Sådan bliver du radioamatør

By Lars PetersenForside, Kom godt i gang
Opdateret januar 2024 af OZ1BXM.

Vigtige links til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Hvad må en radioamatør? En radioamatør må kommunikere med andre radioamatører på bestemte frekvenser med en vis effekt. Med et D-certifikat skal radioamatøren anvende fabriksfremstillet udstyr, mens indehavere af B- og A-certifikat må bygge deres eget udstyr. Certifikat Vejen til at blive radioamatør går gennem en skriftlig prøve hos Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Når prøven er bestået, og du har valgt et kaldesignal, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udstede et certifikat til dig. Der findes 3 forskellige certifikater: kategori D, kategori B og kategori A.
Figur 1. Certifikat kategori A.
Du starter med D-certifikat
Fig. 2. D-certifikat - vejen til VHF/UHF.
Et D-certifikat giver ret til at sende med op til 50 W på de frekvensbånd, som er vist på oversigten figur 3.
Fig. 3. Oversigt over D-certifikat.
Mange nye radioamatører med D-certifikat anskaffer en håndstation, som kan sende og modtage på 144-146 MHz og 432-438 MHz. En god station kan sende både analoge signaler (FM) og digitale signaler (fx DMR). Udgangseffekten er typisk 5 W. Strømforsyningen sker fra genopladelige batterier, som er indbygget i stationen. En ny håndstation kan købes for 1000 kr. Der findes også mobilstationer og stationære transceivere, som passer til D-certifikatet. For at få D-certifikat skal du bestå en ikke-teknisk prøve med 20 spørgsmål. Du består prøven ved at besvare mindst 15 spørgsmål korrekt. Figur 4 viser et spørgsmål fra en sådan prøve.
Fig. 4. Prøvespørgsmål (D-certifikat).
Svar C er korrekt. Link: Prøver til D-certifikat B-certifikatet giver adgang til HF
Fig. 5. B-certifikat - vejen til HF-båndene.
Et B-certifikat giver ret til at sende med op til 100 W på de frekvensbånd, som er vist på figur 6.
Fig. 6. Oversigt over B-certifikat.
De fleste radioamatør med B-certifikat anskaffer en transceiver, som kan sende og modtage på HF-båndene (1,8 – 29,7 MHz). En god station kan arbejde med mange forskellige modulationsarter (CW, SSB, digitale signaler). Nogle transceivere har 50 MHz og måske 144 MHz og 432 MHz indbygget. Udgangseffekten er typisk 100 W. En ny HF-station kan anskaffes for 10.000 kr. men mange stationer er dyrere. Det er let at finde en brugt HF-station hvor priserne er betydeligt lavere. For at få B-certifikat skal du have bestået D-certifikat samt bestå en begrænset teknisk prøve med 16 spørgsmål. Du består den begrænsede tekniske prøve hvis mindst 12 spørgsmål er besvaret korrekt. Figur 7 viser et spørgsmål fra en sådan prøve.
Fig. 7. Prøvespørgsmål (B-certifikat).
Svar B er korrekt. Link: Prøver til B-certifikat. A-certifikatet giver nye muligheder med høj effekt
Fig. 8. A-certifikat - vejen til høj effekt.
Et A-certifikatet giver ret til at sende med op til 1000 W som vist på oversigten figur 9.
Fig. 9. Oversigt over A-certifikat.
Forskellen på A-certifikat og B-certifikat er sendeeffekten. Med A-certifikat må man sende med 1000 W på de fleste bånd; dog er den maksimale effekt fra 1240 MHz og opad 250 W. I områderne 135 kHz, 472-479 kHz, 1850-2000 kHz samt 70 MHz må der kun sendes med lav effekt (se grænserne under B-certifikat). En radioamatør med A-certifikat vil ofte anskaffe et PA-trin. Et nyt PA-trin med en udgangseffekt på 1000 W koster 25.000 kr. eller mere. En anden mulighed er at købe brugt eller bygge selv. For at få A-certifikat skal du have bestået D-certifikat og B-certifikat. For at få A-certifikat skal du bestå almindelig teknisk prøve med 14 spørgsmål. Du består ved at besvare mindst 10 af spørgsmålene korrekt. Figur 10 viser et spørgsmål fra en sådan prøve.
Fig. 10. Prøvespørgsmål (A-certifikat).
Svar A er korrekt. Link: Prøver til A-certifikat. Tilmelding til prøve Du skal tilmelde dig senest 14 dage før prøven afholdes. Det skal ske på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside. Du skal registreres med Nem-ID og betale 587 kr. i prøvegebyr. Du vil modtage et indkaldelsesbrev fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med tid og sted for prøvens afholdelse. Hvis du har et handicap, fx ordblindhed, kan du ansøge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om assistance ved prøven. Afholdelse af prøve Certifikatprøven afholdes normalt i en EDR-afdeling eller ved et stævne for radioamatører. Du kan deltage i prøven uanset om du er medlem af EDR eller ej. Du skal vise ID for at få adgang til prøvelokalet. Du må medbringe en almindelig lommeregner, men ikke mobiltelefon eller laptop.
Fig. 11. Skema med spørgsmål til certifikatprøve.
Ved prøven er der 90 minutter til at besvare spørgsmålene. På det udleverede skema (figur 11) er der 50 spørgsmål. De 20 første spørgsmål er prøven til D-certifikat. Her skal mindst 15 af spørgsmålene være rigtige for at bestå. De næste 16 spørgsmål er prøven til B-certifikat, og her kræves mindst 12 rigtige svar for at bestå. De sidste 14 spørgsmål gælder A-certifikat, hvor 10 rigtige svar får en til at bestå. Her er et eksempel på en amatørradioprøve. Hvis du gerne vil have D-certifikat, vælger du at besvare de 20 første spørgsmål og så stoppe der. Du må gerne besvare flere prøver i løbet af prøvetiden. Du kan vælge at tage både D-certifikat og B-certifikat ved den samme prøve. Det sker ved at besvare 20 spørgsmål til D-certifikat og 16 spørgsmål til B-certifikat. Hvis du er dygtig nok, er det muligt at tage A-certifikat i løbet af de 90 minutter, som prøven varer. Hvis du har D-certifikat, kan du gå op til B-certifikat ved at besvare de 16 spørgsmål til B-prøven. Hvis du har et B-certifikat, kan du gå op til A-certifikat ved at besvare de 14 spørgsmål, som vedrører A-prøven. Svaret på hvert enkelt spørgsmål skrives på et svarskema (figur 12), som afleveres, når prøven er slut.
Figur 12. Svarskema til certifikatprøve.
Efter prøven Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sender et brev til deltagerne efter prøven for at fortælle, om de har bestået. Kaldesignal Når prøven er bestået, kan du ansøge om et kaldesignal på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside. Du må selv vælge et ledigt kaldesignal, eller du kan lade Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vælge for dig. Det koster 455 kr. at få udstedt et kaldesignal. Inden for 15 arbejdsdage vil du modtage et kort (se figur 1) med oplysninger om dit certifikat og dit kaldesignal. Der er ingen årlig afgift for certifikat eller kaldesignal. Picture credits: Fig. 2, 5, 8: CanStockPhoto/focalpoint Fig. 3: TYT Electronics Co. Fig. 6: ICOM Inc. Fig. 9: Yaesu Co. Fig. 12: amatorradio.dk