Succes for Amatørradio ved WRC-19

World Radio Conference 2019 (WRC-19), hvor emner som er vigtige for Amatørradio som f.eks frekvenstildeling er blevet behandlet, er slut. International Amateur  Radio Union (IARU), som EDR er medlem af, har haft møderet på konferencen. IARU har deltager med en meget kvalificeret delegation som f.eks. har stillet formand til en af undergrupperne på konferencen. Her er foreløbigt et glædeligt godt delresultat for 50 MHz båndet.

På WRC-19 er det besluttet af 44 lande (mod før 11, herunder Danmark) at alokere de første 500 KHz fra 50,0 MHz til 50,5 MHz til Amatørbrug med Primær Status. Dette er en kæmpe forbedring. Så for fremtiden er allokeringen af 6M-Båndet således:

-Hele Region1 har allokeret 50 – 52 MHz til amatørbrug

-Herunder har 26 lande yderligere allokeret 52 – 54 MHz til amatørbrug

-Og i Region1 har 44 lande(mod tidligere 11) allokeret de første 500 KHz til os med Primær Status.

-Eneste mindre allokering er Rusland med kun 50,080 til 50,280 MHz til radioamatører med sekundær status.

Resultatet er et vigtigt fremskridt for amatørradio, som IARU har arbejdet på i adskillige år. Det har kun kunnet ladet sig gøre med en samlet indsats fra de deltagende amatørorganisationer herunder EDR. Det skal også nævnes at samarbejdet med myndighederne rundt om, herunder EDRs positive samarbejde med Energistyrelsen, som har støttet os i vore ønsker og som har stemt for vore forslag, har været en vigtig faktor for det gode resultat.

Relaterede

Kommentar til “Succes for Amatørradio ved WRC-19”

Leave a Comment