Som noget nyt er der nu indgået en aftale mellem EDR og RDE-Posten, om at der i de måneder hvor der ikke udkommer et OZ, vil være et ”nyhedsbrev” fra EDR i RDE-Posten, primært omhandlende ting der har interesse for alle danske radioamatører også for dem som ikke er medlem af EDR. Det kan f.eks. være nyt fra IARU. I de måneder hvor der udkommer et OZ, vil der selvfølgelig være en ”spiseseddel”, som der plejer, + nok lidt mere fyldestgørende om indholdet. Til gengæld vil RDE-Posten blive annonceret via EDR’s maildistribuerede nyhedsbrev, i hver måned. Dette samarbejde glæder redaktionen sig rigtig meget til!