Amatørradio

Begivenhed

EDR HF Field-Day 2025

Skriv HF-Fieldday for EDR-afdelinger i kalenderen ud for weekenden den 6. og 7. september 2025

 

Reglerne for fieldday kan downloades fra EDR's hjemmeside. Bemærk at der er

kommet nye regler gældende fra 2025.

Reglerne findes på EDR's hjemmeside under punktet Amatørradio. Vælg Fieldday under Radiosport, herfra de kan downloades.

Husk at meddele det NYE kaldesignal i måtte agte at bruge til Fielddaymanageren, når det ikke tidligere har været brugt i forbindelse med Fieldday, så de andre deltagere kan blive bekendt med det.

Det har især betydning hvor flere EDR-afdelinger går sammen om at afholde Fieldday med et fælles kaldesignal.

 

Det betyder også at der opfordres til at flere afdelinger går sammen om at stille op til Fieldday hvis det kniber med at mønstre mandskab/operatører til arrangementet i jeres egen afdeling.

Videre opfordres i til at lade nylicenserede og aspirerende amatører deltage ved radionerne, gerne under overvågning af en erfaren radioamatør.

 

Om indsendelse af log og logprogrammer.

Foruden en egentlig logudskrift med summarysheet, er det et ønske at der indsendes ADIF-filer, og evt også Cabrillofiler. Det vil i den grad lette managerens arbejde med at behandle og gennemgå de indsendte logs. Og det vil i særlig grad lette arbejdet hvis i undlader at flette alle fem bånd sammen med alle QSO'er i kronologisk orden i den samme log-fil fra N1MM-loggen.

 

Fra i år skal loggen være Fielddaymanageren i hænde senest 2 uger efter Field-day, altså senest søndag aften den 21. september 2025 inden midnat.

 

Til loggen kan bruges OZ1IVA's logprogram FDLog, også kaldet Harbo-log, N1MM log med konfigurationsfiler til den danske Fieldday og OZ1ETP's Fynlog program der kan rekvireres hos undertegnede. Ved stationerne kan i bruge jeres foretrukne yndlings logprogram.

 

Om prefix og landelister: brug f.eks den seneste udgave af CTY.DAT - Amateur Radio Country Files fra AD1C, Jim Reisert. - Den kan hentes fra https://www.country-files.com

 

Vel mødt

Vy 73 de oz1etp/Lars

Field-day Manager


Date

sep 06 - 07 2025

Time

15:00 - 15:00