Lars har igennem mange år tilbudt forskellige selv-producerede programmer til hjælp for de Danske radioamatører.
Et af de mest benyttede er nok OZ-CONTEST som er et logprogram tilpasset specielt til EDR's jule- og nytårstester samt 80 meter aktivitetstesten

Et andet program er FDLOG - et logprogram specielt til EDR's årlige FieldDay. Udviklingen af programmet er stoppet i 2018 men da reglerne ikke er ændret siden kan det stadig bruges. Dog skal man selv opdatere de to filer med hhv. Danske lokalafdelinger og Country-listen. Vejledning til dette finder du på hjemmesiden.

Flora Fauna programmet er lige blevet opdateret og hvis du kan li at aktivere forskellige FF'er, ja så er det her et smart program til logføring.

Og så er der CW programmet som er et træningsprogram for dig der ønsker at lære CW eller ønsker at forbedre dine evner udi modtagelse af morsetegn med ørerne.

Programmerne virker godt, er på dansk og jeg kan varmt anbefale dem alle.
Find dem alle på OZ1IVA hjemmesiden: www.qrp.dk