Bemærkninger til Russian DX 2021

OZØX (OZ1AA Thomas)

Hej alle,
Her i weekenden var der igen aktivitet hos Palle OZ1RH i Vanløse Sand.
Planen var at deltage i Russian DX contesten som OZ0X i Multi/Single-kategorien. Russian DX er en rigtig sjov contest fordi:
Der er masser aktivitet fra Rusland og alle må køre alle og 24 timer er mere overskueligt end 48 timers testerne som CQWW, ARRL og WPX. Der køres både CW og SSB i samme test'
Multipliers er DXCC lande og russiske oblaster. Der er masser af dem selv i slutningen af testen, og det kræver en god strategi at få så mange som muligt i loggen.
Alt i alt en dynamisk test hvor der er fart over feltet og hvor der skal tages de rigtige strategiske beslutninger.

Fredag aften mødte Alex OZ7AM, Lars OZ1FJB og jeg selv op hos Palle hvor først fik kørt masterne op. Det var første gang jeg så 27 meter masten til 20 meter beamen i fuld højde - et meget imponerende syn!
I modsætning til ARRL-testen er multiplierstationen rigtig vigtig i denne test, så vi fik sat Win-Test op i netværk og CW og headset/voice-keyer osv til at virke. Vi havde først tænkt at køre med Palles SB-220 trin på run stationen, men da det ikke kører 160 m og udgangseffekten var en anelse til den lave side lagde vi en plan om at uge Amagerkubbens OM-3500 i stedet. Det krævede at der blev trukket et ekstra 3-faset powerkabel fra garagen og op i radiorummet. Det havde desuden den fordel at vi ikke længere behøvede en varmeblæser i shacket, hihi.
Lørdag kl. 12 UTC var vi næsten klar til startskuddet. Vi havde den sidste halve time forsøgt at få Win-Test til at sende separate serienumre på hvert bånd, men uden held. Løsningen blev i sidste øjeblik - faktisk 15 minutter inde i testen, at skifte til M/2-kategorien i Win-Test. Vi kørte dog stadig efter M/S-regler, men serienumrene var nu opdelt per bånd. Hvis nogle fulgte med på https://contestonlinescore.com/ var der grunden til at vi hoppede op i M/2-listen. Beklager forvirringen.
Fra starten af testen havde vi problemer med at få gang i et rigtigt run på 20 meter. Her indså vi, måske lidt sent, at en beam i 27 meters højde faktisk er for høj hvis man gerne vil optimere sit signal i Moskva-området der er centrum for aktivitet i denne test. Palle har også en 3-bands Optibeam der sidder noget lavere, men den var i brug på 15 meter som heldigvis var åbent fra contestens start og et par timer frem. Da multiplierstationen efter nogle timer skiftede til 40 meter prøvede jeg 3-bånds-beamen på 20 meter og nu gik det pludseligt meget bedre med mit run. Størst og højest er muligvis altid bedst til at køre DX, men ikke altid det optimale i en test!
Ud på aftenen opstod der et problem på vores 160 m antenne så Alex måtte i marken og lodde et kabel om. Det tog dog ikke lang tid før vi var kørende igen. Vi havde kun én vertikal til deling mellem 80 og 160, så vi mistede nok nogle multipliers på den konto. Til gengæld kører vertikalen rigtigt godt, og vi følte os stærke på de lave bånd - selv uden lytteantenner.
Vi var ret spændte på at finde ud af hvordan forstyrrelserne mellem båndene ville opleves i en contest. Det første indtryk var rigtigt positivt - men Palle har med sine 44000 m2 også noget mere plads end de fleste. Det eneste sted jeg oplevede problemer var på 10 m som åbnede en smule de sidste par timer af testen. Her kunne 20 meter statione høres over det meste af båndet så det må vi undersøge nærmere.
Tak til Palle for muligheden for at slå os løs og give den fuld gas endnu en weekend.
73, Thomas OZ1AA

Russian DX Contest - 2021
Call: OZ0X
Operator(s): OZ1AA OZ1FJB OZ1RH OZ7AM
Station: OZ1RH
Class: M/S HP
QTH: JO55
Operating Time (hrs): 24
Summary:

BandCWPhCountriesOblasts
160:239214547
80:5621015663
40:3811217763
20:689997069
15:136126352
10:9064
Total:2016354317298

Total Score = 8,496,225
Club: Danish DX Group
Comments: Another great weekend at our upcoming contest QTH. RDXC is one of our favourite contests and this year was no different: lots of activity, high rates, interesting multipliers. Thanks to the RU guys for putting on such a nice show and congrats on the nice scores out there.
See you in the next one!

_______________________________________________

OZ3SM Stephan
Det sidste døgn var ikke godt for mig. Hvorfor ?
Lige før conteststart fandt jeg ud af, at jeg havde "glemt" rettidigt at uploade min log for ARRL DX contesten. 530 QSOer spildt.
Dårligt humør ved start af denne contest, der jo plejer at være travl. Det var den også i år. Det gik deruaf over to omgang med gode runs først 20 m, derefter 40, 80 og endelig 160 m. Jeg forsøgte 15 m, jeg observerede dog at min K3 ikke ville give output på 15 M ?, men alt virkede normalt på 40, 80 og 160. Jeg var i gang ca 10 timer over to omgange og sluttede kl 02. Overvejede om jeg skulle lade K3 og PCer stå standby, men valgte at slukke alt. kl 0730 var det planen at fortsætte.
Da jeg startede K3, PCer mv. op, ville jeg starte på 80 m, men fandt at 80 m nu opførte sig som 15 m gjorde dagen før. Prøvede om 15, 20, 40 og 160 m virkede normalt.Det gjorde de. Så fik jeg den ide, at en bit eller 2 var måske var gået i udu i K3ern og startede K3 Utility programmet for at lave en download af Firmwaren. Men, men ..det var en rigtig dårlig ide, for Utillity program og K3 låste op, da jeg bad om at downloade Firmware fra Elecraft. Jeg måtte lave power off på K3. ...Men nu vil K3 ikke gennemføre en normal Power on. En hard reset power on virker desværre heller ikke...suk, suk.??
 Hvis jeg starter K3 Utility Programmet får jeg en meddelese: " K3 waiting for firmware load on COM6 at 38400 bit/s". Moralen er: Lad din station være i powered standby mode mens du tager en lur under en contest !!!!
Derfor blev mit resultat som pr. kl 02 søndag iflg. N1MM+: Havde ellers sat næsen op efter at gi den en skalle indtil contest slut på 40, 20 og 15 m.

BandQSOsPtsDXCOBLPt/Q
1,811656832244,9
3,5220114337405,2
718998633295,2
149876020337,8
Total62334571221265,5

Total Score: 857.336

Håber i alle havde en god Contest weekend...
Vy 72 de OZ3SM Stephan

PS: Har nu fået min KX3 sat op sammen med mit PA-trin.


OZ2I Henning
Det blev da en pokkers god contest weekend.
Jeg havde lånt antenner ved HQ i Odense og fik pakket radio og computer ud lige tids nok til at starte 12:01 UTC.
Dog manglede jeg internetforbindelsen da jeg havde glemt at min nye bærbare ikke har et netværksstik men udelukkende kører trådløst. Jeg havde ikke koden til EDR WiFi så jeg måtte dele internetforbindelse på min telefon, men det kan man jo også. Telefonen løb tør for strøm søndag morgen og jeg måtte forbinde den via USB så den igen kunne sende data til cqcontest-serveren.
Nu vi er ved bøvleriet: Der lå en seddel på bordet med teksten "80 meter antenne duer ikke". Det gav lidt udfordringer med både 80m og 160m da det er på de to bånd den antenne kan bruges.
Nå, men man har jo en Elecraft med automatisk antennetuner og det er sjældent at den ikke kan klare skærene så man kan sende noget ud - med reduceret effekt. Og det blev så 40 meter antennen der måtte stå for alle de tre lave bånd. Elecraft kunne justere på 160 meter så jeg kunne få mellem 25 og 60 Watt ud til antennen (og fødekablet ;o)
På 80 meter gik det bedre for der kunne jeg få mellem 80 og 100 Watt ud af transceiveren, og nogle må have kunnet høre mig men dog ikke mange nok. Jeg kunne tydeligt se det på resultatet hvor jeg kørte 191 færre 80 meter QSO'er end sidste år.


Udbredelsesforholdene var en hel del bedre end under ARRL testen og jeg kunne stort set få fat i dem jeg kunne lytte (med undtagelse af 80m). Det blev til et par nye båndlande. Jeg var bl.a. ved 3V, 5Z, 9G, 9K, CX, HS, HZ, YB, PY m.fl.
Det er længe siden jeg har kørt noget på 10 meter men denne gang var jeg heldig at være der samtidig med andre og fik hele to QSO'er; EA8RM og 9G5FI lige omkring Kl. 13:40 UTC ;o)
15 meter gav en masse og jeg oplevede at søndag formiddag var det muligt at køre stationer på 40-20-15 meter båndene i samme tidsrum. Man kan også se på de danske deltagere ved cqcontest serveren at der skete en masse søndag formiddag.
Tak til OZ5E, OZ0X, OZ1AAR og OZ2U for jeres kald - det gav ialt 3 mults :o)
Søndag eftermiddag kunne jeg høre OU4N køre S&P op ad båndet lige i hælene på mig.
Prøv at gå til denne hjemmeside hvor der er billeder med udviklingen for deltagerne i løbet af weekenden:
https://oz2i.dk/sh5/2021-RDXC-OU2I/comments.htm 
-----------------------------------
 Vy 73 de OZ2I Henning 
-----------------------------------
Russian DX Contest - 2021
Call: OU2I
Operator(s): OZ2I
Station: OZ7EDR
Class: SO CW LP
QTH: ODENSE
Operating Time (hrs): 19,5
Summary:

BandCWPhCountriesOblasts
160:9002520
80:13503513
40:23704432
20:29603854
15:8402525
10:2020
Total:8440169144
Total Score = 1,545,281
 Club: Danish DX Group

OZ5E (OZ1ISY Søren)
Endnu en fornøjelig Contest er overstået. Denne gang var det "Russer-testen" der blev kørt fra Hønsehuset i Stjær.
Nils Bo OZ1ETA og undertegnde havde besluttet os for at mødes under den store 40m Optibeam hos OZ5E. Der skulle køres contest og hygges. Kim OZ1JUX, der er vores faste tekniker/altmuligmand/operatør stillede som sædvanligt op. Stationsejeren Jan OZ1ADL lovede at aflaste os i perioder. Så vi havde et fornuftigt set-up.
Vi havde ingen intentioner om at slå nogen rekorder, men et par millioner point måtte vi nok kunne skrabe sammen.
Jeg ankommer fredag sidst på formiddagen og begynder at rigge til. Der er et kabelbrud på coaxen til 160m GPen der skal laves. Der er altid noget at se til med sådan en stor antennefarm. Der går nogle timer med det projekt og så er vi kørende igen.
Resten af dagen går med tilpasning af de 2 operatørpladser og masser af hyggesludder med Andrew og Jan. Efter aftensmaden (micro-mad) kommer 1JUX og tager sig af computer opsætningerne. N1MM sættes op til netværk, Zoom startes op, styreprogrammer til antennerne, OnlineScore, Reverse Beacon osv osv. Vi snakker et halvt NASA kontrolcenter her.
Lørdag formiddag ankommer Nils Bo og så er vi ved at være klar. Frokost bliver indtaget stående, nu skal vi bare igang med at køre noget radio!!! Klokken bliver 1200GMT og så er vi igang. Yes, det er fedt at være i luften igen!!!


Når man kører MO2T (Multi Op 2 Transmitters) har begge stationer lov til at køre RUN. Der er således ingen fast Mult-station. Dog er der max tilladt 8 båndskift i timen. Men man har rimeligt frie hænder til at drøne rundt på forskellige bånd og modes.
Vi startede på 15m CW og 20m CW og det gik de første par timer med. Der var MASSER af aktivitet - en fornøjelse ovenpå den "tamme" ARRL test i forrige weekend. Der var ikke lavet en egentlig operatør-plan, men Nils Bo og jeg skulle køre så meget som muligt - primært CW - og så skulle JUX og Jan aflaste os med at køre Phone.
Kl 1400 var 40m varmet godt op kunne vi se på Bandmap i N1MM og det passede fint med at 15m ikke gav særlig meget. Så der blev skiftet til 40m mens 20m stadig gav godt til loggen. Det varede ved indtil aftensmadstid hvor de sædvanlige pizzaer fra det lokale pizzaria blev indtaget mens Jan høstede godt med point på 40m Phone.
Så blev der ellers kørt 40+80m resten af aftenen og 160m åbnede fint ved midnatstid, alting gik lige efter bogen. Vi skiftedes til at sove et par timer af gangen så der blev faktisk kørt effektiv radio konstant. Det var sgu imponerende når vi ikke var flere til at bemande stationerne.
Daggry (greyline) kom og de sidste 160m point kom i loggen. 80m tynder ud og så venter man bare på at 20m skal åbne igen. Det skete kl 643 GMT og så var vi igang igen. God aktivitet hele formiddagen og den sidste QSO logges kl 1159, sådan skal det bare være.
Vi havde vores udfordringer undervejs. Det ene PA trin svigtede så der blev kørt barefoot på den ene station. Det var op af bakke når man kørte S/P men under RUN havde det ikke den store betydning. Og mens jeg sov 1,5 time brød den ene log-PC ned. JUX skiftede den ud med en anden han tilfældigvis havde taget med og fik installeret alt nødvendig software og genskabt N1MM. Vi opdagede så at der manglede 600.000 point... Panikken var ved at brede sig men efter synkronisering af alle PCer på netværket, dukkede pointene op igen. Det var ren Rock'n Roll!!
Noget af det fede ved at køre Multi-operatør med 2 eller flere stationer, er at der kommer masser af point ind på kontoen. Hele tiden. Da vi rundede 2 mill. point tænkte jeg at det var helt vildt. Så blev det 3 og 4 mill. og nu gik det stærkt. Hver multiplier giver rigtig mange point i den sidste ende. Man bliver virkelig belønnet når man taster en mult ind - det er sjovt at opleve.
Med knap 1800 Qs i loggen og næsten 6 mill. point er indsatsen bestemt godkendt. Og der blev også tid til mandehørm og sludder, krydret med kaffe, Gl Dansk, Gin og Tonic(!) og kolde øl. Det er da sådan man skal bruge sin weekend!!
Her er claimed:

BandModeQSOsPtsDXCOBLPt/Q
1,8CW12159343294,9
1,8LSB53313055,9
3,5CW233119663455,1
3,5LSB111652565,9
7CW405228643505,6
7LSB27118191466,7
14CW255188340507,4
14USB230199913388,7
21CW8464226267,6
21USB1791805,4
28CW38302,7
TotalBoth1783114822582556,4
 Score : 5.890.266

På hele holdets vegne
Søren OZ1ISY


OZ2U Stephan
Her er mit beskedne bidrag fra weekendens Russian-DX-test.
Jeg havde egentlig ikke planlagt at deltage, men et lille besøg hos OZ1RHs nye contest-QTH, hvor OZØX (med OZ7AM og OZ1AA) vakte alligevel lidt interessen hos mig. Efter den halve times kørsel hjem, besluttede jeg at køre lidt med i HP-klassen.
Det gav følgende resultat.
Contest : Russian DX Contest
Callsign : OZ2U
Mode : CW
Category : Single Operator (SO)
Band(s) : All bands (AB)
Class : High Power (HP)
Zone/State/... : DX
Locator : JO55WQ
Operating time : 5h58

BANDQSODUPDXCOBLPOINTSAVG
16056021183245.79
8085024436577.73
4044014273417.75
2091019437408.13
15140491269.00
10000000.00
TOTAL29008214021887.54
TOTAL SCORE : 485 736

Venlig hilsen / Best regards
Stephan Aller

Besøg min hjemmeside med jernbanebilleder fra ind- og udland.
http://www.diesellokomotiv.dk


Carsten / OZ4CG
Hej alle
Hermed resultatet af weekendens RDXC-contest (CW) efter ca. 11 timers deltagelse.
Der var var rimelig gode forhold – dog blev det ikke til så meget på 15 og 10M, for selv om der var rigtig mange stationer på clusteret, var der ikke meget at høre på radioen.
Men jeg fik igen bekræftet, at jeg generelt kan høre mange flere, end jeg kan række med senderen, og det bekræfter mig i, at min TS590s har en god RX, medens mine 100W og G5RV ikke trænger tilsvarende så godt igennem…
Det gør det også lidt svært at få nogle RUN’s op at stå, så næsten alt er kørt med S&P. Der var der til gengæld pænt med stationer at ”plukke” af.
Det blev til ca 200 russiske stationer, så er spændt på, om der kan være nogle nye RDA’er imellem.
Tak for QSO til OZ2U på 160M og OZ3SM på 80M.
Vy 73
Carsten / OZ4CG

Russian DX Contest - 2021
Call: OZ4CG
Operator(s): OZ4CG
Station: OZ4CG
Class: SO CW LP
QTH: JO75ic
Operating Time (hrs): 11:34
Summary:

BandCWCountriesOblasts
160:22143
80:1313623
40:1193122
20:1843743
15:864
10:110
Total46512595
Total Score = 605,880

Club: Danish DX Group

Total Time Off 12:26 (746 mins)
Total Time On 11:34 (694 mins)

OZ4CG Max Rates:
2021-03-20 2313Z - 3,0 per minute ( 1 minute(s)), 180 per hour by
2021-03-20 2318Z - 1,4 per minute (10 minute(s)), 84 per hour by
2021-03-20 2338Z - 1,0 per minute (60 minute(s)), 58 per hour by

I have observed all competition rules as well as all regulations established for amateur radio in my country. My report is correct and true to the best of my knowledge. I agree to be bound by the decisions of the Contest Committee.
Date : 2021-03-21 Signature : Carsten Gjesing

_______________________________________________

OZ2I Henning
Jeg har sammenlignet resultaterne for OZ5E og OZØX.
OZØX har kørt 587 flere Qs.
Hvis I kigger på tabellen herunder kan I se:
OZØX har kørt 22 flere lande og 80 flere Oblaster.
OZ5E har et højere antal point per QSO. Det må tyde på at der, procentvis er flere "russer-QSO" (10p) i OZ5E loggen
OZØX har sendt ind som M-1 og OZ5E som MM.

OZØX = 8.496.225
OZ5E = 5.890.266

Call Total1608040201510
OZ0XQSO2.3702606635027881489
OZ5E 1.7831743446764851013
         
OZ0XPoint13.8151.4183.4082.9775.06189754
OZ5E 11.4829061.8484.1053.8827338
         
OZ0XMultiplier6159211914013911510
OZ5E 51377119113141603
         
OZ0XPoint/QSO5,825,455,145,936,426,069,00
OZ5E 6,435,205,376,078,007,252,66

Læs yderligere statistik på
https://www.edr.dk/2021/03/23/russian-dx-contest-2021/


 Modtagne logs:

CallCategoryBandPowerMode
OZ0XMULTI-ONE   
OZ5EMULTI-TWO   
OZ9VSINGLE-OP40M  
OU4NSINGLE-OPALLHIGHCW
OY1CTSINGLE-OPALLHIGHCW
OZ2TFSINGLE-OPALLHIGHCW
OZ3SMSINGLE-OPALLHIGHCW
OZ8SWSINGLE-OPALLHIGHCW
OU2ISINGLE-OPALLLOWCW
OZ1AARSINGLE-OPALLLOWCW
OZ5KUSINGLE-OPALLLOWCW
OZ5URSINGLE-OPALLLOWCW
OZ7BQSINGLE-OPALLLOWCW
OZ8AESINGLE-OPALLLOWCW
OZ1TSINGLE-OPALLHIGHMIXED
OZ1THCSINGLE-OPALLLOWMIXED
OZ1DSINGLE-OPALLHIGHSSB
OZ1FHUSINGLE-OPALLHIGHSSB
OZ1DYISINGLE-OPALLLOWSSB
OZ1KVMSINGLE-OPALLLOWSSB
OZ1LFISINGLE-OPALLLOWSSB
OZ8CTSINGLE-OPALLLOWSSB
OZ8ZNSINGLE-OPALLLOWSSB