En FØR-artikel fra OZ 1990

En FØR-artikel fra OZ

skrevet i 1990 af OZ4CG Carsten Gjessing 


 

»Test-idiotien«

OZ Januar 1990.
Af OZ4CG, Carsten Gjessing, Havnegade 36, 3770 Allinge.

 

En radioamatørs forhold til tester er vel nærmest ambivalent! Den ene weekend deltager man af hjertets lyst i en spændende og udfordrende test- den næste bander man det omsiggribende test-køreri langt væk!
Ja, radioamatører er faktisk opdelt i 2 lejre: De der elsker at være med – og de, der syn’s at tester burde forbydes! l hvert fald i weekenderne, eftersom det er det eneste tidspunkt man selv har tid til at køre radio!

 

Hvad i alverden har man tester for?

Det er et godt spørgsmål, som man siger. Hvorfor samler folk på frimærker? Hvorfor cykler man om kap Frankrig rundt, når det er muligt at køre i bil? Ja, hvorfor findes telegrafi- eller kortbølge amatørradio overhovedet?
Nogle mennesker styrter rundt i en skov i flere timer med et kompas i hånden hver weekend, og andre (tusindvis) løber gladeligt 12- 14 km på Eremitagen, for at se om man er blevet lidt bedre og hurtigere end sidst.Og også radioamatører har af og til lyst til konkurrence. Så jeg kører test ind imellem. Sommetider en hel weekend, og midt om natten! So what?Specielt afvigende fra normerne er vi som radioamatører altså ikke. Det bli’r vi først (i nogle øjne) når vi kører test 48 timer i træk en weekend. Men så si’r jeg bare: tænk på det næste gang du ser starten på »Sjælland rundt« -sejladsen?  Hva?

På grund af arbejde og andre pligter, er jeg stort set kun QRV i weekender. Og naturligvis har jeg langt fra lyst til kun at køre test når jeg endelig har et par timer ved stationen. Men jeg satser normalt på at deltage lidt eller meget hvert år i SAC, CQWW, All Asian og måske en enkelt mere. (På CW- naturligvis!). Jeg syntes det er spændende at forberede sig selv og sin rig til en test. Kontrollere antenner og konditioner med mere. Men selv om jeg som nævnt deltager jævnligt i tester, så kan det godt være for meget. Det har ofte hændt, at jeg er tøffet ned i shacket en sen aftentime for at få en hyggelig Rag-chew og har måttet observere at der var test på både CW og FONE. Og der går grænsen. Er der test på CW, kan man jo tage en SSB-QSO, og vise-versa, hvis man ikke har lyst til at deltage i testen. Men når en verdensomspændende test beslaglægger begge båndsegmenter er man gået for vidt!  Så jeg vil gerne foreslå vor ærede Test­redaktør at slå et slag for, at ingen multinationale tester får lov til fortsat at køre på både CW og SSB samtidig.

Der findes som bekendt mange forskellige nationale og internationale tester. De verdensomspændende tester er ofte 48 timer lange og af typen »alle mod alle«. Så findes der tester, hvor hele verden skal kontakte stationer i en bestemt verdensdel, eller et bestemt land. Sådan en test er SAC-testen. En herlig test, begrænset til 27 timer og foregår hvert år i september. Samtidig en »landskamp« mellem de nordiske lande men ak, der er langt fra OZ’s placering og til toppen, hvor OH plejer at tage sig af »guldet«, i SAC 1987 således med ca. 3 gange så mange points som SM på 2. pladsen og mere end 5 gange så mange points som OZ! Nå, men vi slog da LA! og det har vi ikke altid gjort!

Men ser vi på hvor mange af Danmarks 5.000 senderamatører, der satser 100 % på topplacering i SAC’en så er det jo højst 10-12 stk!! Og er det egentlig ikke mærkeligt? Vores hobby er jo primært teknik og kommunikation. I en test sættes alt dette på prøve. For at ende på »top ti« skal udrustningen være i perfekt teknisk trim, og operatøren skal være rutineret og erfaren.  Dette er da en udfordring som ingen ægte radioamatør burde kunne modstå!

Jeg mener at de dygtigste operatører genfindes blandt dem som placerer sig i toppen i internationale tester. Modbevis det, om l kan!

 

Deltagelse i tester

Hvordan planlægger man sin deltagelse i en test? Ja, det afhænger selvfølgelig af, hvor længe man har været aktiv. Efter at have kørt tester siden SAC 1966 (Resultat: nr. 6:0Z!) er jeg de seneste år gået over til at anvende princippet med målsætninger. Jeg har efterhånden kørt med i en del tester og kender mine begrænsninger. Afhængig af, hvilken test det er, fast­ sætter jeg på forhånd et minimumantal QSO’er som jeg vil køre og hvilke(t) bånd jeg vil benytte.  l SAC 1987 var mit mål 500 QSO’er. Indtil jeg har nået dette antal, er det jo en spore at nå derop. Og skulle det gå bedre, er det jo en udfordring at se, hvor langt over jeg kan komme. (Jeg nåede 599).

Som du kan se, er denne måde at køre test på mest en konkurrence mod en selv. Det er jo alligevel nærmest umuligt at finde ud af, hvordan det er gået de andre stationer før resultatlisten ankommer. Og den kan man som regel vente i op til et år, før den foreligger. Men at man så står på 27’ende pladsen er in­ gen skam! For man har da i altfald været “radioaktiv« til forskel fra de mange der slet ikke står på listen!

Som nybegynder kan man prøve sig frem eller sætte en lav målsætning. Kør bare de stationer du kan få fat på. Hvis det er en international test, er der jo stationer i gang hele weekenden, og så kan du jo prøve på forskellige tidspunkter. Så snart man bare har prøvet at være med en eller to gange, kan man begynde med at opsætte et mål for, hvor mange QSO’er man skal forsøge at nå over. F.eks. 50 stk. Næste gang måske 75 stk. o.s.v.

Samler du på QSL-kort, eller forsøger at få kørt så mange lande som muligt, så bør du deltage i tester. Du kan lytte efter de specielle lande du søger, og på kort tid få kørt en stor mængde QSO’er. l den allerstørste af alle tester: CQWW er der f.eks. ofte aktivitet fra lande, der ellers aldrig er QRV.

– Men test-QSO’er er jo så upersonlige, korte og hurtige, vil du måske indvende, hvis du ikke er fortrolig med at køre test. Javel, det er rigtigt!  Man kører ikke test for at sludre med folk. l tester er det kun kvantiteten det gælder. Så kan du øve kvaliteten imellem testerne. Der kan du være social og køre Rag-chew i timevis, hvis du vil.

 

Nybegynderens teknik

»Det går alt for hurtigt, og det er så mange stationer på båndet, at man ikke kan adskille den ene fra den anden«, indvender den uvante testkører. Og det er rigtigt. Men hvis du går metodisk og roligt frem, så går det nu alligevel. De »Store kanoner« som kørerfor at vinde testen, kører med mange Watt ‘er og flerelements retningsantenner, og har man de sædvanlige 100 W og en dipol, skal man naturligvis bruge en anden teknik.

Et CW-filter er næsten uundværligt! Og så starter du ved båndgrænsen og drejer langsomt hen over skalaen indtil du hører de første signaler. Det går sikkert alt for, stærkt! Men i en test er det nok at opfatte kaldesignalet og et evt. nummer, så lyt nogle gange, indtil du har fået fat i kaldesignalet. Samtidig finder du også ud af, hvordan den anden bærer sig ad.

Nu er du klar til at kalde op. Det er nok at sende: DE OZ7XYZ en gang og så lytte. Men eftersom du kører QRP og med alm. dipol, skal du måske kalde et par gange inden han svarer. Men fortvivl ikke. For er det en dygtig operatør der sidder ved den anden station, skal han nok høre dig, selvom du er svag. Og så får du rapporten 599 (forkortet 5NN) uafhængigt af, hvor svag eller kraftig du er hos ham. Sådan er det bare! Nu svarer du noget i stil med: »R 5NN001 DE OZ7XYZ K«. Ikke mere. Den almindeligste begynderfejl er at man sender alt for meget. Det er ikke nødvendigt at sende mere end ovenstående.

Den anden begynderfejl er at man sender hurtigere end man kan. Så laver man fejl, og bliver nødt til at gentage (måske endda flere gange), hvad man sendte, og så sidder modparten og river sig fortvivlet i håret og ærgrer sig.
Hvis du normalt kan køre 80 tegn/min. så sæt farten ned til70 tegn når du sender din testrapport. Det er betydeligt rarere at køre en fejlfri 70-tegns sending end en 100-tegns, fyldt med fejl og omprikninger! Og det går betydeligt hurtigere!

Når du har kørt denne QSO, så drejer du videre hen over skalaen til du hører den næste station.
Begynd f.eks. på 14.010 kHz og lyt til alle QSO’erne (og kør dem du syn’s er interessante) op til 14.075 kHz. Hop så ned og begynd forfra. Det er en ganske effektiv metode hvis man ikke selv får svar på sine CQ.

 

Forberedelse

Før du starter på at køre test, skal du anskaffe dig en blok testlogblade (fås hos EDR’s medlemsservice) og en ny prefixliste. Det kan også være praktisk med en hjælpe liste til kontrol af multipliers og dubletter. Men det er mest, når man kommer op på større QSO antal, og er du nybegynder, behøver du ikke tænke så meget på det i starten. Siden finder du selv ud af, hvordan dette klares.

 

Efterarbejde

Testen er ikke slut bare fordi tiden er gået. Nu kommer det trælse; Renskrive loggen, Kontrollere evt. dubletter, udregne points.  Hvis man har kørt 42 QSO’er går det som en leg, men hvis man har kørt 1000 QSO’er er det straks en anden sag. I dag benytter mange sig af et eller andet computerprogram, og der findes et utal af slagsen i omløb. Husk endelig at se i testreglerne, hvornår loggen skal være indsendt, så du ikke kommer for sent!

  • Den der kører test er aktiv!
  • Den der kører test viser, at vi anvender de frekvenser som vi har fået tildelt i konkurrence med militær og civil trafik.
  • Den der kører test får en fantastisk god øvelse i CW.
  • Måske møder jeg DIG i den næste test?

 

Kilde

  1. »CW og PHONE-tester på HF-båndene.. af OZ1LO tillæg til OZ 1977.
  2. »TEST-elåndet” af SM2DQS (QTC 10-1985)

 


 

Bemærkninger af OZ2I:

OZ4CG Carsten er stadig en af de mest aktive contestere vi har i OZ og du møder ham ofte hvis du deltager i CW konkurrencer.
Ud over radiosport er Carsten aktiv diplomjæger og han er involveret i mange EDR Events.

Læs mere om OZ4CG og se mange af hans diplomer på:
https://www.qrz.com/db/oz4cg

 

 

Relaterede

Leave a Comment