Resultat – 80m Aktivitetstest November 2019

Mager høst under gunstige forhold.

November testen var ikke uventet lidt magert besat. Der var Amatørtræf Fyn (AFT) i Odense. Der var ellers rigtig gode forhold så de der var med, fik en god oplevelse oven på nogle måneder hvor det gik knap så godt. Dejligt at se at et par stationer havde indsendt log, selv om de ikke havde kørt så mange forbindelser. Det skal i have tak for. Jeg håber det smitter af på andre der kun kører få forbindelser. Husk, at for at tælle med hos dem man har kørt, skal man være at finde i 5 forskellige af de indsendte log.

Jeg vil lige gøre opmærksom på deadline for indsendelse af log. Onsdag efter testen, er sidste frist.

Her er som sædvanligt lidt af kommentarerne.

OZ1JFK, Brian:
Hermed mit bidrag til testen i søndags. Fik en af de bedre dage – oven i købet kom Bornholm ret kraftigt igennem i 1. runde .

OZ6NF, Gunner:
Gode konditioner, men svag deltagelse. Kom nu drenge!

OZ9VA, Arne:
Forholdene var OK; ATF havde dog åbenbart lokket nogle af de sædvanlige deltagere.

OZ2NYB, Nyborg Afd:
Der er ikke et øje tørt! Normal støj gulv, mange på trods ATF og alle de gode QRP stationer både på CW og SSB. Den rene fornøjelse!

OZ4FF. Karsten:
Gad vide hvad der skete, pludselig kunne jeg kun høre de kraftigste stationer, så brugte noget af tiden på 20m i den ukrainske contest. Håber det går bedre næste gang . (Det gør det sikkert hvis du nøjes med 80 m testen).

OZ4NA, Bent:
En test med rigtig gode konstante forhold i hele testen. QRP stationerne var stabile med god styrke i hele testen. God aktivitet trods ATF i Odense. Havde 5 min med elektrisk regnvejr.

OZ5GX, Sæby afd.
SSB.: Her er så OZ5GX`s resultat at november testen, en test med ikke så mange deltagere som tidligere, men det skyldes nok at flere som plejer at deltage, var til træf i Odense. Fine signaler, selv  Qrp stationerne bragede igennem.
CW.: Hermed denne lille epistel fra Sæby afdelingen. Fine forhold i dag, men få deltagere. Rart at være med igen efter sommerpausen.

OZ2PBS, Palle:
Hermed mit bidrag til årets 2. sidste aktivitetstest, hvor der var en okay deltagelse, trods ATF i Odense.

OZ1AWG. Erik:
Hermed resultaterne fra november testen. En del qrm – hørte ikke de svageste stationer. Ellers o.k. På genhør i december testen.

OZ4FA, Hans Christian:
Forholdene var udmærkede i i dag, men deltagerantallet var noget begrænset, da flere af vore faste delta-gere nok var i Odense i dag, så resultatet er lidt magert.

OZ4CG, Carsten:
Der var rimelige forhold, QRP-stationerne lå pænt (F.eks. OZ6NF/QRP med S9+10dB) bortset fra OZ1JFK/QRP ,- som var svært læsbar, og som jeg ikke kunne finde/høre de sidste 3 perioder! Det virkede også, som at der ikke var så mange deltagere denne gang. På genhør næste gang.

OZ6TW, Torben:
På trods af min konstante støj, var der gode forhold, hvor alle /QRP-stationerne kom fint igennem. En god test, men for få deltagere.

OZ8PG, Per:
Hermed november logs. Det var nok en af de bedste QRP dage i lang tid. Forholdene var så gode, at man ikke følte sig som QRP, og det siger ikke så lidt! Deltagerantallet var selvfølgelig ramt af ATF i Odense. Men alligevel rigtig sjovt når det bare spiller!

OZ1XV, Kurt:
Hermed en log med en dårlig start, som bar præg af manglende rutine i at lytte til svage eller støjfyldte signaler, da der er for lang tid imellem jeg får åbnet stationen. Derfor tak til de deltagere som nogle gange tålmodigt ventede på min langsomme logføring i første del af testen.

OZ8XW, Flemming.
Hermed min log for søndagens test. Rigtigt fine forhold også for QRP stationerne. Jeg har vist aldrig kørt så mange forbindelser som QRP. Måske hjalp det også at være den eneste med postnummer 7, hi.

OZ1T, Peter:
En god søndag i Ulfborg på 80 m med en trafik uden lige. Jeg ville have lagt ud med cq- opkald på en frekvens, men ikke nemt med den aktivitet. Dejligt, glæder mig til næste gang!

Vy 73 de
Gunnar
OZ1GX.

 

Relaterede

Leave a Comment