Ikke-kategoriseret

Introduktion til DMR

Denne artikel forudsætter, at læseren har en viden svarende til certifikatprøve D til amatørradio. Artiklen omtaler de vigtigste elementer i DMR set fra slutbrugerens perspektiv. Nogle tekniske detaljer er udeladt, og der er anvendt simplificeringer.

Figur 1.

Det generelle formål med en repeater er at øge rækkevidden for mobile stationer og håndstationer.

En analog repeater modtager på én frekvens og sender på en anden frekvens. Kun én bruger kan tale over repeateren, mens resten må vente til det bliver deres tur. Analoge repeatere ligger både på 2m båndet og 70cm båndet.

Figur 1 er et eksempel på 4 analoge repeatere og 8 analoge brugere. Navne og kaldesignaler er tilfældigt valgt. OZ2X befinder sig i Herning. Han har indstillet sin radio på Herning repeateren (markeret med den blå prik) og han kan snakke med andre brugere på denne repeater. Han kan ikke tale med brugerne i Thyholm, Farum eller Køge, da hans radio ikke kan nå disse repeatere og fordi Herning-repeateren ikke er forbundet med de øvrige repeatere.

Hvis OZ2X en dag er i Køge, skal hans radioen indstilles på Køge repeateren. Han kan nu tale med de lokale radioamatører, men han kan ikke række over til sine radiovenner i Herning.

Figur 2.

Figur 2 er et konstrueret eksempel på et DMR netværk med 4 repeatere og 8 brugere. DMR repeaterne anvender 70cm båndet.

Talegrupperne har følgende betydning:

Figur 3.

Sammenlignet med analoge repeatere er der flere nye elementer på figur 2:

  1. Alle brugere har et personligt DMR-ID (de røde tal på figur 2)
  2. Både repeater og talegruppe skal vælges før man kalder op

Forklaring til punkt 1 ovenfor: DMR-ID bruges til at identificere en bruger. Hvis brugeren benytter forskellige radioer (fx en håndstation derhjemme og en mobilradio i bilen), skal begge radioer kodes med det samme DMR-ID. DMR-ID bestilles online og udstedes kun til radioamatører. Link til bestilling af DMR-ID: https://register.ham-digital.org/

Forklaring til punkt 2 ovenfor: Brugeren skal vælge den repeater, som han vil benytte, samt en talegruppe. En talegruppe er en gruppe af andre brugere. Det kan være samtlige brugere i Danmark eller brugerne i et lokalt område, fx København. En DMR-repeater er ikke fast forbundet til en bestemt talegruppe. De talegrupper, som ses på figur 2, er et øjebliksbillede. To minutter senere kan andre talegrupper være valgt.

Figur 4.

LK betyder "Landskanalen" Denne talegruppe omfatter alle DMR-brugere i Danmark. Her kan man tale med brugere fra Gedser til Skagen.

Forklaring til figur 4. OZ2X sender til Herning repeateren. Hvis OZ2X vælger talegruppe LK (Landskanalen), bliver hans kald sendt til alle de brugere på alle repeatere, som lytter på Landskanalen. Han kan tale med DMR-brugere i hele Danmark.

På figur 4 er den valgte talegruppes navn ”Herning LK”. Dette navn er bestemt af den kodefil, som styrer radioen. Navnet er praktisk, da Herning repeateren benyttes og LK betyder "Landskanalen".

Landskanalen er en kæmpe udvidelse af netværket i forhold til analoge repeatere, som ikke har denne funktion.

Landskanalen er optaget, så længe du bruger den. Du bør derfor begrænse QSO'ens længde, så andre også kan komme til. Det er også god tone at holde korte pauser, så andre brugere har en chance for at deltage i samtalen.

Hvis du (og ham/hende du taler med) ikke ønsker, at alle kan lytte til samtalen, bør I skifte fra Landskanalen til en anden talegruppe, fx QSY1 eller QSY2.

Figur 5.

Det er muligt at flytte en QSO over til talegruppe QSY1 eller QSY2. Herved frigøres Landskanalen. Flere personer kan mødes i de 2 talegrupper. Radioforbindelsen går via brugernes lokale repeatere, mens de øvrige repeatere frigøres. Dette er vist på figur 5, hvor OZ2X har QSO med OZ5B i talegruppe QSY1, og kun Herning repeateren og Køge repeateren bruges.

Hvis der er mere en 15 sekunders pause på QSY1 eller QSY2, bliver brugerne fjernet fra tale­gruppen. På den måde er de to talegrupper ikke optaget i længere tid end der er trafik på dem.

Figur 6.

LOK betyder "Lokal". Når en bruger vælger talegruppe LOK, vælger han en lokal talegruppe, som omfatter et bestemt geografisk område, fx Nordjylland. LOK betyder altså ikke ”den lokale repeater”.

Forklaring til figur 6. OZ2X befinder sig i Herning og har indstillet sin radio på Herning repeateren. Han har valgt talegruppen LOK.

Når en bruger vælger talegruppe LOK på Herning repeateren, bliver han/hun forbundet til talegruppe Midtjylland. Denne talegruppe har repeaterens administrator bestemt, fordi Herning repeateren ligger i Midtjylland. OZ2X kan tale med de brugere, som er forbundet til talegruppen Midtjylland.

OZ2X kan tale med OZ2A og OZ2B, som begge er forbundet til talegruppen via Thyholm repeateren. Han kan også tale med OZ2Y, som er forbundet til talegruppen via Herning repeateren. I virkeligheden er der mange flere repeatere, som er forbundet til talegruppe Midtjylland, så udvalget er langt større end vist på figur 6.

Når OZ2X har valgt talegruppe LOK, kan han ikke tale med brugere under Farum repeateren eller Køge repeateren. Grunden er, at talegruppe Midtjylland kun omfatter repeatere, som befinder sig fysisk i Midtjylland. Talegruppernes grænser kan ses på figur 7.

Repeateren i Farum kobles til talegruppe København når en bruger vælger LOK. På samme måde bliver en bruger på Køge repeateren forbundet til talegruppe Sjælland, når LOK vælges. De 5 lokale talegrupper i Danmark er vist på figur 7.

Figur 7.

Private call

Det er muligt at kalde en bruger direkte uden om en talegruppe. Fordelen ved private call er, at kun de nødvendige repeatere bruges, og at en talegruppe ikke bliver brugt til samtalen. Ingen andre end de 2 brugere kan høre eller deltage i samtalen. Private call er beskrevet i radioens brugervejledning.

Timeslot

En DMR repeater arbejder med 2 kanaler. Det betyder, at 2 brugere kan tale samtidigt over repeateren. De to brugere skal blot anvende hver sit timeslot. Et timeslot er et bestemt tidsinterval, som tildeles en radio.

Figur 8.

På figur 8 starter Radio1 med at sende i 30 ms. Det sker i timeslot 1, som også kaldes TS1. Derefter holder Radio1 en pause i 30 ms. Denne pause kaldes timeslot 2 (TS2). I denne pause sender Radio2. Når de 30 ms er gået, stopper Radio2 med at sende, og Radio1 fortsætter med at sende i timeslot 1 i 30 ms. De to radioer skiftes altså til at sende i hvert sit timeslot.

Alle DMR radioer kan sende på TS1 eller på TS2. Når radioen modtager, lytter den til begge timeslots.

Reflektor

En reflektor er en server, som kan sende et opkald (eller en samtale) videre til en eller flere repeatere, til en anden reflektor, eller til en gruppe af reflektorer.

Gennem reflektorerne kan man sammenkoble små eller store grupper af brugere. En reflektor kan også sende et kald udenlands, fx til Tyskland (DE), til hele Europa (EU) eller til hele verden (WW).

En talegrupper som LOK kører på en enkelt reflektor. Andre talegruppe (fx Landskanalen) består af sammenkoblede reflektorer.

En bruger kan ikke vælge en reflektor direkte, men indirekte gennem sit valg af talegruppe.

Systemet kan ses her http://dk.dmrplus.dk:8877/ipsc/ hvor DMR+ repeaterne er listet under INFO mens de tilsvarende reflektorer findes under REF. For eksempel er Farum repeateren forbundet til reflektor 4704 (København), mens Køge repeateren er forbundet til reflektor 4705 (Sjælland).

Kodefil (codeplug)

En DMR-radio skal indeholde en kodefil (også kaldet codeplug eller CPS) for at kunne arbejde på radioamatørbåndet. Som regel leveres en ny radio med kodefil indlagt. Jeg vil anbefale nye radioamatører at starte med en færdig kodefil.

En DMR kodefil indeholder oplysninger om repeatere, spacing, frekvenser, talegrupper, timeslots, reflektorer, color-codes med mere. Oplysningerne indsamles fra nettet eller ved at kontakte repeaternes administratorer.

Man kan godt selv opbygge en kodefil helt fra bunden, men det er et stort arbejde, som først bør udføres, når man har fået erfaring med DMR.

Små ændringer i kodefilen kan man selv lave. Man kan fx ændre teksten i radioens display ved at rette i kodefilen. Det gøres ved at kopiere kodefilen over på en computer, ændre den med et redigeringsprogram, og downloade den rettede fil til radioen.

Hvis du vil køre med de nyeste kodefiler, er der to websider, du bør kende:

Kodefiler til DMR+: http://codeplug.dk/ eller spørg i denne Facebookgruppe: DMR Radio Danmark

Kodefiler til Brandmeister: http://dk-bm.dk/dl/

To DMR systemer i Danmark

Der findes to DMR systemer i Danmark. Det mest udbredte er DMR+ som har omkring 40 repeatere jævnt fordelt over hele landet. Link: Kort over DMR+ repeatere i DK. Vælg DNK all DMR+ i menuen til venstre.

Det andet system er Brandmeister, som har omkring 10 repeatere i Danmark. Link: Kort over Brandmeister repeatere i DK. Vælg DNK all BM i menuen til venstre.

En DMR radio kan sagtens understøtte begge systemer. I kodefilen er det en en god ide at markere Brandmeister repeaterne, fx ved at skrive ”BM Goerloese” i displayet når radioen er indstillet på Gørløse repeateren, som er en Brandmeister repeater.

Access metoder til DMR

Du kan vælge mellem forskellige metoder, når du ønsker at tilgå DMR netværket.

  • Repeater (DMR-radio anvendes)
  • Hotspot (DMR-radio anvendes)
  • USB-dongle og head-set (ingen radio)

At anvende en repeater er den almindeligste måde at tilgå DMR netværket på. Her kræves en DMR-radio samt at radioen kan nå en DMR repeater.

Figur 9. Hotspot. (Photo: wish.com)

Figur 9 viser et hotspot. Et hotspot indeholder en transceiver og en internetforbindelse. Et hotspot er en ”privat repeater” som sender med 10 mW. Den har derfor ganske kort rækkevidde, cirka 100 meter. Du bruger din DMR radio og sender til dit eget hotspot, som så videresender den digitale tale til DMR netværket via internettet. Det er muligt at bygge sit eget hotspot baseret på en single-board computer, fx Raspberry Pi.

Figur 10.

Hvis du ikke ønsker at anvende en radio, kan en USB-dongle bruges. Den sættes direkte i USB-porten på din computer, som skal være forbundet til internettet. Computeren skal have installeret software, som kan behandle DV (digital voice). Ved hjælp af computerens lydkort kan du nu sende og modtage via et head-set. Den digitale tale sendes over internettet til DMR netværket. Figur 10 viser et eksempel på en USB-dongle: DVstick 30.

Links

Facebook gruppe ”DMR Radio Danmark”. Gruppens hovedemne er DMR+ https://www.facebook.com/groups/601938206548444/

Dashboard for DMR+ med repeateroversigt: http://dk.dmrplus.dk:8877/ipsc/

Dansk side med information om forskellige systemer: http://hamrepeater.dk/

Dansk side om DMR+: http://www.dmrplus.dk/index.php

Kort over alle danske DMR+ repeatere (vælg ”DNK all DMR+” i menuen): http://www.oz1ln.dk/kort_og_lister/index.html

Kort over alle danske Brandmeister repeatere (vælg ”DNK all BM” i menuen): http://www.oz1ln.dk/kort_og_lister/index.html

Brandmeister Danmarks hovedside: http://dk-bm.dk/

Facebook gruppe ”Brandmeister DMR Danmark”: https://www.facebook.com/groups/1691791004431585/

Dashboard for Brandmeister: https://brandmeister.network/