Nyhedsbrevet fra OZ6ARC

Den 14. September havde vi besluttet at holde almindeligt klubmøde hvor vi kunne få startet en dialog omkring de emner som medlemmerne eventuelt kunne have lyst til vi kunne behandle eller høre mere om. Da fremmødet stadig er lidt sparsomt endnu efter sommerferien, så må vi væbne os med toldmodighed og håbe på at folk får afviklet de sidste feriedage, så vi kan få gang i nogen spændende aktiviteter.

Harboe OZ5XF havde medbragt byggevejledninger til en Guanella strøm balun som han vil fremstille, det bliver lidt spændende at høre mere om.

Vi fik også overdraget en fin gammel bog der hedder ”Single Side Band for the radio amateuer” som omhandler opbygningen af SSB TX/RX.. Tak til Harboe.

I mellemtiden har OZ5ZX Jeff været på QRP ved Haderslev Dam, med en nyindkøbt ICOM IC705 som er sat til rådighed af OZ1BMO Gert. Billederne viser tydeligt hvor smukke omgivelserne er på det spot som Jeff har valgt.
De medlemmer der har fået adgang til vores Facebook hjemmeside kan se en video fra spottet under OZ6ARC.

Se hejren som står på broen bag ved antennen..

Det var alt for denne gang, vi ses i klubben på torsdag..den 21. September kl 19:30 til almindeligt klubmøde.

Vy73 de OZ1BMO
Gert

--- --- --- --- --- ---

             Se alle nyheder på vores altid aktuelle hjemmeside !
 http://www.oz6arc.dk samt nyt fra medlemmerne  på Facebook
- - - - - - - - - - -
Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM  og / eller på 145.525 MHz !
73 og velkommen !