Forklaringer til Almindelig teknisk prøve 2017-07-27

Spørgsmål 1

Et udgangstrin til en sender forøger antennestrømmen fra 1 A til 3,16 A. Hvor stor en effektforstærkning er der tale om?

Svarmuligheder:

  • 3 dB
  • 6 dB
  • 10 dB
  • 20 dB

Rigtigt svar: 10 dB

Forklaring: Vi skal brug den effektformel, som gælder for strøm. Det er formlen i den grønne firkant. Formlen findes ikke i VTS 8. udgave men i VTS 5. udgave side 44:

Iud/Iind har værdien 3,16 da det er forholdet mellem de to strømme. Nu kan vi beregne forstærkningen Ai, som måles i dB:
Ai = 20 x log(3,16)
Ai = 20 x 0,5 = 10 dB

Der er altså 10 dB forskel mellem de to signaler.

Spørgsmål 2

Hvad forstås der ved, at der er proportionalitet mellem strøm og spænding over en modstand?

Svarmuligheder:

  • At forholdet mellem strøm og spænding altid er det samme
  • At spændingen stiger med faldende strøm
  • At spændingen falder med stigende strøm
  • At modstanden er lavet af et ledende materiale

Rigtigt svar: At forholdet mellem strøm og spænding altid er det samme.

Forklaring: Ohms lov: U = R x I. Ved konstant R er U ligefrem proportional med I (og omvendt).

Spørgsmål 3

Hvilken figur viser frekvens-amplitude karakteristikken for et krystalfilter?

Svarmuligheder:

  • Figur 1
  • Figur 2
  • Figur 3
  • Figur 4

Rigtigt svar: Figur 2.

Forklaring: Et krystalfilter er et båndpass-filter med stejle flanker og lille båndbredde.
Se VTS 8. udgave, afsnit 5.3.2.7 Krystalfilter.

Spørgsmål 4

En simpel AM-detektor kan bestå af en diode, som oplader en kondensator, afkoblet af en modstand. Hvad er modstandens formål i kredsløbet?

Svarmuligheder:

  • At aflade kondensatoren
  • At oplade kondensatoren
  • At begrænse spændingen
  • At begrænse strømmen

Rigtigt svar: At aflade kondensatoren.

Forklaring: Kondensatoren skal konstant aflades for at den ensrettede spænding kan følge HF amplitudens variation. Hvis R mangler, vil C oplades til spidsspændingen, og vi vil ikke høre ændringer i amplituden.
Se også VTS 8. udgave, afsnit 7.3.1 AM-modtager.

Spørgsmål 5

Blokdiagrammet viser en sender uden frekvenskonvertering. En VFO, et buffer/driver-trin (BF/DR) og en udgangsforstærker (PA). Hver er denne senders største ulempe?

Svarmuligheder:

  • Den har et stort indhold af uønskede sidefrekvenser
  • Den er ikke særlig frekvensstabil
  • Princippet er kun anvendeligt på UHF
  • Den kan ikke afgive større effekt

Rigtigt svar: Den er ikke særlig frekvensstabil.

Forklaring: Blokdiagrammet viser en sender uden frekvenskonvertering. Signalet i PA-trinet har samme frekvens som signalet i VFO. Derfor er der stor risiko for uønsket tilbagevirkning (fra PA til VFO), og det bevirker, at senderens frekvens ikke er stabil. Denne ulempe findes ikke i en sender med frekvenskonvertering, hvor VFO-frekvensen enten multipliceres eller blandes til en anden frekvens. Se VTS 8. udgave, afsnit 8.2.1 Sendere med eller uden frekvenskonvertering.

Spørgsmål 6

Blokdiagrammet viser en G3E-moduleret VHF-sender med frekvensmultiplikation. Hvad skal der stå i boksen, der er mærket med “?”?

Svarmuligheder:

  • AM (amplitudemodulator)
  • PM (fasemodulator)
  • DB (dobler)
  • TR (tripler)

Rigtigt svar: PM (fasemodulator).

Forklaring: G3E er en forkortelse for fasemodulation (PM). Der skal være en blok i senderen, som frembringer PM.
Fasemodulation omtales i VTS 8. udgave, afsnit 6.5.

Spørgsmål 7

Ved konstruktion af flerbåndsantenner indgår ofte spærrekredse i konstruktionen. Tegningen viser en enkelt spærrekreds. Hvad er formålet med en sådan spærrekreds?

Svarmuligheder:

  • At spærre for at senderen overmoduleres
  • At dæmpe harmonisk udstråling fra antennen
  • At foretage en ekstra afstemning af sendefrekvensen
  • At gøre en del af antennekonstruktionen uvirksom på en given frekvens

Rigtigt svar: At gøre en del af antennekonstruktionen uvirksom på en given frekvens.

Forklaring: Se VTS 8. udgave, afsnit 9.3.6 Dipol med spærrekredse.

Spørgsmål 8

I vinterhalvåret kan vi forvente, at udbredelsesforholdene på 28 MHz om natten er:

Svarmuligheder:

  • Gode
  • Meget dårlige på alle distancer
  • Meget dårlige indenlands, men gode til DX formål
  • Særdeles gode på distancer af 100 km

Rigtigt svar: Meget dårlige på alle distancer.

Forklaring: Om vinteren er 28 MHz båndet normalt lukket om natten.

Spørgsmål 9

Ved hvilke frekvenser kan aurora-reflektion udnyttes til langdistanceforbindelser?

Svarmuligheder:

  • Frekvenser under 1 MHz
  • Frekvenser mellem 1 MHz og 5 MHz
  • Frekvenser mellem 5 MHz og 10 MHz
  • Frekvenser over 30 MHz

Rigtigt svar: Frekvenser over 30 MHz.

Forklaring: Se VTS 8. udgave, afsnit 10.3 Udbredelse på VHF og UHF og afsnit 10.4.2 Aurora – nordlys.

Spørgsmål 10

Et digitalt multimeter V har en indre modstand på 10 Mohm. Hvor stor en målefejl vil der være, når der måles på det skitserede kredsløb bestående af en spændingskilde på 9 volt og to modstande på 1 Mohm og 10 kohm?

Svarmuligheder:

  • Mindre end 1%
  • Ca. 5%
  • Ca. 10%
  • Ca. 20%

Rigtigt svar: Mindre end 1%

Forklaring: Målefejlen er lig med modstandsændringen når V indsættes.
Modstand før V indsættes: Rold = 10 kohm
Modstand efter V indsættes: 10 kohm parallel med 10 Mohm. Denne værdi kaldes Rnew.
Rnew = (10k x 10M)/(10k + 10M) = 9990 ohm
Forskellen mellem Rold og Rnew = 9990/10000 = 0,999 hvilket svarer til en ændring på 1 promille (altså 0,1 procent).

Spørgsmål 11

Parasitsvingninger kan forekomme på frekvenser, der er lave i forhold til en senders arbejdsfrekvens med forstyrrende udstråling til følge. Hvor i senderens kredsløb kan årsagen findes?

Svarmuligheder:

  • I senderens udgangstrin
  • I senderens tastekredsløb
  • I senderens nøglekredsløb
  • I senderens krystalfilter

Rigtigt svar: I senderens udgangstrin.

Forklaring: Udgangstrinet forstærker signalet, og netop forstærkning er en betingelse for, at parasitsvingninger kan opstå. Parasitsvingninger skyldes, at transistorerne har højere forstærkning ved lave frekvenser end ved arbejdsfrekvensen. Herved kan der let opstå uønskede svingninger på en lav frekvens.

Spørgsmål 12

Hvad forstår man ved begrebet “intermodulation”?

Svarmuligheder:

  • Når modulationen er så kraftig, at squelch-kredsløbet lukker for lavfrekvensen
  • Når modulationen er så kraftig, at AGC-kredsløbet overstyres
  • Når modulationen, på grund af forvrængning i modtageren, skifter fra FM til AM
  • Når to signaler blandes, og der dannes en frekvens, der ligger tæt på den ønskede modtagerfrekvens

Rigtigt svar: Når to signaler blandes, og der dannes en frekvens, der ligger tæt på den ønskede modtagerfrekvens.

Forklaring: Se VTS 8. udgave, afsnit 7.5.5 Intermodulation og krydsmodulation.

Spørgsmål 13

Hvilken instans skal, ifølge artikel 25 i ITU’s radioreglement, fastlægge den maksimale effekt, du må sende med?

Svarmuligheder:

  • Den nationale amatørradioforening
  • Den nationale telemyndighed
  • ITU
  • IARU

Rigtigt svar: Den nationale telemyndighed.

Forklaring: Erhvervsstyrelsen er den nationale telemyndighed i Danmark.

Spørgsmål 14

Kan lande, som ikke er medlem af CEPT, tiltræde CEPT anbefaling T/R 61-01?

Svarmuligheder:

  • Ja
  • Ja, i begrænset omfang
  • Ja, hvis IARU godkender det
  • Nej

Rigtigt svar: Ja.

Forklaring: CEPT anbefaling T/R 61-01 handler om, at en radioamatør under kortvarige ophold i andre CEPT-lande kan bruge sin sender uden at skulle ansøge om speciel tilladelse. Et land uden for CEPT kan ansøge om at måtte tiltræde anbefalingen og opnå de hermed forbundne fordele (reduceret administration).

Note: VTS betyder “Vejen til Sendetilladelsen”.

Relaterede

Leave a Comment