Ole Püschl, OZ1OP

Præsentation

Den første QSO jeg havde var med en englænder i 2011. Jeg fortalte ham, at det var min første QSO. Han sagde:”Welcome to amateur radio” og spurgte: ”Can you feel your heartbeat?” -Det kunne jeg svare klart bekræftende på.

Siden er det blevet til en DXCC og indtil nu 11.500 QSO’er. Ikke voldsomt mange, men en jævn aktivitet, som jeg har meget glæde af.

Min erhvervsmæssige baggrund er, at jeg er speciallæge i almen medicin. I korthed har jeg har arbejdet på forskellige hospitalsafdelinger, været selvstændig praktiserende læge og været klinikchef for en privat tværfaglig smerteklinik. Sideløbende har jeg arbejdet med psykoterapi inden for den gren af psykoterapien der hedder cognitiv psykoterapi.

For 10 år siden kastede jeg mig over amatørradio. Jeg læste op til en A-licens og meldte mig efterfølgende ind i EDR og Birkerød lokalafdeling.

Der er mange værdier i amatørradioen. De vigtigste for mig er teknisk facination, kommunikation via verdensrummets ioniserede lag til amatører i alle verdens lande, og det sociale samvær i landsforeningen og i min lokalafdeling.

De seneste 2-3 år har jeg haft glæde af at deltage i foreningsarbejde. Jeg har været RM-medlem siden 2018 og blev næstformand i foreningen ved sidste valg i 2020. Jeg har fået EDR i blodet.

I marts 2020 brød foreningens hjemmeside sammen og alle data forsvandt uopretteligt. Jeg fik opgaven at opbygge en ny hjemmeside fra bunden. Jeg er nu hovedredaktør for hjemmesiden. (med formanden for EDR som ansvarshavende redaktør).

Privat bor jer jeg i Birkerød. Jeg har gennem årene bygget en HF-station og en satellitstation til den geostationære satellit Es’Hail2. Min station kan ses beskrevet på qrz.com.

Min ambition for fremtiden er arbejde for en styrkelse af foreningen og en styrkelse af amatørradioens omdømme, gennem et åbent og inkluderende samarbejde med foreningens medlemmer og et åbent øje og øre for ikke-medlemmer. Det ser jeg frem til med glæde.

 

 

.

@import url(https://usercontent.one/wp/www.edr.dk/wp-content/plugins/siteorigin-panels/css/front-flex.min.css?media=1667436611); #pgc-13529-0-0 { width:100{97e826d49f30bfd67f1b17b0e48a9cdf0df990a0b21462e342b3f776b2b162b4};width:calc(100{97e826d49f30bfd67f1b17b0e48a9cdf0df990a0b21462e342b3f776b2b162b4} - ( 0 * 30px ) ) } #pl-13529 .so-panel , #pl-13529 .so-panel:last-child { margin-bottom:0px } @media (max-width:780px){ #pg-13529-0.panel-no-style, #pg-13529-0.panel-has-style > .panel-row-style { -webkit-flex-direction:column;-ms-flex-direction:column;flex-direction:column } #pg-13529-0 > .panel-grid-cell , #pg-13529-0 > .panel-row-style > .panel-grid-cell { width:100{97e826d49f30bfd67f1b17b0e48a9cdf0df990a0b21462e342b3f776b2b162b4};margin-right:0 } #pg-13529-0 { margin-bottom:px } #pl-13529 .panel-grid-cell { padding:0 } #pl-13529 .panel-grid .panel-grid-cell-empty { display:none } #pl-13529 .panel-grid .panel-grid-cell-mobile-last { margin-bottom:0px } }