Svar til: EDR Jule- og Nytårstest – reglerne

Brugerkonto Fora AMATØRRADIO HF CONTEST EDR Jule- og Nytårstest – reglerne Svar til: EDR Jule- og Nytårstest – reglerne

#5190
OZ8XW
OZ8XW
Deltager

Regler for jule- og nytårstesterne.

DR OM Henning OZ2I

Du beder i OZ februar om kommentarer til reglerne for jule- og nytårstesterne.
I testerne i 2018, var jeg kun med i nytårstesten; men gennem årene har jeg deltaget i rigtigt mange især juletester, så jeg tillader mig at påstå at have en del erfaring ud i disse hyggelige tester.
Det er ud fra resultatlisterne noget svært at vurdere, hvilken indflydelse indførelsen af multipliers har haft i nytårstesten.
Min fornemmelse er, at man på 40 meter var helt afhængig af udbredelsesforholdene, og at antallet af QSO’er ikke havde meget med operatørens udstyr eller evner at gøre.
Var man så heldig at have mere end en til to QSOer på 40 meter f.eks. fordi man boede i ”passende nærhed” af et par andre testdeltagere, så scorede man her et antal multipliers, som afgjorde, at man kom helt i top i testen. De der kun havde en til to QSOer havde ingen chance for at hente ”det tabte” ind på 80 meter.
Det ville kræve, at man kender deltagernes resultater på henholdsvis 40 og 80 meter at vurdere, om der er hold i den teori.

Overordnet set kan jeg ikke forstå hvad man skal med multipliers i disse tester. Som også OZ7Y skriver, så er hver anden eller tredje QSO en multiplier.
De der kører mange QSOer vil formentligt under alle omstændigheder vinde testen.
I princippet er der ingen, der kender antallet af mulige multipliers før efter testen, så der er intet incitament til at ”jagte den sidste multiplier” I den korte tid gælder det bare om at køre så mange QSOer som muligt.

Må jeg i øvrigt gøre dig opmærksom på, at du ikke bør skrive at hvert nyt prefix tæller som en multiplier.
Pefix er: OZ, OU, OV, 5P eller 5Q (samt OY OX hvis disse skulle deltage)
Det efterfølgende tal er en del af suffix og har intet at gøre med prefix.
Skulle du fastholde den efter min mening tåbelige regel om multipliers, så må du finde en rigtigere definition.

I håbet om at jule- og nytårstesterne i 2019 bliver uden multipliers.

Vy 73

Flemming, OZ8XW.

  • Dette svar blev ændret 7 måneder, 3 uger siden af OZ8XW OZ8XW.