Resultat 10meter aktivitetstest juli 2019

10m. aktivitetstest

JULI 2019


Denne 10 meter test var af de bedre. Der var rimelig godt gang i signalerne rundt i Europa. Det var rart for en gangs skyld ikke at skulle lede efter stationerne. Lad det bare fortsætte et par måneder endnu.

Det var ikke glæde alt sammen. Vi savnede OZ4QX. Det viste sig at han var indlagt på sygehuset til undersøgelse for hjerteproblemer.

Vi kommer desværre også til at mangle Peter for fremtiden, da han gik “Silent Key” i søndags. Æret være Peters minde.

Her et par kommentarer fra loggene.

OZ7KJ, Skive afd.
Det er så hvad det kunne blive til denne aften.  Sjove forhold i starten, det var som signalerne kom lodret ned, en svag EA og man drejer antenne i sydvest – pist væk var EA, Det samme med SM når man havde drejet antennen efter i deres retning, igen pist væk. Herefter blev antennen sat i sydvest, så måtte de som ville give rapport komme og spise af hånden, det blev så til en god håndfuld. Digimode: forholdene gik alvorlig ned i tiden indtil kl 22, men lidt liv var der da.

OZ1DYI Svend:
Det blev dog til et par QSO’er denne gang. Mit udstyr er: Yaesu FT-847, antenne Baby-Loop, med max. 100 W.

Vy 73 de
Gunnar OZ1GX

 

Relaterede

Leave a Comment