• Vælg et godt kaldesignal

    Kategori Artikel spalte: 

     

    Vælg et godt kaldesignal
    Det hører man tit, men, hvad er et godt kaldesignal?

    Det spørgsmål kan have mange forskellige svar. Man har stort set frit valg, når man skal vælge sit kaldesignal, eller call, som det også benævnes efter det engelske callsign.

     

    Lad os begynde med at definere, hvad et kaldesignal egentlig er for en størrelse.

    Det giver måske sig selv for nogen, men lad os i det fald repetere et kaldesignals opbygning.

     

    Her er et kaldesignal: OZ7AM. Det består at et præfiks og et suffiks. Præfikset er OZ7, suffixet er AM.
    Her er et andet kaldesignal:
    5P7Y. 5P7 er præfikset, Y er suffikset.

     

    I et andet land kunne et kaldesignal se således ud: DL3DXX.

    Her er
    DL3 præfikset, og DXX suffikset. Her betyder DL3 at stationen er tysk DXX er unikt for den enkelte station. Man kunne også støde på DM3DXX, da Tyskland lig Danmark har flere præfikser, der alle indikerer at det er Tyskland, der er tale om for fx DL og DM, og Danmark for fx OZ og OU.

     

    Så langt, så godt.

     

    I et tredje land kunne man måske hedde UA3AGW. Som udgangspunkt er UA3 præfiks, og AGW suffiks men, omtalte land (Rusland) er meget stort, så der har man underinddelt landet yderligere, således at UA3 henviser til en særlig region. A’et til en subregion og AW til den pågældende station. Man har altså ikke megen frihed i valg af kaldesignal her, af rent administrative årsager.

     

    Men, nu bor vi jo i Danmark, og her har vi en yderst liberal kaldesignalspolitik. Energistyrelsens kaldesignalsgenerator kan lave et tilfældigt kaldesignal til dig (når du er logget på med NemID).

    Her er en række eksempler på kladesignaler, der kan ansøges om, og som er fuldt lovlige:

     

    OZ35MV

    5P73J

    OZ934F

    OU9W3C

    5Q17B1

     

    Er disse kaldesignaler gode kaldesignaler? Det kunne være et spørgsmål om smag, og for begynderen er det ikke let at afgøre.

     

    Som udgangspunkt anbefaler ITU (International Telecommunications Union) at amatørradiokaldesignaler aldrig slutter på et tal, og aldrig består udelukkende af bogstaver. Dette har været praksis i rigtig mange år, og derfor hersker der en fremtrædende opfattelse af kaldesignaler i amatørradio, som havende følgende form: XX#YYY. Her benævner XX to bogstaver i præfikset, # et tal og YYY tre bogstaver i suffikset som i DL3DXX.

    Sådan er rigtig mange kaldesignaler opbygget.
     

    Der findes dog også former som XX#Y som i OZ5E, X#Y som i D4C, #X#Y som i 5P7Y, eller X##Y som i C52T. Dette afhænger naturligvis af det givne lands politik på området. Somme tider kan man læse licensklasse, geografisk område, årstal for licensens udstedelse eller noget helt fjerde, bare ved at se på kaldesignalet.

     

    Da amatørradio som udgangspunkt handler om kommunikation, vil det være fornuftigt at vælge et kaldesignal, der overholder disse standarder, selvom lovgivningen på området er meget liberal.

    Jeg kan derfor afsløre at min liste fra Energistyrelsens hjemmeside består af upraktiske kaldesignaler. Man vælger strengt taget sit navn, når man vælger kaldesignal, og derfor er det bedst at vælge et godt ét fra starten.

     

    I Danmark kan vi vælge mellem 5P, 5Q, OU, OV og OZ som de første to karakterer. Herefter er der frit slag så længe kaldesignalet er ledigt, og den totale længde ikke overstiger syv (7) tegn. Om et kaldesignal er ledigt, kan man undersøge her:

     

    https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ENS/Ansoegning_om_tilladelse_til_frekvensanvendelse

     

    Med tanke på at den generelle opfattelse af et dansk kaldesignal er OZ#1-3X -- altså OZ efterfulgt af ét tal og dernæst ét til tre bogstaver, er dette en god model at starte med.

     

    Men, tænk også over hvor let det er at bogstavere. Prøv at sige Sierra Zulu Quebec ti gange hurtigt det skal du nok ikke have som suffiks.

    Hvad så med; Five Papa Three Sierra Zulu Quebec (5P3SZQ) lyder det godt og mundret? Ikke just.

     

    Mange er fristet til at at vælge deres initialer som suffiks. Jeg gik og drømte om OZ5ARH. Den dag i dag er jeg meget glad for at jeg ikke valgte dette. Alpha Romeo Hotel er lidt af en tongue twister, og det bliver ikke nødvendigvis nemmere for folk at huske det, bare fordi det tilfældigvis repræsenterer forbogstaverne i dit navn slet ikke ude i den store verden.  

     

    Måske du også overvejer at komme i gang med morse (CW/telegrafi). I så fald er der flere ting at tænke over. Undgå noget der indeholder for mange prikker. Se på morsealfabetet og overvej hvad der kunne lyde godt. Er du musiker er det ingen sag at høre, men jeg er meget tilfreds med mit eget:

     

    OZ7AM: ---  --.. --... .- --

     

    Det har en vis symmetri, og hviler i sig selv. Det er naturligvis også et spørgsmål om smag. Meget kan lyde godt, men ikke alt er lige let at sende:

     

    OZ5ARH: ---  --..  …..  .-  .-.  ….

     

    uha, en masse prikker! Der skal ikke rystes meget på hånden, før man får lavet for mange eller for få. Kaldesignaler der ender på E (en enkelt prik) eller K (der på morse betyder ‘kom’), er også upraktiske, da tegnene kan overhøres eller deres rolle kan misforstås.

     

    Præfikser der indeholder 5P eller 5Q er ved at blive almindelige men de skaber stadig forvirring på båndene. Min personlige holdning er at OU, OV og OZ er de bedre valg. Husk på at du får mange flere muligheder, hvis du vælger OU eller OV, da disse ikke har været tilladt ret længe, og der derfor er mange ledige kaldesignaler med disse præfikser.

     

    Selvom jeg er glad for OZ7AM, er dette M somme tider en pine, fordi Mike er så kort. A bliver ofte hørt som D (Alpha misforstås som Delta, utroligt nok). I Amager-afdelingen af EDR har vi kaldesignalet OZ7AMG. Alpha Mike Golf.

    Golf til slut er frygteligt, da mange simpelthen overhører det. Derfor skiftede vi til OZ7A, da dette blev ledigt hvilken befrielse.

    Tænk derfor også over at disse enstavelsesord i ICAO-alfabetet kan være svære at høre. Endvidere har mange danskere og udlændinge svært ved tallet 3,
    three, og 4, four, da th-lyden og det berygtede ou ikke findes i vores og mange andre sprog. Det kan blive meget trættende at gentage.

     

    Slutteligt er der noget i amatørradio der hedder contest. Dette ord, engelsk for konkurrence, antyder at det kan komme til at gå stærkt. Det er konkurrencer alle frit kan deltage i, hvor det gennemgribende formål er at lave så mange forbindelser som muligt indenfor 24 eller 48 timer og logge dem korrekt.

     

    Derfor kan man overveje om man ikke burde begrænse sig til fem tegn totalt, fx OZ7AM, eller færre, fx OU4X, for at lette afviklingen af QSO’erne og spare tid.
     

    Ét bogstav mindre sparer måske ikke så forfærdeligt meget tid ved første øjekast, men hvis du sætter dig ned og siger det tusinde gange, kan du jo prøve at tage tid på det altså er det ikke helt uvæsentligt. Det er ikke ualmindeligt at lave over 1000 forbindelser i en contest! Men, mere om dette får du en anden gang.  

     

    Lav gerne en liste over kaldesignaler, du kan lide, og overvej fordele og ulemper ved dem hver især, med tanke på ovenstående, og kog den ned til et par stykker, og gå og sig dem for dig selv. Det virker måske lidt mærkeligt, men det er i praksis et godt grundlag at tage beslutningen på.

     

    Jeg vil ikke skrive en liste af ‘gode’ kaldesignaler det ville blive for subjektivt, og det skal du selv finde ud af.

     

    Formålet med nærværende artikel er blot at hjælpe dig til at undgå de værste faldgruber

     

    Husk også at der ikke er noget i vejen for at skifte kaldesignal, dersom du finder, det du har fået er dårligt men, det er din identitet på båndene det handler om, så det er bedst at vælge noget du kan leve med fra starten. Det vigtigste er at du er glad for dit kaldesignal, men dit liv bliver meget lettere af at vælge noget letgenkendeligt, der er let at sige.

     
    Artiklens billede viser et QSL-kort fra en station med et af de mærkeligste kaldesignaler i historien, JY1 -- den tidligere konge af Jordans kaldesignal som konge kan man naturligvis hedde hvad man vil, og behøver naturligvis ikke et suffiks!
     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.7 (440 votes)
  • Tags: 
    Hej alle,
    Frekvenseregisteret / Kaldisignalregisteret er flyttet til denne web adresse: https://frekvensregister.ens.dk/Search/Search.aspx
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.7 (390 votes)