OZ6ARC – UGE 45

Mojn Venner!

Torsdag den 4. November 2021 havde vi sat Oscilloskopet på dagsordenen.

OZ2JMG Jan havde skruet et rigtig godt foredrag sammen, hvor han forklarede om de grundlæggende begreber omkring målinger med oscilloskopet og hvilke ting man skulle passe på, så der ikke blev lavet ulykker med udstyret. Det var uhyre interessant og der blev fortalt om alle de komplekse ting man kan lave med et oscilloskop, som blev vist online på overhead så alle kunne se…

OZ5JAN, OZ7UE og OZ1BMO havde også medbragt deres oscilloskoper som blev demonstreret.

Foredraget var ifølge OZ2JMG Jan, den første del, og vil blive fulgt op af en del 2 senere.

Der vil komme flere foredrag, som er under forberedelse, om emnet i nærmeste fremtid.


I morgen, torsdag den 11. November er det almindelig klubaften hvor vi, blandt andet, skal se på OZ1HKT Allan´s nyligt fremstillede morsetræner med STM32, som lige skal have den sidste afpudsning, så den er klar til brug og er også kommet et måleinstrument (Mini1300) til OZ9PO Poul som skal kalibreres.

Vi ses i klubben på torsdag til masser af radiosnak og om hvad vi fik købt på ATF…….Vy73 de OZ1BMO, Gert

 - - - - - -

       Se alle nyheder på vores altid aktuelle, opdaterede hjemmeside !
       http://www.oz6arc.dk. HUSK! Opdater din browser, så det ikke er gammelt indhold fra cachen, du ser! Det er ikke altid browseren gør det selv!   Har du forslag til relevante link´s, så skik en email til mig, og dermed bidrage til lidt afveksling på hjemmesiden !
       - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

      Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
     og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM  og / eller på 145.525 MHz !    Vi prøver at være QRV på Knivsbjerg 70cm om aftenen ved 21-tiden, hvor vi plejer at holde teknik forum.

     73 og velkommen !

     73´de  oz9acv  Lejf