Resultater 80m. aktivitetstest – Juli 2019

80m. aktivitetstest

JULI 2019

Sommertest med indlagte udfordringer.

Så er vi midt på sommeren med alle de udfordringer det giver os. Nogen ligger hvor forholdene synes gode og andre oplever det som rent elendigt. Det er værst for QRP’ stationerne der har problemer med at blive hørt rundt op i det ganske land.

Nå, vi har selv valgt hvordan vi vil deltage i testen, så vi qrp’ere klager ikke. God radio – og det har de fleste – og så nogle gode ører, og det er der så knap så mange der har + at nogle har meget støjfyldt 80 meter bånd. Joh, kom ikke og sig at vi selv er ude om det… det ved vi godt!!

har man problemer med støj, er det jo en mulighed at gøre som Vagn, OZ6VG. Tak stationen med ud i naturen. Det kan somme tider lønne sig.

Nu til det mere alvorlige.

Vi har desværre mistet en af vores trofaste deltagere OZ4QX. Peter gik “Silent Key” søndag formiddag . Peter har været med i 80 meter testerne igennem mange år. Vi vil savne Peter’s Cw og stemme på båndet. Æret være Peter’s minde.

Til slut. Husk den ændrede indsendelsesfrist for loggene. Senest onsdag efter testen.

Her er så lidt af kommentarerne fra loggene.

OZ7MC, Marck
Jeg havde desværre ikke de bedste forhold. Så det var ikke min bedste test Men sjovt var det alligevel .

OZ5WT, Bent.
Hermed log for denne gang. Testen er kørt fra mit sommerhus, så derfor passer multiplier ikke med hjemmeadresse. Rimelige forhold, men antennen drillede, den havde fået en svingtur i de foregående dages kraftige blæst. Er selvfølgelig bragt i orden igen. God sommer.

OZ2AL, “Den gamle by I Aarhus” aktiveret af OZ2SF, Svend:
Her har du OZ2AL’s beskedne bidrag til testen den 7. juli. På denne sommerdag havde Den Gamle By mange nysgerrige besøgende og de skulle også underholdes.
Der var mere end 100 gæster fra 8 forskellige lande som havde fundet op til tørreloftet, hvor OZ2AL er indrettet i et schack der er rekonstrueret nøjagtigt som OZ2AL Arne havde det i sit hjem på Samsø anno 1974. Alt er autentisk, sidst havde jeg glemt en 2019 reklamekuglepen. Ved et senere eftersyn, blev det konstateret og fluks blev den udskiftet med en BIG kuglepen anno 1974. Den gamle Drake er endnu ikke blevet opgraderet, så det kneb med at høre alle.

OZ9VA, Arne:
Hermed mine logs fra gårsdagens aktivitetstest. Desværre savnede vi Peter, OZ4QX, som gik Silent Key søndag formiddag, mens han var indlagt på Gentofte Sygehus for udredning af et hjerteproblem.

OZ4NA, Bent:
80m med en god aktivitet. Men forholdene skiftede noget og ikke det bedste vi har oplevet. Ikke nemt for QRP stationerne i denne test. Men det er jo med til at gøre det spændene.

OZ6VG, Vagn:

 

 

 

 

 

 

 

Som du kan se på billederne, var jeg denne gang draget ‘i marken’ for at køre testen.
QTH’en kan du se på kortet – ca. 100 m fra vandkanten og med udsigt til Fyn.
Forholdene på stedet var gode – og det bedste af det hele: -Nul S-grader støj.
På genhør i næste måned.

 

 

OZ8XW,Flemming:
Tak for “kampen” i  dag. Vedhæftet er resultatet af mine anstrengelser. Jeg førte for første gang elektronisk log under testen – OZ1IVAs udmærkede program.  Jeg har brugt det et par måneder efter testerne; men det er lidt anderledes under testen. Bl.a. skal man trykke på en tast, hver gang man skal til en ny qso, hi. Jeg vænner mig vel til det; men jeg er ret sikker på, at med blyant og papir ville jeg have haft tid til  et par QSOer mere.
Det er dog en fordel, at man efter testen blot kan trykke på et par taster, og så er loggen klar. Nå ja, der skulle jo lige rettes et par fejl. På genhør

OZ6HR, Horsens Afd:
Vedhæftet log fra juli 80m contesten 2019. En test hvor “Team OZ6HR” var noget “amputeret” mht. mandskab. Men det gik vist rimeligt alligevel. Forholdene lidt til den gode side, undtagen til Bornholm hvor der var lidt QSB på, og hvor OZ7MC/p var taget hen, for at gøre øen usikker. Fik ham og OZ1NKS igennem alligevel i alle perioder. God deltagelse, og især dejligt med de mange QRP stationer.

OZ1KWJ, Knud.

Undskyld til alle, jeg ikke kunne hører. Jeg har de 3 sidste tester været støjplaget med støj på S9+,

OZ6PP, Per.
For mig ret dårlige forhold og en ny transceiver, der skulle læres at kende under en test, gav lidt problemer.

OZ8PG, Per:
Hårde tider for QRP-folket. Det var tungt i CW afdelingen, men langt vanskeligere i FONE, her forholdene rigtig meget. Op på hesten igen, som vi siger, så vi høres i august!!

OZ30EU, Svend Erik:
En første periode med utrolig meget støj, der dog stille og roligt forsvandt til midt i anden periode, og generelt lidt svagere signaler end der plejer.

OZ5VY, Orla.
Jeg vil prøve at være qrv fra sommerhus ved Slettestrand næste gang. Det kunne jo være spændende om det lykkes. På genhør

OZ1XV, Kurt:
Hermed log, men det var ikke en af de bedste logs, jeg må have opholdt mig under en uheldig sky, for der var perioder hvor jeg følte mig helt alene på båndet.

OZ7MKS, Michael:
Rigtig sjov test, med meget svingende forhold, det stillede krav til både ører og udstyr, men bevirkede så også at ikke alle kom i loggen, men sådan er det jo.

OZ3MC, Martin:
Det var så ferietesten. Ikke så mange med i cw afd, men i ssb afd. gik det rimelig godt med deltagelsen. Igen sjove sommerforhold med hurtiggående qsb og beskedne signalstyrker.

Vy 73 de

Gunnar OZ1GX

Relaterede

Leave a Comment