med hinanden, således at man kan tilrettelægge sin tid efter de tester, man ønsker at deltage i, med god sikkerhed lang tid i forvejen også udover de 1-3 mdr. før afholdensen, hvor de nøjagtige datoer kan findes i contestspalten i OZ.

 

Pointgivning og multiplier.

I enhver test gælder det om at få samlet så mange points som muligt. Hver korrekt gennemført QSO giver et vist antal points. QSO-points, afhængig af reglerne for den pågældende test. Den enkleste form for udregning af den samlede score er ved simpelthen at addere de opnåede QSO-points. Denne metode benyttes bl.a. i EDR’s egne tester og i NRAU-testen.

I de fleste øvrige tester finder man frem til slutsummen ved hjælp af 2 komponenter, nemlig foruden QSO-points også en multiplier (multiplikator). Først lægges alle QSO-points sammen, derefter lægges alle multipliers sammen. De 2 fremkomne tal ganges derefter med hinanden og giver slutresultatet.

I nogle tester gives der forskelligt antal QSO-points afhængig af, om det er en QSO med eget land. indenfor Europa eller udenfor. Dette fremgår af reglerne for den enkelte test.

Som regel er det således, at hver station kun må kontaktes en gang pr. bånd. Hvis man kommer til at kontakte samme station mere end en gang, må man kun beregne points for den første QSO.

Multiplieren kan bestå af forskellige emner. l en stor del tester anvendes hvert land iflg. ARRL’s DXCC Iandeliste som multiplier (denne liste bringes med mellemrum i OZ). Det kan også være stater, provinser. zoner eller prefixer, der anvendes.

Prefix, der stammer fra CQ-magazines WPX-diplom, og bl. a. anvendes i WPX-testen, som bliver arrangeret hvert år for at hjælpe til erhvervelsen af dette diplom, er den 2 eller 3 bogstavs/tal-kombination, der indleder ethvert kaldesignal, f. eks.     W1-, 4X4- osv.

Første gang man kontakter en ny multiplier, markeres dette tydeligt på logbladet Hvis man deltager på alle 5 bånd, gælder der oftest den regel, at hver multiplier tæller 1 gang for hvert bånd. Hvis det f. eks. er lande, der anvendes. og man kontakter 10 forskellige engelske stationer på 80 m. får man en multiplier ved den første QSO. Skifter man så til 40 m og kontakter en engelsk station der, får man igen en ny multiplier o.s.v. Man kan altså max. få hvert land som multiplier 5 gange. når man deltager på alle bånd fra 80-10 m.

Man skal passe på ikke at glemme at føre en multiplier ud eller føre en på 2 gange på et bånd, idet disse multipliers har ret stor indflydelse på slutresultatet, især hvis man har mange QSO-points. Henimod slutningen af en test kan erhvervelsen af en ny multiplier betyde en forøgelse af pointssummen. der ellers skal mange QSO’er til at udgøre. Enhver kan selv prøve at opstille nogle eksempler på dette.

l COWW-testen findes endda 2 forskellige former for multipliers, nemlig en både for hver gang et nyt land og hver gang en ny zone kontaktes. CO-magazine har inddelt hele verden i 40 zoner. der anvendes til deres velkendte og populære WAZ-diplom. Det er disse zoner, der anvendes i denne test.  løvrigt gælder det både for QSO-points og multipliers, at de nærmere regler herfor fremgår af reglerne for den enkelte test.

 

Udveksling af kodegruppe.

l alle test-QSO’er udveksles der som i enhver anden QSO RST på CW og RS på phone. Herefter følger så i mange tester en løbenummerserie begyndende med nr. 001. Denne serie fortsætter man med gennem hele testen uanset båndskift og pauser, hvis ikke andet udtrykkeligt er anført. Denne form for kodegrupper fortæller de øvrige testdeltagere, hvor mange QSO’er man har kørt totalt på et hvilket som helst tidspunkt under testen og letter testarrangørens arbejde med kontrolleringen af loggene. Andre former for kodegrupper kan foruden RS(T) bestå af provins og statnavn, zone-nr, eller operatørens alder. l NRAU-testen udveksles både en kode bestående af serie-nr. og et ord på 5 bogstaver.

 

Logføring og sammentællingsblad.

For alle tester skal der føres en testlog ved siden af den ordinære stationslog. Denne log skal efter testen indsendes til arrangøren af denne, således at det kan kontrolleres, om kodegrupperne er blevet rigtigt udvekslet.

Et standard-testlogblad indeholder foroven: Call. Dato og bånd. Følgende rubrikker skal udfyldes for hver QSO: Tid i GMT, station kørt, afsendt og modtaget kodegruppe, multiplier og points.

Anvend standard logblade der kan købes gennem EDR’s medlemsservice eller hos OZs annoncører. Hvis du selv vil lave dine logblade, anvend da A4-ark på højkant.

Du skal naturligvis altid selv beholde logkladden til eget brug til OSL-afsendelse eller besvarelse. Hvis du kører i mange tester, er det en god ide at opbevare sine logkladder i et ringbind, og hver gang du deltager i en test, noterer du det i din stationslog, så du senere hurtigt kan finde frem til dine test-QSO’er, hvis du får brug for det.

Den log, du sender ind til testarrangøren. kan enten være en renskreven log, eller hvis du har mulighed for det, en fotokopi af logkladden. Ved den sidste fremgangsmåde spares naturligvis en masse tid, især hvis du har kørt mange QSO’er. Hvis du renskriver din log for at sikre dig, at testarrangøren kan læse alt, hvad du skriver, for at undgå fradrag af points, husk da at efterkontrollere, at du skriver nøjagtig af efter logkladden. Hvis du f. eks. har kørt en station 2 gange på et bånd, da må du ikke udelade den ene af QSO’erne, men skriver i stedet dublet udfor den anden QSO. l modsat fald risikerer du, at modparten stryger den ene og du den anden QSO, hvorved ingen af parterne får points.

Flere testarrangører foretrækker at få originalloggen fotokopieret, idet dette giver en bedre sikkerhed mod, at der snydes. (Desværre findes der indenfor radioamatørernes rækker, ligesom ved andre former for konkurrencer, folk der ikke er ærlige, men vil vinde for enhver pris. l virkeligheden snyder disse mennesker kun sig selv!).

Til de tester, hvor der ikke anvendes fortløbende serie-nr, anvendes altid separate logblade for hvert bånd. Til de tester, hvor der anvendes fortløbende serie-nr, bør man også gøre det, såfremt man renskriver loggen. Kopieres den, må båndskift markeres tydeligt, f. eks. i rubrikken til højre beregnet til bemærkninger (remarks).

Sammen med testlogbladene skal medsendes et sammentællingsblad (summary sheet), hvorpå skal anføres samlet antal QSO’er, QSO-points og multipliers for hvert bånd. Disse tælles sammen forneden. Samlet QSO-points og multipliers ganges derefter med hinanden og slutsummen anføres til højre. Se fig. 2. der er et eksempel på. hvorledes et sammentællingsblad for SAC-testen bør udfyldes.

 

På dette sammentællingsblad anføres foroven, hvilken klasse man deltager i, kaldesignal, navn, stationsbeskrivelse og efter udregningen evt. kommentarer. Til slut underskriver man med en erklæring om, at alle testens regler og bestemmelserne for amatørradio i ens land er overholdt.

Det ses at QSO-points ikke ganges med multipliers på hvert bånd, men først når de er talt sammen forneden, med mindre andet udtrykkeligt er anført i reglerne, eller man kun deltager på et enkelt bånd. Disse sammentællingsblade kan købes samme sted som logbladene.

 

På fig. 3 ses, hvorledes 20 m loggen til ovennævnte SAC-testeksempel kan se ud. Det ses. at den sidste QSO er en dublet af QSO nr. 005. l multiplier-rubrikken anføres hvert nyt land ved et af de prefixer, stationerne i vedkommende land benytter. Det er ikke nødvendigt at skrive landets navn helt ud. Desuden ses det, at QSO’er med europæiske stationer i denne test giver 2 points og med andre kontinenter 3 points.

 

 

 

Fig. 4 er et eksempel på et logblad fra den europæiske DX-contest, også kaldet WAE-testen. l denne test kan man udover de almindelige test-QSO’er med fortløbende serie-nr, anvende den såkaldte QTC-trafik til opnåelse af tillægspoints. Denne trafik kan umiddelbart være lidt vanskelig at sætte sig ind i, hvorfor den kort skal omtales her.

En QTC er en rapport på en QSO, som en station udenfor Europa har haft med en europæisk station tidligere i testen. En QTC kan kun sendes fra en station udenfor Europa til en station i Europa, ikke omvendt, hvorved begge stationer får et ekstra point. Der kan max. modtages 10 QTC’s fra hver station uanset bånd.

Når det ses, at K6SVL til OZ— sender 3/10 0345 DJ4LK 018 betyder det. at det er 3. gang han sender QTC’s. og at denne gruppe indeholder 10 QTC’s. QSO’en med DJ4LK fandt sted kl. 03.45, og det var DJ4LK’s QSO nr. 018. løvrigt omtales reglerne udførligt i OZ før testens afholdelse hvert år. Et eksemplar af det specielle logblad til denne test kan fås ved at sende en frankeret svarkuvert til EDR’s contest manager.

Man kan dog også bruge standard logblade, og så opføre QTC’s på separate logblade, blot det tydeligt anføres, fra hvilken station de er modtaget.

Fig. 5 er et eksempel på et logblad fra CW-afdelingen af CQWW-testen. Det ses. at man kan spare tid ved kun at nedskrive det afsendte zone-nr. (14) ved den første QSO på hvert logblad, da det er samme nr., der anvendes ved de øvrige QSO’er. Ligeledes er det ikke nødvendigt at skrive R5 og T9 ved alle QSO’er. Når der intet står, er det underforstået, at det drejer sig om R5 og T9. Det bliver da kun nødvendigt at nedskrive signalstyrken S-.

Generelt om logføring skal det nævnes, at man bør skrive så tydeligt og læseligt, som det er muligt under de givne forhold, til tider kan det jo godt gå så hurtigt, at det er svært at nå at skrive tydeligt.

Har du i rubrikken for station worked først fået noteret et forkert kaldesignal, er det bedre, i stedet for at forsøge at skrive et nyt oveni, at strege det forkerte ud og skrive det rigtige til højre i rubrikken remarks. Det sidste tips er naturligvis kun beregnet for dem, der fotokopierer loggen.

l NRAU-testen udveksles som kort fortalt tidligere foruden det almindelige fortløbende serie-nr. også et ord på 5 bogstaver. Det er kun ved den første QSO i testen, man selv skal vælge et ord at afsende. Ved den næste QSO anvendes det sidst modtagne ord o.s.v. Mister man et ord, sender man det sidst rigtigt modtagne ord videre. Se fig. 6.

 

De her viste eksempler på logføring i forskellige tester skal betragtes som en hjælp til førstegangsdeltagere udover de informationer om hver test, der findes i contestspalten i OZ. Det vil kræve for meget plads i OZ hver gang at give eksempler på logføring.

Man bør altid indsende log, også selvom man kun har kørt få QSO’er, bl.a. for at sikre, at modparten ikke af den grund måske mister nogle points. Man kan evt. indsende en checklog, som udføres som en normal testlog, blot kræver man ingen points. Checklogs vil dog ikke blive accepteret til NRAU- og SAC-testen, hvor det drejer sig om en landskamp, idet man derved ville give de andre lande points, uden at ens eget land fik points. l disse tilfælde bliver checklogs beregnet som almindelige testlogs.

Til enhver test har arrangøren fastsat en tidsfrist for indsendelse af logs, som man skal overholde, hvis man vil være sikker på at få sit resultat med i resultatlisten. Der anvendes som regel poststempeldatoen for afsendelsen.

 

Hvorledes kan man deltage i tester?

l de fleste tester kan man deltage i flere forskellige klasser. Det drejer sig som regel om enkeltoperatør og fleroperatørklasser (singleoperator og multioperator). l de større tester kan der være endnu flere klasser, f. eks. enkeltoperatør både på enkeltbånd og allebånd.

Har du f. eks. en god antenne til et enkelt bånd eller ikke har tid eller lyst til at deltage i hele testperioden for at opnå et fint resultat i allebåndsklassen, kan du vælge at deltage på et enkelt bånd. De fleste bånd er ikke brugbare hele døgnet rundt normalt, og du kan da få tid til at hvile noget af tiden.

Multioperatørklassen kan være opdelt i 2 klasser: Multioperatør/singletransmitter. hvor man kun må have én sender i luften af gangen og multioperatør/multitransmitter, hvor det er tilladt at have flere sendere i luften på samme tid, dog kun en pr. bånd. Her i landet deltager de fleste som singleoperator, mens der f. eks. i Østeuropa deltager mange klubstationer i multioperatorklasserne.

Har du ikke mulighed for at køre test fra din egen QTH, kan du evt. køre multioperator sammen med en naboamatør, eller hvis du er medlem af en lokalafdeling i EDR, der er i besiddelse af en klubstation, kan du måske få mulighed for at køre test derfra.

De fleste klubstationer deltager i klassen med én sender. Hvis man vil deltage i klassen for flere sendere, er det dog ikke nødvendigt med hele 5 sendere, 2 eller helst 3 er fuldt tilstrækkeligt, da 80 m kun er brugbart om natten og 10 m kun om dagen. Man kan da med 3 sendere køre 20-15-10 m om dagen, morgen og aften 40-20-15 og om natten 80-40-20 m. Jeg kan kun opfordre til at prøve multioperatørklasserne, som hidtil har været forsømte kategorier i Danmark.

 

Lidt tips om hvordan man kører test.

Det er bedst at starte i de mindre tester, hvor der er et begrænset antal deltagere, men det kan også lade sig gøre i de store tester. Det vil da være tilrådeligt at lægge sig i udkanten af det frekvensområde, hvor deltagerne befinder sig, fremfor midt i, hvor det går mest hektisk til.

Sørg for en hensigtsmæssig opstilling af stationen med god bordplads foran stationen til logbladene. Sørg for rigeligt skrivemateriel og hvis det drejer sig om en af de tester, der anvender fortløbende serie-nr., er det en stor fordel i forvejen at have nedskrevet et passende antal af de numre. man selv skal afsende, så man ikke behøver at bruge kostbar tid til dette under testen.

Skal man kalde CQ eller opsøge modparten? Dette afhænger af hvilken test. det drejer sig om, operatørens dygtighed, hvor godt ens signaler kommer ud og mange andre ting. Som regel vil en blanding af at kalde CQ og opsøge give de bedste resultater.

Vi er i den heldige situation her i landet at høre til de mindre lande, hvorfra der er forholdsvis få deltagere, hvorved vi bliver eftertragtet af stationerne fra de større lande. Dette gælder ikke mindst i SAC-testen, hvor amatører fra hele verden jagter de skandinaviske lande. l denne test giver det afgjort bedst resultat selv at kalde CO det meste af tiden. Der vil dog altid være stationer, der kommer fra lande med endnu mindre aktivitet, hvorfor det altid kan betale sig at ofre nogle minutter ind imellem for at afsøge båndet og evt. hente nogle af de multipliers, der har så stor betydning for ens slutresultat.

Det er en god ide under testen at føre kontrol med sine multipliers på en checkliste, så man ikke spilder tid med at kalde en sjælden station, som man har glemt, at man allerede har kørt tidligere i testen.

På fig. 7 ses hvordan en multiplier-checkliste til CQWW-testen kan se ud. Det er i denne test man anvender både en lands- og zonemultiplier. Der er anført prefixet for de fleste af de lande. der befinder sig i hver zone, således at man også hurtigt kan kontrollere, om man mangler en zone.

En sådan liste kan man godt få tid til at føre under testen, hvorimod det for de store tester er næsten umuligt at få tid til at føre QSO-checklister til kontrol af, at man ikke kører samme station mere end een gang på hvert bånd under testen. Man må så vente med at gøre dette til efter testen, så man kan trække dubletterne fra. Sådanne QSO-checklister kan laves på flere måder afhængig af hvilken test, det drejer sig om. Når man først har fået så megen erfaring i at køre test, at man når op på så høje QSO-antal, at det er nødvendigt at føre sådanne lister, finder man selv ud af, hvordan de bedst laves til hver test.

 

Hvilke krav stilles til stationen, antennerne og ikke mindst operatøren for at få et godt resultat eller vinde en test?

Det afhænger i høj grad af, hvilken test det drejer sig om. Er det en af EDR’s egne eller NRAU-testen, kan man klare sig fint med en dipol til 80 og 40 m. evt. en W3DZZ multibåndsdipol og en beskeden sender/modtager.

Hvis det er en test, der afholdes på alle 5 bånd, kan anvendes en 5-bånds transceiver og en 5-bånds vertikal eller W3DZZ. evt. begge dele.

Lidt bedre er det at have en af de gængse 3-bånds 3 element beam-antenner til 10-15-20 m og dipoler til 40-80 m eller W3DZZ. Alle antenner kan evt. anbringes på samme mast.

Man skal helst hurtigt kunne skifte bånd. Dette kan alle kommercielle 5-bånds stationer. Derudover kræves en antenneomskifter eller relæer til hurtig skift af antennerne.

løvrigt gælder det, at gode antenner er langt vigtigere end en stor station, og en god modtager er vigtigere end stor sendereffekt. Mange har altså allerede det nødvendige udstyr til at gøre sig gældende i tester.

Det er operatørens dygtighed. erfaring og udholdenhed, der er den mest betydende faktor for et godt resultat.

Når der er tale om EDR’s og de skandinaviske tester, gælder det udelukkende om at kunne afvikle QSO’erne hurtigt og sikkert, mens det desuden i de større tester, der afvikles på 5 bånd, gælder om at have et godt kendskab til udbredelsesforholdene på alle disse bånd, således at man vælger at benytte de bånd, der giver mest udbytte på de rigtige tider af døgnet og året. Man skal huske på at skifte bånd ofte især omkring solopgang og solnedgang og iøvrigt anvende det bånd mest, der giver flest QSO’er og QSO-points på det givne tidspunkt. Man skal desuden sørge for at få det rette forhold mellem QSO-points og multipliers evt. også QTC’s i WAE-testen. Har du kun tid og mulighed for at deltage i en del af en test, giver det mest at bruge så mange bånd som muligt og derved få mange multipliers.

 

Hvad kan man vinde?

Da vi jo er amatører, og arrangørerne af testerne derfor ikke har ret mange midler til præmiering. er det mest æren ved omtalen i OZ og andre amatørtidsskrifter der tæller.

Til vinderne i de forskellige klasser i hvert land bliver der uddelt diplomer. I EDR’s egne og de skandinaviske også til de næstfølgende placeringer. Se iøvrigt reglerne herfor i OZ for de forskellige tester.

Til kontinentalvinderne i nogle af de store tester er der en plakette eller medalje. Der vil være en pryd på enhver amatørstation.

løvrigt må man væbne sig med tålmodighed, med at få informationer om resultatet af testerne. Det tager lang tid, især for de større testers vedkommende, inden logs indgår fra hele verden, inden disse bliver gennemgået, resultatlisterne bliver opstillet, mangfoldiggjort og udsendt. Og diplomerne udfyldt og afsendt. Der kan gå fra et halvt til et år i enkelte tilfælde mere, mens det for EDR’s og nogle af de mindre testers vedkommende går væsentligt hurtigere.

 

Råd og vejledning.

Har du tvivlsspørgsmål angående tester. kan du altid henvende dig til EDR’s contest manager eller en erfaren testdeltager og få svar på dine spørgsmål.


 

 

                               SAC 1963 – OZ1LO #2 i OZ, CW, Single Operator

Bemærkninger af OZ2I:

OZ1LO Leif er stadig en af de meget aktive contestere vi har i OZ og du møder ham ofte hvis du deltager i CW konkurrencer.
Ud over radiosport er Leif aktiv DX-jæger og han har været med til at stifte DDXG, Danish DX Group, som er en forening til støtte for DXpeditioner og til fremme af OZ deltagelse i Contester.

Relaterede

Leave a Comment